Arne Lund – forstander på Silkeborg Efterskole

Konflikt: Overenskomstforhandlingerne optog medlemmmerne på lederkonferencen. Vi spurgte tre ledere, hvad en kommende strejke eller lockout kommer til at betyde på deres skole.

Hvordan vil strejke og lockout påvirke din skole økonomisk? 

Det vil koste os 470.000 kroner om ugen. Så trækker vi lærerlønninger, kost til elever samt varme og lys fra, og så er vi nede på anslået 300.000 kroner om ugen.

På min skole er alle lærere med i FSL og to ledere er med i Frie Skolers Ledere. Det vil sige, at der kun er mig som øverste leder tilbage, hvis vi kommer i konflikt, og jeg kan trods alt ikke drive skolen selv. Og så må vi lukke og mister dermed stort set alle indtægter i den tid, konflikten varer.

Andre private skoler og folkeskoler med uorganiseret personale kan køre skolen videre under konflikten og sparer dermed penge på sådan en konflikt. Så jeg synes, det er et misforhold at os med den højeste organiseringsgrad, der har efterlevet alle forventninger til solidaritet, faktisk bliver ramt hårdest.

 

 

Hvordan har I ellers forberedt jer på strejke og lockout på jeres skole? 

Vi har sendt et brev hjem til forældrene om, hvad det kommer til at betyde på vores skole. Og så har jeg aftalt et møde med teknisk administrativt personale om afholde, hvad de har af afspadsering under konflikten, og det har de taget forbløffende pænt.

 

 

Hvad siger bestyrelsen til konflikten? 

De er selvfølgelig kede af det, men de har jo ikke rigtig haft et valg, når alle andre end mig skal forlade skolen under en konflikt. Og jeg må også sige, at jeg ikke misunder de skoler, hvor det måske er 50 procent, der skal gå hjem under en konflikt, så skolen fortsætter på nedsat blus. Det kan godt gå hen og påvirke arbejdsklimaet.

Der ligger en del konfliktrisici for de blandede skoler, hvor uorganiserede ansatte faktisk beholder løn og måske bliver dem, som elever ser som dem, der bliver tilbage og løfter opgaven, mens de organiserede taber på det.

 

 

Hvordan har du forklaret bestyrelsen din dobbeltrolle som leder og lønmodtager i konflikt?

Den ser jeg ikke her som nogen konflikt, da jeg jo i dette tilfælde er den eneste, der bliver tilbage på en lukket skole.

Det er problematisk, at skoler med organiseringsgrad på over 60 procent skal i konflikt, fordi vi så faktisk bliver straffet for, at 100 procent af vores medarbejdere er i fagforening.

Derfor har jeg her på konferencen foreslået, at vi i Frie Skolers Ledere undersøger, hvordan vi fremover kan sikre, at skoler som vores ikke bliver straffet for at have en høj organiseringsgrad. Hvis man eksempelvis friholder dem, der har organiseringsgrad 90 procent eller derover under en konflikt, vil det animere nogle skoler til at få flere medlemmer i stedet for det modsatte.

 

 

Hvad betyder det at kunne drøfte konflikten her på lederkonferencen?

Jeg var så glad for opbakningen til mit forslag, for jeg troede, at jeg stak hånden ind i et hvepsebo og nu stod til lussinger.

Men heldigvis var forsamlingen med på at undersøge, hvordan vi proaktivt kan ændre noget fremover, så de ansatte på skoler som min ikke skal føle, at deres eksistens er truet, fordi de er medlem af en fagforening.

 

 

Kan du nævne noget godt, der er kommet ud af konflikten på din skole?

Hele debatten om værdierne på skolerne og så videre har været god. Men ellers er al den usikkerhed, som en truende konflikt udløser, næsten kun negativ.

Det giver dog heldigvis nogle gode debatter om demokratiske principper på skolen. Og eleverne får også et meget konkret eksempel på betydningen af den livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse, som jo er skolens hovedsætning. Og de er meget interesserede.

 

 

Hvordan tackler du dine læreres reaktioner på konflikten?

De er jo ligeså fortvivlede, som jeg er over, at vi som den eneste skole bliver så hårdt ramt, fordi 100 procent er organiserede.

Hver gang vi får en ansat, så siger jeg jo, at jeg synes, det er vigtigt, at de er medlem af en forening. Altså så der er nogen, der kan beskytte og passe på medarbejderen.

Men det må ikke være sådan, at når du netop er så ordentlig som systemet ønsker, så skal du straffes ekstra hårdt under en konflikt, så det faktisk kan ende med at koste dig din virksomhed.

 

 

Andre ledere om konflikten:

René Tholander, skoleleder på Kalundborg friskole: “Når de organiserede lærere går hjem, får eleverne nogle ret meningsløse skemaer, og så må forældrene jo forholde sig til det”.

Læs artiklen

d

d

d

dd

d

Anne Godt-Hansen, skoleleder på Ørestad friskole: “Jeg er tilbøjelig til altid at tage hensynet til medarbejdere og skole fremfor min egen kamp. Så jeg forholder mig faktisk ikke til det ud fra mit eget egoistiske synspunkt, selvom det kan føles fagligt forkert.”.

Læs artiklen

d