Det var det hele værd!

unnamed-3
Viceforstander Ulrik Hoffmann satte forleden sidste punktum på tre års lederuddannelse. Det var et slid, men resultaterne viser sig allerede i skolens dagligdag.

Af Lars Møller

”Jeg tager ikke telefonen de næste to timer. Nu skal jeg bare have banket det her speciale af,” sagde Ulrik Hoffmann forleden morgen til skolens sekretær.

Det var onsdag den 10. december, kl. 8.00, på Billeshave Efterskole på Nordfyn, hvor Ulrik Hoffmann er viceforstander. Dagen før gik alle timer med at skrive det sidste på specialet, til sen aften bortset fra lidt spisetid med familien.

Klokken lidt over 10 var specialet printet ud, hæftet og puttet i en kuvert til UC Syd, University College Syddanmark. Frimærket var det foreløbige punktum for mere end tre års studier på en diplomuddannelse i ledelse.

Innovativ læringskultur
Nu mangler bare eksamen, men det skal nok gå. For det er en god opgave, Ulrik Hoffmann har lavet – 120 sider om ”Innovativ læringskultur”.

”Vi er fuld i gang med at implementer den i praksis,” forklarer han til Frie Skolers Ledere, da han en time senere er nået igennem de første telefonbeskeder om at ringe til den ene og den anden.

Et ekstra eksemplar af opgaven er printet ud til skolens forstander, Henrik Bro, så han kan læse opgaven i juleferien. I det nye år skal de to ledere så mødes om, hvad der bliver næste skridt ind i Billehaves innovative og lærende organisationskultur.

Og det beskriver hele pointen med at sende Ulrik Hoffmann på betalt lederuddannelse: Ikke bare får skolen en bedre leder, de får også et teoretisk og metodisk input, som ellers koster dyrt i konsulenter og efteruddannelse.

100.000 kr. og masser af fritid
Det er slid at tage en diplomuddannelse ved siden af et fuldtidsarbejde – også selv om efterskolen har give ham en ugentlig fridag til at læse.

Ulrik Hoffmann slidt siden 2011: Først seks grundmoduler i ledelse, som hver varer et kvartal. Dem tog han i rap. Så et halvt års almindeligt arbejde, efterfulgt af tre valgfrie moduler, som han også tog lige efter hinanden.

”Det er hårdt med en afgangsopgave hvert kvartal plus en mundtlig eksamen. Det er faktisk otte eksamener om året,” siger Ulrik.

Efter en god forsommer og en velfortjent sommerferie gik han i august i gang med specialet.

”Eller rettere jeg begyndte at læse op, allerede da jeg var færdig med det sidste modul i april. Det er man nødt til, ellers kan man ikke overkomme det hele,” fortæller han.

Der var mange på holdet, der faldt fra. Nogle nøjedes med enkelte moduler, andre strakte modulerne over længere tid.

”Når man samtidig skal passe arbejdet og familien, så ender det med at man er bagud på alle tre fronter. Når man er det ene sted, så burde man være det andet sted,” fortæller han.

Men for ham og efterskolen har det været det hele værd: For skolen en udgift på 100.000 kr. til bøger, studieafgifter og den tabte arbejdsdag om ugen. Og for ham en masse tid og energi.

Omsat i praksis

”Det gode ved studiet er relationen til praksis. Arbejdspladsen får valuta for pengene, når modulopgaverne handler om konkrete udviklingsopgaver på skolen,” fortæller han.

”Som en ekstra bonus får vi input fra en vejleder og feedback fra højt kvalificerede eksaminatorer,” fremhæver han.

Skolen profiterer ikke bare godt af hans viden, når han kommer hjem og holder oplæg for kollegaerne. Han har også coachet flere kollegaer som en del at coaching-modulet, og han har involveret andre kollegaer i konkrete udviklingsprojekter:

For eksempel et projekt for ”Synlig læring”, en ny team-konstellation efter skolereformen og en ny strategi med vision, mission, værdier.

Hvis Ulrik Hoffmann skal sætte tal på, hvor ofte det lykkes ham på den måde at studere og arbejde på samme tid, så gætter han på to dage om måneden. Altså to dage, hvor han får fuld løn for at arbejde med empirien til sit studie.

”På den måde kan man sagtens forsvare at bruge tid og penge på en lederuddannelse. Men det kræver, at du har en leder, der kan se mulighederne,” siger Ulrik Hoffmann.

Et nyt netværk

Med i købet får man som leder-studerende et helt nyt netværk af dybt professionelle mennesker fra andre brancher.

Selv kørte Ulrik Hoffmann parløb med en leder fra vindmølleindustrien, som han læste og sparrede med gennem alle moduler.

”Det giver meget at se ledelse fra en helt anden verden. I skoleverdenen er vi gode til det relationelle og til at tale anerkendende. I industrien er de gode til med tal og målorientering,” siger han.

Han blev for eksempel udfordret af vindmølle-kollegaens tilgang til lean produktionsprocesser – og fik øje for, hvordan han tilsvarende kan optimere arbejdsgange og kommunikationsveje på sin egen skole.

”Det netværk består efter, vi har afleveret. Det er en ny ven, jeg har fået.”

Og sådan går det jo tit i skolen …

 

Se mere om, hvordan lederkurset har sat spor på efterskolen her:

Se mere om ledelse på skolebænken her: