Anne Godt-Hansen – skoleder på Ørestad Friskole

Konflikt: Overenskomstforhandlingerne optog medlemmmerne på lederkonferencen. Vi spurgte tre ledere, hvad en kommende strejke eller lockout kommer til at betyde på deres skole.

Hvordan vil strejke og lockout påvirke din skole økonomisk? 

Planen er, at de 20 procent, der ikke er medlem af en fagforening, gennemfører undervisning og pasning, så vi kan holde åbent under lockouten. Hvis vi så efterfølgende laver noget ekstra undervisning, kan vi få det tilskud, der bliver taget under konflikten tilbage.

Det er lidt specielt, at hvis vi får det samme tilskud fra staten og ikke har de samme lønudgifter, så tjener vi jo på en konflikt. Men når så lockout perioden er overstået, skal vi yde mere undervisning for at kompensere for det eleverne er gået glip under konflikten, så det koster nogle penge. Og resten af pengene vil vi købe nye materialer for, så de også kommer tilbage til eleverne.

 

Hvordan har I ellers forberedt jer på strejke og lockout på jeres skole? 

Sidste gang skrev vi ud til forældre og lagde planen frem og spurgte, om de ville bakke op og blive ved med at betale skolepenge, selvom skolen kører på nedsat drift. Det har vi tænkt os at gøre igen, hvis vi når til en konflikt.

Det hænger jo sammen for os, fordi vi har 20 procent, der ikke er medlemmer, og derfor kan varetage undervisningen under en konflikt.

Vi har talt meget om, hvorvidt det er usolidarisk at holde skolen åben under en konflikt, hvor vi ikke kun skal tage hensyn til de organiserede medarbejdere. Vi ledere er jo også med i en forening samtidig med, at vi har en skole, vi skal drive. Så har vi nogle ansatte der ikke er med i en forening. Og nogle forældre, som heller ikke er konfliktramte og går op i, om deres barn bliver undervist – men som formentlig også støtter op om kampen og alt det der.

Så når nu den beslutning blev taget om at holde skolen åben for pasning af de mindste og undervisning med de lærere, der ikke lockoutramt, så bliver mit job at tage flest mulige hensyn til de forskellige interessenter. At få skabt en balance i hverdagen indtil vi ved, hvad der skal ske.

 

Hvad siger bestyrelsen til konflikten? 

Den plan, vi har lagt, er en fælles beslutning mellem bestyrelse og mig som leder baseret på vores erfaringer fra konflikten i 2013.

Bestyrelsen er mest optagede af, hvordan det påvirker skolen indadtil, og hvordan personalet har det med det.

 

Hvordan har du det med din dobbeltrolle som leder og lønmodtager i konflikt?

Tænker den er svær … en umulig situation faktisk. Jeg er tilbøjelig til altid at tage hensynet til medarbejdere og skole fremfor min egen kamp. Så jeg forholder mig faktisk ikke til det ud fra mit eget egoistiske synspunkt, selvom det kan føles fagligt forkert.

Det gør beslutningerne svære, men heldigvis sidder jeg her i et kollegialt forum og hører, at der er mange, der har det på samme måde. Og det er nu engang bare sådan, at det hele skal fungere, og jeg tænker godt, at man kan støtte op om det faglige og stadig tale lærernes sag.

 

Hvad betyder det at kunne drøfte konflikten her på lederkonferencen?

Det er helt afgørende, for vi har simpelthen ikke tid til at ringe til en ven i dagligdagen.

Det er så vigtigt, at man får en masse input til, hvordan man også kunne gøre det, eller sådan her må jeg hellere fremlægge det for medarbejderne.

 

Kan du nævne noget godt, der er kommet ud af konflikten på din skole?

Den forrige konflikt gav en rigtig god måde at lave lokalaftaler på. Jeg har i dag en fantastisk aftale med vores TR, som passer lige præcis til vores skole. Og det er et direkte outcome af den sidste konflikt.

Denne gang er det mest de negative ting der fylder, fordi vi sidder lige midt i det.

 

Hvordan tackler du dine læreres reaktioner på konflikten?

Jeg bliver jo nødt til hele tiden at tale med dem og holde fokus på en god tone. Fortælle at vi uanset holdninger og motiver har valgt den samme arbejdsplads og skal være fælles om at støtte op om gode arbejdsforhold inden for murerne.

Hvem der er medlem og ikke medlem af en fagforening, fylder meget blandt lærerne. Mange lærere på vores skole er ikke medlemmer og kan gå på arbejde og få løn i lockout perioden. Så er det lige pludselig en fordel ikke at være medlem, mens andre sætter sig i gæld for at kæmpe for nogle bedre forhold for alle. Og det skaber nogle store konflikter lærerne imellem.

Uanset de forskellige holdninger og politiske overbevisninger, folk har, skal det ikke fylde noget i forhold til børnene. Det taler vi rigtig meget om.

 

Andre ledere om konflikten:

René Tholander, skoleleder på Kalundborg friskole: “Når de organiserede lærere går hjem, får eleverne nogle ret meningsløse skemaer, og så må forældrene jo forholde sig til det”.

Læs artiklen

d

d

d

dd

Arne Lund, forstander på Silkeborg efterskole: “En konflikt vil koste os 470.000 kroner om dagen. Så trækker vi lærerlønninger, kost til elever samt varme og lys fra, og så er vi nede på anslået 300.000 kroner om ugen”.

Læs artiklen

d

d