OK’18: Hvad siger du?

Frie Skolers Ledere skal forhandle ny overenskomst: OK’18.

Men hvad skal foreningen gå efter i forhandlingerne? Højere løn? Bedre pension? Mere ferie? Længere barsel? Bedre arbejdsmiljø?

Giv din mening til kende i debatten lige herunder. Kom med ideer. Kritik. Spørgsmål.

Sådan gør du
Skriv dit navn, din mail og kommentar og tryk på knappen “Skriv kommentar”. Så bliver indlægget synligt for alle, så snart debatredaktør Bjarne Y. Jørgensen har godkendt det – og Bjarne godkender det meste, så længe det ikke lugter af spam.

Vil du svare på en andens indlæg, trykker på blot på teksten “Svar” lige under indlægget – så ryger det omkring Bjarne og kommer på.

Tal pænt
Vi gør selvfølgelig vores bedste for at holde en fornuftig tone i debatten – og forventer, at andre gør det samme. Og ellers er alle kommentarer meget velkomne.

God debat!

Pssst – læs også artiklen OK’18 opstart 

14 replies
  1. Joachim Grubbe
    Joachim Grubbe says:

    Jeg finder ikke intervallønordningen rimelig, da den bygger på teorien om, at ledelse af mindre skoler er nemmere og derved ikke så krævende. Desuden har rigtig mange friskoler et pædagogisk princip vedr. klassestørrelse og derved skolestørrelse, og derved kan rigtig mange friskoleledere aldrig stige i løn, da skolestørrelse ligger forankret i pædagogiske princip.

    Jeg tænker, at erfaring og anciennitet (ligesom lærere) samt kvalifikations-, resultat- og funktionsløn er den rigtige vej at gå.

    Fx (med de nuværende satser)

    erfaring som skoleleder (viceskoleleder kunne så være 50%)

    0-4 år: 383.928-456.752

    4-8 år: 456.752-504.572

    8-12 år: 504.572-551.025

    12+: 551.025-625.000

    og så mulighed for individuel lønforhandling som i dag.

    Eller følge statens skalatrin fra 43-51 i en anciennitetsfordeling + individuel løn.

     

    Svar
  2. Mikael Kristensen
    Mikael Kristensen says:

    I skal naturligvis forhandle en højere løn hjem. Den er helt urimeligt lav i forhold til sammenlignelige lederstillinger.

    Svar
  3. Kim Thynebjerg
    Kim Thynebjerg says:

    Jeg går ind for højere løn – løn der står mål med ansvaret og den nødvendige tilflytning (evt. højere for de, der bebor forstanderbolig).

    og

    Jeg synes der skal forhandles, at der for forstandere, der bor i forstanderbolig, laves en akkumulerende opsparing af efterskolen, som kommer til udbetaling, når forstanderen stopper og skal genhuse sin familie.

    Svar
  4. Esben Lambreth
    Esben Lambreth says:

    Jeg har svært ved at forstå, at der skal være så stor forskel på fast løn mellem friskolerne og de offentlige skoler.

    Mig bekendt, så arbejder lederne ikke mindre end de offentlige ledere, jeg vil nærmest sige tværtimod.

    Har lederne på de frie skoler et mindre ansvar, nej det tror jeg heller.

    Laver man en beregning med ledelsestid pr. elev / ansat, så er jeg fuldt overbevidst om, at vi har flere under os.

    Så for mig er løn meget vigitgt. Vi skal op på en løn, som er sammenlignlig med det offentlige.

    Svar
  5. René Holm Hansen
    René Holm Hansen says:

    Det primære må være, at vi skal gå efter højere løn – fastlagt centralt ved at hæve intervallet.

     

    Svar
  6. Bjarne Y. Jørgensen
    Bjarne Y. Jørgensen says:

    Kære alle de første deltagere i OK- debatten – det er dejlig med lidt liv på hjemmesiden. Der er et stort ønske om en højere på området, og det kan jeg garantere for, at foreningens bestyrelse også er enig i. Der var i går møde i forretningsudvalget i LC-LederForum, som er den enhed, der i praksis forhandler vores overenskomst i samarbejde med Lærernes Centralorganisation samt Frie Skolers Ledere. Jeg vender senere tilbage med, hvad der blev aftalt på mødet, men et af de generelle krav – som det hedder i OK-sprog – er: Størst mulige procentuelle forbedringer af alle løndele.

    bedste hilsener / Bjarne

    Svar
  7. Poul Knudsen
    Poul Knudsen says:

    Der bør arbejdes for at skabe betragtelig bedre intervallønrammer. Gerne sammen med en forenkling/forringelse af de lokale muligheder for lønforhandlinger. Disse bør kun omfatte helt enkeltstående opgaver som eksempelvis nybyggeri. Vi skal have en så høj intervalløn / grundløn, at den belønner stillingen i sig selv, så det ikke er nødvendigt at søge lønnen hævet lokalt uden præcise ekstraopgaver, der ligger ud over det almindelige i jobbet .

