Jeg forsøger altid at gå over på den anden side af bordet

Skoleleder på Kochs Skole, Lisbeth Qvortrup, forsøger altid at sætte sig i sin modparts sted, når hun forhandler med medarbejderne eller bestyrelsen. Derfor ender forhandlingerne sjældent med konfrontationer.

Lisbeth Qvortrups hverdag som skoleleder på Kochs Skole i Aarhus er ikke særlig forhandlingstung. Når hun en gang imellem befinder sig i en forhandlingssituation, drejer det sig højest om små forhandlinger mellem medarbejdere og hende selv.

Forstå din modpart
”Når vi mødes i forretningsudvalget bestående af ledelsen og tre lærerrepræsentanter, har vi hele tiden små forhandlinger”, fortæller den 50-årige skoleleder.

Her søger hun altid at forstå modpartens side af sagen:

”Jeg forsøger at gå over på den anden side af bordet. Det er nyttigt i alle ledelsessituationer at prøve at finde frem til baggrunden for modpartens holdning”, siger Lisbeth Qvortrup.

Hun har været lærer på skolen gennem 14 år, hvilket gør det nemmere for hende at se tingene fra lærernes synspunkt.

”Det er helt klart en fordel, at jeg kender skolen, lærernes arbejdsforhold og kulturen”, fortæller Lisbeth Qvortrup.

Kultur for at enes
Derfor ender forhandlingerne sjældent med store konfrontationer. På skolen er de vant til at tale sig frem til løsninger, som alle er glade for.

”Vi snakker om tingene. Vi er ikke særlig meget i opposition til hinanden – hverken lærere, ledelse eller bestyrelse”, siger Lisbeth Qvortrup om kulturen på Kochs Skole.

Som skoleleder er hun dog engang imellem nødt til at tage nogle mindre populære beslutninger, og det kan godt være lidt svært på en skole, hvor der er tradition for, at man taler om tingene.

Sæt hælene i
”Vi er jo også nødt til nogle gange at sætte hælene i, og det kan godt være lidt svært, når lærerne er vant til at have meget medbestemmelse”, siger Lisbeth Qvortrup.

I dag er der bare ikke er penge til det hele, fortæller hun. Det var nemmere for ti år siden, hvor friskolerne havde penge nok.

”Det er jo nemt nok at inddrage personalet i, hvad man skal bruge penge på, mens det er sværere at inddrage dem i, hvad man skal holde op med at bruge penge på”, siger Lisbeth Qvortrup.

Vi har samme mål
Generelt er der dog et godt forhandlingsklima på skolen, fordi alle er enige om målet med det hele.

”Vi har alle sammen det samme mål – nemlig at lave en god skole for børnene. Og jeg ved jo godt, at lærerne skal have nogle ordentlige arbejdsvilkår for at kunne lave en god skole”, fortæller Lisbeth Qvortrup.

”Alle med sund fornuft ved jo godt, at der er nogle grænser, som skal sættes, og vi er jo enige om, at vi alle sammen er der for børnene”, siger hun.

Faste retningslinjer for lederløn
Det gode samarbejde på Kochs Skole går helt op til bestyrelsen, som Lisbeth Qvortrup sjældent kommer i konflikt med. Heller ikke når hun skal forhandle sin egen løn.

”Bestyrelsen har en forståelse for, at jeg skal have en ordentlig løn for at varetage skolens interesser”, siger Lisbeth Qvortrup. Hun forhandler sin løn én gang om året ud fra nogle retningslinjer, som er aftalt for flere år tilbage.

”Det er helt uproblematisk. Ja, det er nærmest ikke engang en forhandlingssituation”, fortæller Lisbeth Qvortrup.

Hun har dog forståelse for, at det kan forholde sig anderledes på en mindre skole.

”På nogle af de små skoler, som i forvejen er økonomisk trængte, kan skolelederen forståeligt have svært ved at være bekendt at bede om en ordentlig løn, selvom det er dem, der knokler allermest”.

Af journalist Lynge Asbjørn Møller