Lederkonferencen 2020 – tilmeld dig her

Med lederkonferencen den 22.-24. april skruer vi endnu mere op for intensiteten på alle parametre: Inspirationen, sparringen, de uformelle aktiviteter, forplejningen, oplægsholderne og din personlige udvikling som leder.

Læs mere og tilmeld dig her

Leder forskelligt på kontoret, gangen og personalestuen

Artikelserie om fysisk ledelsesrum:
Normalt, når vi snakker om ledelsesrum, handler det om, hvor grænserne for ledelse går på et abstrakt plan.

Men ledelsesrum er også de fysiske rum, hvor ledelsen foregår, ligesom rammerne for ledelse ændrer sig, når vi eksempelvis går fra kontoret til lærerværelset eller ud på gangen.

Vi vil derfor i denne artikelserie lade ledere på en række forskellige skoler fortælle om den måde, de leder på, mens vi går en tur rundt på skolen og ser de fysiske rum, hvor ledelsen foregår.

På vores tur rundt på Feldballe friskole står det hurtigt klart, at skoleleder René Jakobsen leder forskelligt alt efter hvilket rum, han befinder sig i.

Af Jesper Kjems

Der er ting, lærerne aldrig ville sige til René inde på hans kontor, men som fint kan være samtaleemne på personalestuen. Og når han om morgenen går ud på gangen, er han helt bevist om, at hans handlinger her bliver et eksempel for både elever, forældre og lærere.

På kontoret får medarbejderne Renés fulde opmærksomhed
Vi starter vores tur rundt på skolen på Renés kontor, hvor der ud over skrivebord til René og hans viceskoleleder, står et nyere firkantet sort mødebord. René fortæller, at hans skrivebord og mødebord har forskellige ledelsesmæssige funktioner:

”Der er noget formelt ved at gå over til mødebordet. Det er eksempelvis her, jeg vil have en vanskelig samtale med et forældrepar eller med en medarbejder om en konflikt eller noget sårbart. Så vil jeg ikke have en situation, hvor jeg skal sidde ved computeren, og medarbejderen skal stå op ved siden af og snakke, uden at vi kan være i øjenhøjde.”

Når døren er åben, er kontoret det sted, hvor medarbejderne kan stikke hovedet ind, når der lige er et eller andet hurtigt, de skal afklare med René eller viceskolelederen. Men rummet giver også mulighed for at lukke døren og slå det lille skilt på døren over på rød, så folk kan se, at de ikke skal komme ind.

”Hvis en lærer kommer ind med noget lavpraktisk, så bliver jeg typisk siddende, og så kommer læreren hen til computeren og snakker. Hvis jeg så kan fornemme, at her er der et eller andet mere på spil, så rejser jeg mig og siger: ’lad os lige sætte os her ved mødebordet’. Det er jo en måde at vise min interesse for det, medarbejderen siger, at vi sætter os ved et bord, hvor der ikke er en computer i mellem.”

På den måde bliver kontoret også det sted på skolen, René bruger til mere formelle og alvorlige samtaler.

”Selvfølgelig kan samtaler her på kontoret godt udvikle sig til også at blive uformelle, men vi vælger ikke dette rum som udgangspunkt til uformelle snakke om noget fritidsagtigt. Der går vi ind på personalestuen.”, fortæller han.

Stilen på lederkontoret betyder noget for opfattelsen af skolen
Da René startede som skoleleder på Feldballe friskole, havde han et gammelt cafebord og nogle stole, de havde fået fra den gamle Rutebilstation i Århus på kontoret.

”Jeg har altid haft en ret ydmyg tilgang til at være leder, måske fordi jeg kun havde været lærer i 2,5 år, da jeg fik jobbet. Men på et tidspunkt var der en medarbejder, der kom hen og sagde: ’Prøv lige at høre her, du må altså lige få opgraderet de møbler der.”, husker René og fortsætter:

”I starten kunne jeg godt tænke, at det jo ikke er møblerne, der er vigtige. Altså det er mere det, der sker i rummet, der er vigtigt. Men der kan godt ligge noget i at opgradere rummene, så de får en anden udstråling. Det handler også om, at lærerne ønsker, at det rum forældre møder, når de kommer ind til en samtale, skal være præsentabelt, fordi det eller andet sted også legitimerer det, lærerne laver.”

På gangen kan jeg lede alle grupper med det gode eksempel
Fra Renés lederkontor bevæger vi os ud på den lange klassiske skolegang med lange rækker rum fyldt til lidt over randen med jakker, halstørklæder og idrætstasker. Umiddelbart ikke et klassisk ledelsesrum, men René forklarer, at gangen har en speciel ledelsesmæssig funktion, fordi både forældre, elever og lærere kommer i rummet hver dag.

Når René eksempelvis tager en kost og fejer gangen, er det ikke kun en praktisk opgave, der skal løses, men også en måde at sende et signal i det rum, hvor alle grupper på skolen kommer forbi.

”Når jeg som leder også tager kosten, understøtter det den der fortælling om, at vi er et team, som gør tingende sammen. Og flere forældre kommenterer det og siger ’hov, det er da egentlig ret fedt, at du også lige fejer gangen’.”, fortæller han.

Også når der opstår store kriser på skolen – det kunne være en lærer, der blev alvorligt syg, dødsfald eller lignende – går René også ud og snakker med forældre og elever på gangen.

”Ved at gå ud til elever og forældre, forsøger jeg at vise, at vi kan godt snakke om det her og køre skolen videre på trods af krisen.”

Dont tell it, show it
Gangen er ifølge René også et oplagt sted at lede lærerne pædagogisk gennem det gode eksempel.

”Hvis nu der kommer et barn her på gangen, der opfører sig uhensigtsmæssigt, så ville det være let for mig som leder bare at råbe ’Stop!’. Men det ville også gå lidt imod, at vi har valgt at bruge systemisk tankegang på skolen, der handler om at se på, hvad i barnets omgivelser, der er årsag til adfærden. Så her forsøger jeg i stedet at gå foran med det gode eksempel og vise lærerne, hvordan konflikten i stedet kan løses ved at undersøge, hvorfor barnet reagerede, som det gjorde.”

Personalestuen er en ledelsestemperaturmåler
Den ledelses der foregår på personalestuen, er meget forskellig fra den, der forgår på Renés kontor. Her er stemningen mere uformel, og der er masser af plads til både grin, jokes og galgenhumor. Ledelsesmæssigt bruger René rummet som en slags temperaturmåler på lærernes trivsel.

”Jeg kan jo styre ret aktivt, hvor jeg vælger at sætte mig i rummet, og medarbejderne sidder ofte de samme steder, så der kan jeg mere aktivt lige flytte mig lidt rundt og snakke uformelt om, hvordan det går. Det er også her, jeg kan se, hvis der sidder en medarbejder og hænger med mulen. Så kan jeg efter pausen lige gå hen og sige: ’Jeg skal bare lige høre, er du egentlig ok eller?’.”

Hvis René opdager, at en lærer bokser med et eller andet problem på personalestuen, vil han ofte tage en snak med medarbejderen inde på sit kontor. Den uformelle tone på personalestuen er altså fin til at opfange, hvis der er problemer, mens fortroligheden på kontoret er bedre til at få taget hånd om problemerne eller finde løsninger og handlemuligheder.

Personalestuen er også lærernes ventil
Personalestuen er ifølge René også en slags ventilrum for lærerne, hvor de får mulighed for at læsse af, hvis de lige har haft et problematisk netværksmøde eller lignende.

”Lige der hvor man kommer ned på personalestuen med bakken med kaffe, og forældre og psykologer er gået, og man bare har et eller andet, man skal ud med. Så er der mulighed for at komme ud med de umiddelbare følelser.”

Ligeværdighed i klasseværelse og fritidsordning
René har med vilje valgt at bibeholde nogle undervisningstimer hver uge, ligesom han også har lidt timer i fritidsordningen. På den måde bliver hans funktion i klasseværelserne og fritidsordningen den samme som medarbejdernes.

”Det giver mig en legitimitet, hvis der er medarbejdere, der vil spare med mig om noget undervisning eller pædagogik. I stedet for at jeg bare havde siddet 10 år inde bag mit lederskrivebord, så er det en måde at skabe en eller anden form for ligeværdighed i samarbejdet på.”

Andre gange handler det modsat om at være den leder, der taler på hele skolens vegne. Eksempelvis laver skolen hvert år et teaterstykke i hallen, hvor lærerne direkte har efterspurgt, at René stiller sig op og siger tak til de medvirkende elever og lærere efter forestillingen.

”Det er nok et spørgsmål om, at jeg som leder blåstempler det, de laver, og fortæller forældrene, hvorfor vi gør sådan noget her som skole. Når jeg som skoleleder stiller mig op i det store rum, bliver det ligesom hele skolens projekt i stedet for bare det team af lærere, der har været med.”

Behov for ledelsesrum uden for skolen
To gange om året tager René og hans viceskoleleder væk fra skolens lokaler for at fordybe sig i skolens visioner og planer.

”Vi har jo med vilje skabt en række åbne rum her på kontoret, hvor vi kan blive afbrudt – og det er også sådan, vi ønsker det skal være. Men så er der enkelte gange, hvor vi som ledelse har brug for at kunne fordybe os, så der finder vi sådan et ledelsesrum et sted uden for skolen.”

 

Fakta Feldballe friskole:

  • René Jakobsen har været leder siden skolen blev oprettet i 2010 efter kommunen nedlagde kommuneskolen.
  • Siden overtog skolen også børnehave/vuggestue ligesom René sidder i hallens bestyrelse.
  • René havde kun været lærer i 2,5 år, da han blev skoleleder.

Julehilsen fra formanden

Vi har som ledere i frie skoler stor berøring og ansvar for mange menneskers hverdag. Ansvaret er spændende og udfordrende, men også krævende og fordrer overblik. De små pauser i hverdagen hjælper ofte til at bevare overblikket, men indimellem har man brug for at komme helt ned i gear og samle energi og ”få pudset brillerne” til at se og overskue hele skolen.

Om et øjeblik er det juleferie, som forhåbentlig giver tid til at reflektere over året, der er gået og nyde tiden med mennesker, vi holder af. Juleferien har for mig altid stået som en halvleg i skoleåret, hvor jeg reflekterer over tiden fra sommer til nu og hvilke indsatser og tiltag, der har virket, samt hvad der skal mere eller mindre af efter jul.

2019 har budt på meget nyt. Jeg blev formand for Frie Skolers Ledere, overenskomsten for ledere blev præsenteret og vi fik en ny bemyndigelsesskrivelse samt ny regering og minister.

Alt dette giver anledning til at se på Frie Skolers Ledere og vores position i landskabet. Med overenskomsten, der har været et mål siden 2013, har vi nu en god base at arbejde videre fra – en første version. Arbejdet fortsætter, og vi er allerede i gang med OK 21-forberedelserne, der står for døren i begyndelsen af 2020. Vi vil i løbet af året orientere om de mulige tiltag og håber, I stadig vil komme med gode input, så vi ender med den bedst mulige aftale.

Vi har i bestyrelsen et ønske om at blive mere synlige og iværksætter derfor tiltag på kommunikationssiden samt for nye ledere, hvilket der kommer mere om i det nye år.

Vi håber at se rigtig mange af jer til lederdagene fra 22.-24. april – dage, hvor der både er tid til inspiration, netværk og sparring samt at lære både nyt og nye at kende.

 

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår til alle medlemmer og samarbejdspartnere

Brian O. Bastiansen

Få 25.000 kroner til efteruddannelse af dig – du kan stadig nå det

Vi har sagt det før, men gentager gerne lige igen her inden jul de gode muligheder for at få betalt efteruddannelse af ledere eller medarbejdere på skolen. Faktisk kan man få dækket op til 25.000 kroner af prisen på et kursus.

Læs hvordan du får penge til uddannelse

Lederkonferencen 2020 – vi åbner snart for tilmelding

Med lederkonferencen den 22.-24. april 2020 skruer vi endnu mere op for intensiteten på alle parametre: Inspirationen, sparringen, de uformelle aktiviteter, forplejningen, oplægsholderne og din personlige udvikling som leder.

Vi arbejder stadig med de sidste detaljer i programmet, som vi forventer at annoncere primo januar 2020.

Efterårshilsen fra formanden

I en uge, hvor mange lader op til efterårs- og vinterperioden, introducerer vi i dette nyhedsbrev vores medlemstilbud. Vi har fået formaliseret samarbejdet med de forskellige samarbejdspartnere, så alle medlemmer nu kan benytte de forskellige tilbud via oversigten her i nyhedsbrevet og på hjemmesiden.

Frie grundskoler måske i klemme fra 2021
Grundskoledelen blandt vore medlemmer er i øjeblikket i søgelyset med udmeldinger fra regeringen om ændring i koblingsprocenten fra 2021. De økonomiske rammer skal indskrænkes hvis det står til regeringen. Usikkerheden med disse udmeldinger giver spekulationer og bekymringer om de fremtidige økonomiske rammer.

Det kan godt være, at der ikke umiddelbart er flertal til dette på Christiansborg, men hvis regeringen for magt som de har agt, skal skolerne stadig finde de cirka 300 millioner i deres budgetter, som regeringen påstår, at sektoren genererer for meget. Det er vigtigt at holde politikerne fast i deres standpunkter, hvis de under og efter valgkampen har ytret sig om vilkårene for de frie skoler. Her skal vi alle gøre vores stemme gældende, så tag gerne fat i de lokale folketingspolitikere, så vores fælles stemme høres så vidt og bredt som muligt. Det er kun Socialdemokratiet, der ønsker at ændre i koblingsprocenten, de øvrige vil gerne holde den på det niveau, den har nu.

Det lugtede også lidt af forhandlingstaktik, da ministeren selv offentliggjorde sektorens regnskaber fra året før senere end nogensinde før, fordi de ventede på ministerens godkendelse.  Faktisk kom regnskaberne først i netop de dage, hvor finanslovsforslaget blev præsenteret.

Regeringen ”glemmer”, at vi selv skal sørge for investeringer og skaffe finansiering til dem, og vi må bare håbe, at der kommer en fastfrysning af koblingsprocenten, så de frie grundskoler kan arbejde med mere langsigtede budgetter og strategier – og stadig være en skoleform for alle.

Efterskolerne går foreløbigt fri i denne debat om midler, men har samme vilkår, hvad angår selvfinansiering og investeringer. Mange af de frie skoler, specielt når de er placeret bare lidt udenfor byerne, oplever udfordringer i at optage lån, så her er der behov for at lave opsparing til sådanne tiltag. Frie skoler har nemlig ikke på samme måde som andre uddannelsesinstitutioner mulighed for sikring og garantier via andre offentlige instanser.

Husk at I kan søge midler til kurser og efteruddannelse
Når du på et tidspunkt har fået tanket energi og overblik til dig selv i ferien, kan du overveje, om ikke du selv eller en medarbejder kunne bruge et kursus eller efteruddannelse. Vi har tidligere skrevet om muligheden for at søge Den Statslige Kompetencefond, men det kan ikke gentages nok, at der kan søges op til 25.000 kr. eksklusiv moms pr. medarbejder årligt. Disse midler er i høj grad også til lederne, så overvejer du selv at tage kurser, så kig forbi portalen.

Hav en godt efterår

Brian O. Bastiansen

Så kom bemyndigelsen til at yde engangsvederlag

Som vi annoncerede i sidste nyhedsbrev er den længe ventede bemyndigelsesskrivelse om engangsvederlag endelig kommet fra ministeriet.

Der er ikke de store overraskelser i bemyndigelsesskrivelsen, men lad os alligevel her opridse, hvordan det nu skal foregå, når bestyrelsen udbetaler engangsvederlag.

Øverste leder kan kun få udbetalt engangsvederlag via Bemyndigelsesskrivelsen, mens øvrige ledere også har mulighed for at aftale midlertidige og / eller varige løntillæg via Organisationsaftalen.