    Svar
  8. Berno Jacobsen
    Berno Jacobsen says:

    Med baggrund i 37 år som skoleinspektør, friskoleleder og efterskoleforstander har jeg haft den glæde at møde gode dygtige kompetente ledere, men jeg har også oplevet ledere der brændte ud og som på trods heraf måtte fortsætte en årrække indtil efterløn/pension.
    Et forhold som ikke har gavnet nogen. Og det at være leder er en helt speciel opgave med specielle krav, samtidigt med at det er svært efter en årrække at ændre stilligsbetegnelse. Derfor bør der arbejdes på at man efter en årrække får en reel mulighed for at trække sig – ikke nødvendigvis med et stort gyldent håndtryk, men til en tålelig tilbagetrækning skabt af en fælles fond, således at det ikke er den enkelte skole, der står med udgiften.
    Lad mig understrege at jeg selv ville kunne gå på efterløn/pension nu, hvis jeg følte mig udbrændt, men det slider lidt mentalt at være leder hvert år – samtidig med at det er den udfordring, der gør det spændende.
    Hvis man skal sammenligne med det private erhvervslivs ledere, så er det et uopdyrket område måske både til skade for den enkelte og institutionerne.

    Svar
  9. Dorte Bondo
    Dorte Bondo says:

    Jeg kan se, at bedre og højere lønrammer allerede er nævnt. Og det er også mit fokus. Læg div. tillæg ind i den generelle interval ramme. Mange bestyrelser har svært ved at forstå, at tillæg er/kan være en del af lønnen.  DBH Dorte Bondo

    Og hvad med Tandforsikring som Finansforbundet har fået igennem?

    Svar
  10. Bjarne Y. Jørgensen
    Bjarne Y. Jørgensen says:

    Kære alle, fortsat tak for kommentarerne til OK-2018 debatten.

    Hvad angår “frynsegoder” – f.eks. tandforsikring – som Dorte foreslår, har det ind til videre været et uopdyrket område i relation til overenskomster på Statens område, som vi hører under. Det er faktisk ikke tilladt på de frie grundskoler og efterskoler – eller andre med statslig overenskomst, at arbejdsgiveren betaler for forskellige former for “fryns”. Eksempelvis har jeg flere gange mødt spørgsmålet i forhold til betaling af behandling på privathospital, på grund af lange ventetider på sygehuset. Det er ikke en mulighed, som vores skoler kan benytte.

    Hvad angår seniorordninger, som Berno berører, kan man udmærket aftale arbejdsvilkår, som også tager hensyn til lederens alder. Det vil dog altid være for arbejdsgiverens regning, da der ikke findes centralt finansierede seniorordninger. Det er dog et overenskomst område, som fortsat bliver drøftet ved det centrale forhandlingsbord, hvor vi er repræsenteret via det Centrale Forhandlings Udvalg – CFU.

    bedste hilsener / Bjarne

    Svar
  11. Elisabeth Haulund
    Elisabeth Haulund says:

    Er helt enig med jer i, at en højere lønramme er nødvendig – og vel og mærke en løn hvor erfaring og lederuddannelse tæller. Har været leder både kommunalt og på friskole, og gik knap 3000,- kr. ned om måneden fra det kommunal til friskoleregi.

    Og så synes jeg, det er ubehageligt hvert år at skulle forhandle løn – ligesom jeg ikke kan bruge en evt. løn-bonus ved køb af fast ejendom…

    At jeg så har fået langt mere mening og glæde i mit arbejde er en anden sag, som absolut ikke bevirker at jeg arbejder mindre.

     

    Svar
  12. Rud Nielsen
    Rud Nielsen says:

     
    Kære medlemmer
     
    Mange tak for spændende input til OK18-krav.
     
    Jeg er helt enig med de af jer, der peger på en bedre løn for vores arbejde på skolerne. Det vil vi selvfølgelig arbejde for, at det bliver et krav for os ledere på det statslige område.
     
    En del af stigningen vil komme gennem centralt afsatte CFU-midler, hvor vi alle normalt får en procentvis stigning igennem overenskomstperioden, men hvis vi skal have yderligere løntillæg, så koster det noget!
     
    I normale forhandlingssituationer skal man = vi kunne “sælge noget” for at kunne få noget andet, men har vi overhovedet noget vi kan og vil sælge ud af? Fx havde vi et forslag for en del år siden (det blev ikke til noget) om at vi gerne ville droppe intervallernes bund for at få noget andet.
     
    Har I eventuelle bud på noget, som der kunne sælges ud af, for at vi kan få noget andet?
     
    Rud Nielsen
     
    Formand
     

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *