Anbefalinger til lokale aftaler om arbejdstid

Lokalaftaler om arbejdstid for lærere i forbindelse med nedlukning af efterskoler

Onsdag aften d. 11. marts 2020 meddelte statsministeren, at skolerne i Danmark skulle lukke ned. Efterskolerne sendte derfor eleverne hjem, og lærerne arbejder hjemmefra med nødundervisning i videst muligt omfang. Perioden er efterfølgende blevet forlænget til foreløbig d. 13. april 2020.

Aftale om visse ansættelsesmæssige forhold om afvikling af frihed i forbindelse med COVID-19

D. 26. marts 2020 indgik overenskomst- og aftaleparterne på statens område ovenstående aftale, som betyder, at medarbejdere skal afvikle så meget frihed som overhovedet muligt i den kommende nedlukningsperiode fra mandag d. 30. marts 2020 og frem til den 13. april 2020.

Målet med aftalen er at udnytte nedlukningsperioden til at få ferie- og frihedspuklen afviklet, så alle medarbejdere i staten er parate til at arbejde, når de engang vender tilbage til en almindelige hverdag. Frihed betyder feriedage, særlige feriedage og afspadsering.

Aftalen giver arbejdsgiverne mulighed for at pålægge medarbejderne at holde op til fem dage af den frihed, de har tilbage i indeværende ferieår i perioden fra den 28. marts til den 13. april 2020. Dagene skal afvikles som hele dage og i denne nedlukningsperiode – det vil sige senest 13. april. Der kan ikke anvendes feriedage eller særlige feriedage på forskud fra det kommende ferieår.

Aftalen vil få begrænset betydning for lærerne på landets efterskoler.

For det første har de færreste lærere ferie til gode i indeværende ferieår frem til 30. april 2020. Der kan ikke tages forskud på de 16,64 feriedage, der skal afvikles til sommer 2020. For det andet skal langt de fleste lærere passe deres arbejde og fjernundervise.

Såfremt der er lærere, der har særlige feriedage til gode for indeværende ferieår (optjent i 2018) vil disse dage kunne pålægges til afvikling med ned til én dags varsel. Dette gælder også selvom dagene måtte være aftalt til senere afvikling eller, der var aftalt udbetaling ved ferieårets udgang d. 30. april 2020. En lærer, der bliver bedt om at afvikle særlige feriedage skal holde hele dagen fri, og hverken arbejde eller stå til rådighed denne dag.

Afspadsering er ikke et særlig anvendt begreb på efterskoler, da lærere arbejder under en årsnorm. Det er derfor sjældent, at lærere har en egentlig afspadseringssaldo, der kan anvendes til pålagt afspadsering.

Omlægning af lærernes arbejdstid

Under denne ekstraordinære nedlukning har der været usikkerhed om, hvordan arbejdstiden for undervisere skal opgøres. Først fredag d. 20. marts 2020 har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen på Centralorganisationernes Fællesudvalgs opfordring svaret, at medarbejderens arbejdstid udgør den planlagte arbejdstid. Hvis medarbejderen helt eller delvist ikke kan præstere det antal timer, medarbejderen skulle have arbejdet den pågældende dag, godskrives læreren differencen. Såfremt der arbejdes mere end den planlagte arbejdstid, er det den præsterede tid, der medregnes. Dette gælder for perioden fra hjemsendelsen til og med d. 29. marts.

For den forlængede hjemsendelsesperiode fra 30. marts til d.13. april er der fortsat ikke nogen endelig afklaring på om, det fortsat er den planlagte arbejdstid, der medregnes, eller om noget andet gør sig gældende. Frie skolers Lærerforening, Frie Skolers Ledere og Efterskoleforeningen er – uagtet hvilken melding, der måtte komme fra de centrale parter – enige om, at det på den enkelte efterskole kan give mening at finde lokale løsninger i den helt særlige situation vi befinder os i. Foreningerne har derfor i

page1image26707072

fællesskab udarbejdet nogle anbefalinger til drøftelserne mellem lærernes tillidsrepræsentant og skolens ledelse.

Anbefaling fra Efterskoleforeningen, Frie Skolers Ledere og Frie Skolers Lærerforening

Frie Skolers Lærerforening, Efterskoleforeningen og Frie Skolers Ledere er enige om, at der på efterskolerne kan være nogle udfordringer i forhold til særlige aktiviteter, som var planlagt til, men af gode grunde ikke kan gennemføres i nedlukningsperioden, samt at der kan være behov for at følge op overfor eleverne på den nuværende årgang, når de vender tilbage til skolen.

Det er derfor foreningernes opfattelse, at det kan give god mening for TR og ledelse i fællesskab lokalt at afsøge mulighederne for finde en løsning, som kan tilgodese både skole og ansatte bedre, end de centralt fastsatte udmeldinger og i stedet indgå lokal aftale herom. I tilfælde af, at skolen ingen TR har, så kan skolen rette henvendelse direkte til Frie Skolers Lærerforening for en forhandling.

Hvis lærernes tillidsrepræsentant og ledelsen bliver enige om at lave en lokalaftale, der adresserer udfordringerne, anbefaler vi i fællesskab, at det sker inden for nedenstående rammer. Rammerne fraviger de centrale regler på følgende måder:

  • Respekterer allerede indgåede lokalaftaler (pkt. 1 nedenfor)
  • Sætter et rimeligt maks. på, hvor mange timer, som omlægges i perioden 30. marts til 13. april

    2020, hvor det er muligt at oplægge omlægge arbejdstimer (pkt. 2 nedenfor)

  • Muliggør omlægning af timer knyttet til særlige aktiviteter (anderledes uger) også for den periode

    (fra hjemsendelsen til d. 29. marts 2020), hvor timer ellers ikke kan omlægge. (pkt. 3 nedenfor)

  1. Lokalaftaler, der er indgået i anledning af nedlukningen forud for de centrale parters udmelding om opgørelsen af arbejdstiden i nedlukningsperioden, er gældende, men kun hvis de genbekræftes af TR og ledelsen. Aftalerne skal desuden genbekræftes eller genforhandles, hvis der atter kommer ændrede vilkårsændringer fx udmeldinger om arbejdstid fra regeringen eller de centrale parter. Frie Skolers Lærerforening og Efterskoleforeningen vil gøre opmærksom på det, såfremt der kommer sådanne ændrede vilkårsændringer fra regeringen eller de centrale parter.
  2. For perioden fra og med d. 30. marts til og med d. 13. april 2020 omlægges maksimalt op til 22,2 timer for den enkelte lærer. Timetallet reguleres i forhold til beskæftigelsesgraden. Såfremt dette sker, skal læreren senest dagen i forvejen gøres bekendt med præcis hvilke timer, der omlægges med en præcisering af, at læreren i de angivne timer ikke skal udføre arbejde eller stå til rådighed for skolen. Timerne kan anvendes til undervisning, forberedelse, tilsyn, særlige aktiviteter mv. efter nedlukningsperioden er afsluttet og frem til skoleårets afslutning. Timerne kan også anvendes senere i selve nedlukningsperioden.
  3. Såfremt læreren før hjemsendelsesperioden var planlagt med helt særlige aktiviteter (anderledes uger eller dage), der ikke blev gennemført pga. af hjemsendelsen, kan særlige timer afsat hertil ud over 37 timer pr uge/7,4 timer pr. dag omlægges, såfremt timerne efterfølgende anvendes til samme aktivitet (eksempelvis en lejrskole, et musicalarrangement, gymnastikopvisninger, møde med kommende elever eller andet).

    Dette gælder for hele hjemsendelsesperioden, også for særlige aktiviteter planlagt til afvikling i den første hjemsendelsesperiode fra 11. marts – 29. marts.
    Der kan dog – ud over de i punkt 2 omlagte timer – maksimalt omlægges yderligere op til 37 timer for den særlige aktivitet.

  • For perioden frem til 29. marts er det en forudsætning, at der er tale om timer, som læreren rent faktisk ikke har præsteret til andre opgaver.
  • For perioden fra 30. marts-13. april er det herudover en forudsætning, at læreren senest dagen i forvejen gøres bekendt med hvilke timer, der omlægges, med en præcisering af, at læreren i de angivne timer ikke skal udføre arbejde eller stå til rådighed for skolen. I denne periode kan der ud over de op til 37 timer for aktiviteten suppleres med 22,2 timer som nævnt i punkt 2, således at der samlet kan omlægges op til 22,2 + 37 = 59,2 timer. Timetallene reguleres i forhold til beskæftigelsesgraden.

    For den enkelte lærer kan der for særlige aktiviteter højst omlægges 37 timer. Almindeligt aftentilsyn og weekendvagter er ikke særlige aktiviteter.

  1. Ved tilbagekomsten efter nedlukningen udarbejdes der en plan til læreren for den resterende del af skoleåret, så det fremgår, hvordan arbejdstiden er opgjort ud fra den lokale aftale.
  2. Den indgåede lokalaftale gælder alene for indeværende skoleår.

Det bemærkes, at reglerne om fridage og hviletid, herunder lokale aftaler herom, gælder både i nedlukningsperioden, og når skolen genåbner.

Det bemærkes, at når skoleåret afsluttes, skal lærernes arbejdstid opgøres efter gældende regler. Dette medfører, at eventuel undertid udgår, og læreren modtager sin sædvanlige løn. Eventuel overtid udbetales eller overføres efter gældende regler med tillæg af 50%.

Underskrevet den 29. marts 2020

Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen Brian Bastiansen, formand for Frie Skolers Ledere

 

Lederkonferencen 2020 – tilmeld dig her

STAY HOME – STAY SAFE

På grund af de officielle udmeldinger fra de offentlige myndigheder omkring coronavirus og afholdelse af større arrangementer, flyttes foreningens Lederkonference 2020 fra den 22. til 24. april til afholdes den 30. september til den 2. oktober. Vi håber at se jer i efteråret til nogle fantastiske inspirationsdage med masser af foredrag og hyggeligt samvær.

 

 

Rådgivning om COVID-19

Rådgivning om COVID-19

Statsminister Mette Frederiksen afholdt i går fredag den 6. marts pressemøde vedrørende situationen omkring Coronavirus. Statsministeren har blandt andet henvist til en ny hjemmeside, der skal samle al in- formation om situationen: www.coronasmitte.dk

Her vil der løbende være opdaterede informationer om de forholdsregler, man bør tage i forbindelse med udbrud af Coronavirus.

Der er også etableret en fællesstatslige hotline, hvor der kan stilles spørgsmål vedrørende coronavirus, herunder om større arrangementer (+45 70 20 02 33).

Information om ansættelsesretlige forhold vedrørende coronavirus findes på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside på linket nedenfor:

https://www.medst.dk/nyheder/ansaettelsesretlig-raadgivning-om-covid-19/

Da situationen hele tiden udvikler sig, anbefaler vi som nævnt, at man holder sig opdateret gennem hjemmesiden www.coronasmitte.dk.

NYT supplement til bemyndigelseskrivelsen

Kære Medlem

Tirsdag den 25. februar modtog I ude på skolerne en skrivelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. En skrivelse som omhandler engangsvederlag til ledere, men i overskriften fokuseret på øverste leder.
Som faglig forening og repræsentant for jer medlemmer, stiller vi os undrende over for, hvad dette handler om.

I september 2019 udarbejdede ministeriet den bemyndigelsesskrivelse vi har i dag. Denne blev forelagt os som faglig organisation til kommentering før offentliggørelse. Ikke at vi var i forhandling, for skrivelsen er udenfor overenskomsten og dermed ene og alene ministeriets, men vi blev givet muligheden for at kommentere og afklare eventuelle misforståelser.

Der er nu kommet ovennævnte supplement til bemyndigelsesskrivelsen, som hverken vi eller skoleforeningerne har hørt noget om på forhånd. Vi undrer os særdeles meget over skrivelsen og især fremgangsmåden, og er I fuld gang med at undersøge, hvad dette skal betyde samt hvilke konsekvenser det har. Overordnet set er vi særdeles bekymrede for rekrutteringen til sektoren, hvis lønrammerne indsnævres i forhold til i dag.

Vi vil til kommende overenskomstforhandlinger arbejde på at få bemyndigelsesskrivelsen, eller dele af den, flyttet over i overenskomsten, så det ikke blot er en ministeriel beslutning, hvad den skal indeholde, men i stedet noget, der foregår i forhandling og dialog. Kun på denne måde vil livet på skolerne i bedst mulig grad medtænkes i fremtidige korrektioner.

Vi vender tilbage med mere information, når vi har fået ministeriet i tale.

Med venlig hilsen

FRIE SKOLERS LEDERE

 

Engangsvederlag til øverste leder

Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation blev ved overenskomstforhandlingerne 2018 enige om at etablere en selvstændig organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler mv.

I forlængelse heraf udsendte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet den 17. september 2019 en bemyndigelse til at yde engangsvederlag, som er gældende for ledere ved frie grundskoler, private gymnasiers grundskoleafdelinger, efterskoler og frie fagskoler.

Med bemyndigelsen kan bestyrelserne yde et engangsvederlag til øverste leder og øvrige ledere på op til 130.000 kr. ekskl. pension (grundbeløb 31. marts 2012). Vurderer bestyrelsen, at der er behov for at forhøje rammen for engangsvederlag udover 130.000 kr., skal bestyrelsen indhente styrelsens godkendelse hertil.

På given foranledning skal Styrelsen for Undervisning og Kvalitet præcisere, at forhøjelse af engangsvederlaget alene kan godkendes, såfremt der ligger helt ekstraordinære forhold til grund herfor. Den variable løn kan ikke bruges til at belønne almindelig veludført arbejde og ej heller til at skabe varige lønforbedringer for pågældende ledere.

Det bemærkes i den sammenhæng, at det er styrelsens forventning, at den variable løn højest skal udgøre 25 pct. af den samlede løn.

Ved ansøgning om en forhøjet ramme for engangsvederlag skal bestyrelsen sende en begrundet ansøgning til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Denne skal indeholde en beskrivelse af de opgaver og resultater, som bestyrelsen har ydet inden for rammen på 130.000 kr. samt en beskrivelse af de opgaver og resultater, som bestyrelsen ønsker at belønne ud over rammen.

Styrelsen ønsker yderligere at præcisere, at perioden for engangsvederlag som resultatkontrakt og særlig indsats som udgangspunkt er 1-årig og udbetales bagudrettet efter periodens udløb. Engangsvederlag kan ikke udbetales månedsvist eller kvartalsvist.

En kortere eller længere periode kan være relevant under særlige omstændigheder, såsom ved ansættelse af en ny leder i løbet af skoleåret.

 

Med venlig hilsen

Michael Rosenørn de la Motte

Specialkonsulent

Direkte tlf. +45 33 92 55 73

Michael.Rosenoern.de.la.Motte@stukuvm.dk

 

 

 

 

 

 

Introdage for nye ledere

Invitation til nye ledere.
Er du ny i ledelsesfaget? Er du er ansat i år eller sidste år?

Så vil FRIE SKOLERS LEDERE gerne invitere dig til en gratis introdag for nye ledere.

Vi har set os nødsaget til at aflyse vores første introdag den 22. april på coronaudviklingen. Vi håber, at du i stedet har mulighed for at deltage på  introdagen i efteråret. Sæt kryds i kalenderen allerede nu til det kommende skoleår. Datoen er:

Onsdag den 9. september i Aarhus kl 10.00 til 16.00 – Stedet oplyses senere

På baggrund af tidligere erfaringer afholder vi som noget nyt i år et døgnseminar, hvor der bliver mere tid til at gå i dybden med rollen som ny leder og de udfordringer, som følger med. Seminaret afholdes på Sjælland – stedet oplyses senere.
Prisen for dette arrangement er 2500 kr. incl. moms. I prisen er overnatning og forplejning inkluderet. Datoen er:

Torsdag den 24. september kl. 12.00 til fredag den 25.septemer kl.13.00

Når man er ny leder, kan der være mange nye arbejdsopgaver, nye relationer samt nye positioner/roller du som leder skal forholde dig til.
Vores erfaring siger, at det er særdeles givende for dig som ny leder at vende disse problemstillinger med andre i samme situation.

I løbet af dagen vil i blandt andet komme ind på følgende emner:

  • Hvordan løser du de udfordringer, som dit positions-/rolleskifte kan give
  • Hvordan skaber du troværdighed og tillid som autentisk leder?
  • Hvordan motiverer du dine medarbejdere?
  • Hvordan forholder du dig som leder til de mange relationer, du skal indgå i,
    og hvordan håndtere du et muligt krydspres?
  • Hvordan passer du på dig selv i jobbet som leder?
  • Hvordan kan ledernetværk styrke dig som leder?

Dagen tilrettelægges således, at det bliver en blanding mellem oplæg, fælles drøfter samt workshops.
Det endelige program sammensættes og udsendes senere. Vi vil forsøge at tilrettelægge programmet således, at dagen så vidt muligt tager udgangspunkt i jeres konkrete udfordringer som leder.

Pladserne på introdagen er begrænset og fordeles efter først-til-mølle-princippet – så skynd dig at tilmelde dig.

Tilmelding:
Rikke Marquard – rm@fsleder.dk senest torsdag den 2. april 2020.

Med venlig hilsen

FRIE SKOLERS LEDERE

Leder forskelligt på kontoret, gangen og personalestuen

Artikelserie om fysisk ledelsesrum:
Normalt, når vi snakker om ledelsesrum, handler det om, hvor grænserne for ledelse går på et abstrakt plan.

Men ledelsesrum er også de fysiske rum, hvor ledelsen foregår, ligesom rammerne for ledelse ændrer sig, når vi eksempelvis går fra kontoret til lærerværelset eller ud på gangen.

Vi vil derfor i denne artikelserie lade ledere på en række forskellige skoler fortælle om den måde, de leder på, mens vi går en tur rundt på skolen og ser de fysiske rum, hvor ledelsen foregår.

På vores tur rundt på Feldballe friskole står det hurtigt klart, at skoleleder René Jakobsen leder forskelligt alt efter hvilket rum, han befinder sig i.

Af Jesper Kjems

Der er ting, lærerne aldrig ville sige til René inde på hans kontor, men som fint kan være samtaleemne på personalestuen. Og når han om morgenen går ud på gangen, er han helt bevist om, at hans handlinger her bliver et eksempel for både elever, forældre og lærere.

På kontoret får medarbejderne Renés fulde opmærksomhed
Vi starter vores tur rundt på skolen på Renés kontor, hvor der ud over skrivebord til René og hans viceskoleleder, står et nyere firkantet sort mødebord. René fortæller, at hans skrivebord og mødebord har forskellige ledelsesmæssige funktioner:

”Der er noget formelt ved at gå over til mødebordet. Det er eksempelvis her, jeg vil have en vanskelig samtale med et forældrepar eller med en medarbejder om en konflikt eller noget sårbart. Så vil jeg ikke have en situation, hvor jeg skal sidde ved computeren, og medarbejderen skal stå op ved siden af og snakke, uden at vi kan være i øjenhøjde.”

Når døren er åben, er kontoret det sted, hvor medarbejderne kan stikke hovedet ind, når der lige er et eller andet hurtigt, de skal afklare med René eller viceskolelederen. Men rummet giver også mulighed for at lukke døren og slå det lille skilt på døren over på rød, så folk kan se, at de ikke skal komme ind.

”Hvis en lærer kommer ind med noget lavpraktisk, så bliver jeg typisk siddende, og så kommer læreren hen til computeren og snakker. Hvis jeg så kan fornemme, at her er der et eller andet mere på spil, så rejser jeg mig og siger: ’lad os lige sætte os her ved mødebordet’. Det er jo en måde at vise min interesse for det, medarbejderen siger, at vi sætter os ved et bord, hvor der ikke er en computer i mellem.”

På den måde bliver kontoret også det sted på skolen, René bruger til mere formelle og alvorlige samtaler.

”Selvfølgelig kan samtaler her på kontoret godt udvikle sig til også at blive uformelle, men vi vælger ikke dette rum som udgangspunkt til uformelle snakke om noget fritidsagtigt. Der går vi ind på personalestuen.”, fortæller han.

Stilen på lederkontoret betyder noget for opfattelsen af skolen
Da René startede som skoleleder på Feldballe friskole, havde han et gammelt cafebord og nogle stole, de havde fået fra den gamle Rutebilstation i Århus på kontoret.

”Jeg har altid haft en ret ydmyg tilgang til at være leder, måske fordi jeg kun havde været lærer i 2,5 år, da jeg fik jobbet. Men på et tidspunkt var der en medarbejder, der kom hen og sagde: ’Prøv lige at høre her, du må altså lige få opgraderet de møbler der.”, husker René og fortsætter:

”I starten kunne jeg godt tænke, at det jo ikke er møblerne, der er vigtige. Altså det er mere det, der sker i rummet, der er vigtigt. Men der kan godt ligge noget i at opgradere rummene, så de får en anden udstråling. Det handler også om, at lærerne ønsker, at det rum forældre møder, når de kommer ind til en samtale, skal være præsentabelt, fordi det eller andet sted også legitimerer det, lærerne laver.”

På gangen kan jeg lede alle grupper med det gode eksempel
Fra Renés lederkontor bevæger vi os ud på den lange klassiske skolegang med lange rækker rum fyldt til lidt over randen med jakker, halstørklæder og idrætstasker. Umiddelbart ikke et klassisk ledelsesrum, men René forklarer, at gangen har en speciel ledelsesmæssig funktion, fordi både forældre, elever og lærere kommer i rummet hver dag.

Når René eksempelvis tager en kost og fejer gangen, er det ikke kun en praktisk opgave, der skal løses, men også en måde at sende et signal i det rum, hvor alle grupper på skolen kommer forbi.

”Når jeg som leder også tager kosten, understøtter det den der fortælling om, at vi er et team, som gør tingende sammen. Og flere forældre kommenterer det og siger ’hov, det er da egentlig ret fedt, at du også lige fejer gangen’.”, fortæller han.

Også når der opstår store kriser på skolen – det kunne være en lærer, der blev alvorligt syg, dødsfald eller lignende – går René også ud og snakker med forældre og elever på gangen.

”Ved at gå ud til elever og forældre, forsøger jeg at vise, at vi kan godt snakke om det her og køre skolen videre på trods af krisen.”

Dont tell it, show it
Gangen er ifølge René også et oplagt sted at lede lærerne pædagogisk gennem det gode eksempel.

”Hvis nu der kommer et barn her på gangen, der opfører sig uhensigtsmæssigt, så ville det være let for mig som leder bare at råbe ’Stop!’. Men det ville også gå lidt imod, at vi har valgt at bruge systemisk tankegang på skolen, der handler om at se på, hvad i barnets omgivelser, der er årsag til adfærden. Så her forsøger jeg i stedet at gå foran med det gode eksempel og vise lærerne, hvordan konflikten i stedet kan løses ved at undersøge, hvorfor barnet reagerede, som det gjorde.”

Personalestuen er en ledelsestemperaturmåler
Den ledelses der foregår på personalestuen, er meget forskellig fra den, der forgår på Renés kontor. Her er stemningen mere uformel, og der er masser af plads til både grin, jokes og galgenhumor. Ledelsesmæssigt bruger René rummet som en slags temperaturmåler på lærernes trivsel.

”Jeg kan jo styre ret aktivt, hvor jeg vælger at sætte mig i rummet, og medarbejderne sidder ofte de samme steder, så der kan jeg mere aktivt lige flytte mig lidt rundt og snakke uformelt om, hvordan det går. Det er også her, jeg kan se, hvis der sidder en medarbejder og hænger med mulen. Så kan jeg efter pausen lige gå hen og sige: ’Jeg skal bare lige høre, er du egentlig ok eller?’.”

Hvis René opdager, at en lærer bokser med et eller andet problem på personalestuen, vil han ofte tage en snak med medarbejderen inde på sit kontor. Den uformelle tone på personalestuen er altså fin til at opfange, hvis der er problemer, mens fortroligheden på kontoret er bedre til at få taget hånd om problemerne eller finde løsninger og handlemuligheder.

Personalestuen er også lærernes ventil
Personalestuen er ifølge René også en slags ventilrum for lærerne, hvor de får mulighed for at læsse af, hvis de lige har haft et problematisk netværksmøde eller lignende.

”Lige der hvor man kommer ned på personalestuen med bakken med kaffe, og forældre og psykologer er gået, og man bare har et eller andet, man skal ud med. Så er der mulighed for at komme ud med de umiddelbare følelser.”

Ligeværdighed i klasseværelse og fritidsordning
René har med vilje valgt at bibeholde nogle undervisningstimer hver uge, ligesom han også har lidt timer i fritidsordningen. På den måde bliver hans funktion i klasseværelserne og fritidsordningen den samme som medarbejdernes.

”Det giver mig en legitimitet, hvis der er medarbejdere, der vil spare med mig om noget undervisning eller pædagogik. I stedet for at jeg bare havde siddet 10 år inde bag mit lederskrivebord, så er det en måde at skabe en eller anden form for ligeværdighed i samarbejdet på.”

Andre gange handler det modsat om at være den leder, der taler på hele skolens vegne. Eksempelvis laver skolen hvert år et teaterstykke i hallen, hvor lærerne direkte har efterspurgt, at René stiller sig op og siger tak til de medvirkende elever og lærere efter forestillingen.

”Det er nok et spørgsmål om, at jeg som leder blåstempler det, de laver, og fortæller forældrene, hvorfor vi gør sådan noget her som skole. Når jeg som skoleleder stiller mig op i det store rum, bliver det ligesom hele skolens projekt i stedet for bare det team af lærere, der har været med.”

Behov for ledelsesrum uden for skolen
To gange om året tager René og hans viceskoleleder væk fra skolens lokaler for at fordybe sig i skolens visioner og planer.

”Vi har jo med vilje skabt en række åbne rum her på kontoret, hvor vi kan blive afbrudt – og det er også sådan, vi ønsker det skal være. Men så er der enkelte gange, hvor vi som ledelse har brug for at kunne fordybe os, så der finder vi sådan et ledelsesrum et sted uden for skolen.”

 

Fakta Feldballe friskole:

  • René Jakobsen har været leder siden skolen blev oprettet i 2010 efter kommunen nedlagde kommuneskolen.
  • Siden overtog skolen også børnehave/vuggestue ligesom René sidder i hallens bestyrelse.
  • René havde kun været lærer i 2,5 år, da han blev skoleleder.

Julehilsen fra formanden

Vi har som ledere i frie skoler stor berøring og ansvar for mange menneskers hverdag. Ansvaret er spændende og udfordrende, men også krævende og fordrer overblik. De små pauser i hverdagen hjælper ofte til at bevare overblikket, men indimellem har man brug for at komme helt ned i gear og samle energi og ”få pudset brillerne” til at se og overskue hele skolen.

Om et øjeblik er det juleferie, som forhåbentlig giver tid til at reflektere over året, der er gået og nyde tiden med mennesker, vi holder af. Juleferien har for mig altid stået som en halvleg i skoleåret, hvor jeg reflekterer over tiden fra sommer til nu og hvilke indsatser og tiltag, der har virket, samt hvad der skal mere eller mindre af efter jul.

2019 har budt på meget nyt. Jeg blev formand for Frie Skolers Ledere, overenskomsten for ledere blev præsenteret og vi fik en ny bemyndigelsesskrivelse samt ny regering og minister.

Alt dette giver anledning til at se på Frie Skolers Ledere og vores position i landskabet. Med overenskomsten, der har været et mål siden 2013, har vi nu en god base at arbejde videre fra – en første version. Arbejdet fortsætter, og vi er allerede i gang med OK 21-forberedelserne, der står for døren i begyndelsen af 2020. Vi vil i løbet af året orientere om de mulige tiltag og håber, I stadig vil komme med gode input, så vi ender med den bedst mulige aftale.

Vi har i bestyrelsen et ønske om at blive mere synlige og iværksætter derfor tiltag på kommunikationssiden samt for nye ledere, hvilket der kommer mere om i det nye år.

Vi håber at se rigtig mange af jer til lederdagene fra 22.-24. april – dage, hvor der både er tid til inspiration, netværk og sparring samt at lære både nyt og nye at kende.

 

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår til alle medlemmer og samarbejdspartnere

Brian O. Bastiansen

Få 25.000 kroner til efteruddannelse af dig – du kan stadig nå det

Vi har sagt det før, men gentager gerne lige igen her inden jul de gode muligheder for at få betalt efteruddannelse af ledere eller medarbejdere på skolen. Faktisk kan man få dækket op til 25.000 kroner af prisen på et kursus.

Læs hvordan du får penge til uddannelse

Lederkonferencen 2020 – vi åbner snart for tilmelding

Med lederkonferencen den 22.-24. april 2020 skruer vi endnu mere op for intensiteten på alle parametre: Inspirationen, sparringen, de uformelle aktiviteter, forplejningen, oplægsholderne og din personlige udvikling som leder.

Vi arbejder stadig med de sidste detaljer i programmet, som vi forventer at annoncere primo januar 2020.

Efterårshilsen fra formanden

I en uge, hvor mange lader op til efterårs- og vinterperioden, introducerer vi i dette nyhedsbrev vores medlemstilbud. Vi har fået formaliseret samarbejdet med de forskellige samarbejdspartnere, så alle medlemmer nu kan benytte de forskellige tilbud via oversigten her i nyhedsbrevet og på hjemmesiden.

Frie grundskoler måske i klemme fra 2021
Grundskoledelen blandt vore medlemmer er i øjeblikket i søgelyset med udmeldinger fra regeringen om ændring i koblingsprocenten fra 2021. De økonomiske rammer skal indskrænkes hvis det står til regeringen. Usikkerheden med disse udmeldinger giver spekulationer og bekymringer om de fremtidige økonomiske rammer.

Det kan godt være, at der ikke umiddelbart er flertal til dette på Christiansborg, men hvis regeringen for magt som de har agt, skal skolerne stadig finde de cirka 300 millioner i deres budgetter, som regeringen påstår, at sektoren genererer for meget. Det er vigtigt at holde politikerne fast i deres standpunkter, hvis de under og efter valgkampen har ytret sig om vilkårene for de frie skoler. Her skal vi alle gøre vores stemme gældende, så tag gerne fat i de lokale folketingspolitikere, så vores fælles stemme høres så vidt og bredt som muligt. Det er kun Socialdemokratiet, der ønsker at ændre i koblingsprocenten, de øvrige vil gerne holde den på det niveau, den har nu.

Det lugtede også lidt af forhandlingstaktik, da ministeren selv offentliggjorde sektorens regnskaber fra året før senere end nogensinde før, fordi de ventede på ministerens godkendelse.  Faktisk kom regnskaberne først i netop de dage, hvor finanslovsforslaget blev præsenteret.

Regeringen ”glemmer”, at vi selv skal sørge for investeringer og skaffe finansiering til dem, og vi må bare håbe, at der kommer en fastfrysning af koblingsprocenten, så de frie grundskoler kan arbejde med mere langsigtede budgetter og strategier – og stadig være en skoleform for alle.

Efterskolerne går foreløbigt fri i denne debat om midler, men har samme vilkår, hvad angår selvfinansiering og investeringer. Mange af de frie skoler, specielt når de er placeret bare lidt udenfor byerne, oplever udfordringer i at optage lån, så her er der behov for at lave opsparing til sådanne tiltag. Frie skoler har nemlig ikke på samme måde som andre uddannelsesinstitutioner mulighed for sikring og garantier via andre offentlige instanser.

Husk at I kan søge midler til kurser og efteruddannelse
Når du på et tidspunkt har fået tanket energi og overblik til dig selv i ferien, kan du overveje, om ikke du selv eller en medarbejder kunne bruge et kursus eller efteruddannelse. Vi har tidligere skrevet om muligheden for at søge Den Statslige Kompetencefond, men det kan ikke gentages nok, at der kan søges op til 25.000 kr. eksklusiv moms pr. medarbejder årligt. Disse midler er i høj grad også til lederne, så overvejer du selv at tage kurser, så kig forbi portalen.

Hav en godt efterår

Brian O. Bastiansen