Grænse for engangsvederlagets størrelse
Engangsvederlag til øverste leder kan højst være 130.000 kr. ekskl. pension (grundbeløb 31. marts 2012). Dog kan bestyrelsen under helt særlige omstændigheder søge om at tildele lederen et større engangsvederlag, hvis de søger og får en særskilt bemyndigelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Engangsvederlag som resultatløn
Der er to former for engangsvederlag, nemlig resultatløn og vederlag for en særlig indsats. Resultatløn betyder, at bestyrelsen sammen med lederen aftaler nogle fastlagte resultater og et beløb, som lederen får udbetalt, hvis resultaterne er opnået.

Når bestyrelsen indgår aftalen om resultatløn, aftaler de ud over de ønskede resultater også den økonomiske ramme og den periode, lederen har til at opnå resultaterne. Når perioden er udløbet, drøfter bestyrelsen resultaterne med lederen og beslutter herefter, om hele eller en del af beløbet skal udbetales. På beslutningsmødet er det bestyrelsen alene, der træffer beslutningen, og lederen må ifølge skrivelsen ikke være fysisk til stede til beslutningsmødet.

Vederlag for en særlig indsats
En særlig indsats er midlertidige opgaver som lederen skal løse i en begrænset periode. Det vil sige, at der ikke kan udbetales penge for en særlig indsats, der allerede er udbetalt penge for én gang. Samtidig kan dette vederlag ikke udbetales for ”almindeligt veludført arbejde”, men skal altså være noget, der både er midlertidigt og ud over den normale jobbeskrivelse.

For at få et vederlag for særlig indsats, skal lederen ifølge skrivelsen lave en skriftlig redegørelse til bestyrelsen, som så beslutter størrelsen på vederlaget. Bestyrelsen kan dog også vælge at delegere beslutningen om vederlag til øvrige ledere, videre til skolens øverste leder.

Forholdsmæssigt tillæg, hvis lederen fratræder
Hvis lederen fratræder midt i en periode, hvor der er aftale om resultatløn eller vederlag for særlig indsats, udbetaler bestyrelsen en forholdsmæssig del af løntillægget, der svarer til det, der opnået eller udført indtil fratrædelsesdatoen.

Læs mere om resultatløn og vederlag for særlig indsats i den nye lederaftale

Hænderne over hovedet kan man ikke just sige vi har…

Så kom den længe ventede Bemyndigelsesskrivelse, og vores glæde over den er til at overse. Styrelsen har som ventet fjernet muligheden for acontoudbetalinger, hvilket betyder en likviditetsmæssig lønnedgang – også selvom pengene kommer ved periodens udgang.

Det betyder, at flere kommer til at opleve vores område som værende lavtlønnet i forhold til f.eks. folkeskolen, hvor månedslønningerne er højere. På længere sigt kan det gøre det sværere for de frie skoler både at fastholde og rekruttere ledere. Medregner man engangsvederlagene, ligger lønnen samlet på et fornuftigt niveau, men det kan være svært at få kommunikeret helt ud til potentielle nye ledere allerede inden, de er ansat på en fri skole.

Beklageligvis er vores forhandlingsmuligheder på dette område begrænset, da disse tillæg hører under Undervisningsministeriet og dermed ikke vores overenskomstområde. Vi håber, at skoleforeningerne sammen med os, over for UVM kan gøre opmærksom på disse uheldige konsekvenser. For nogle ledere er det op mod 20% af lønnen, der flyttes til sidst i perioden og derfor ikke vil figurere i månedslønnen. Vi vil naturligvis arbejde for at få flyttet tillægsdelen over i overenskomsten, hvilket dog er en længere proces.

Der er dog også positive elementer i den nye Bemyndigelsesskrivelse, som afløser forældede regelsæt fra 2002 og 2003. Dels er beløbsgrænsen hævet til 130.000 kr. i pristal 100, og dels er begge former for løntillæg automatisk omfattet af pensionsbidrag.

Frie Skolers Ledere vil nu – i samarbejde med jer medlemmerne – arbejde for, at bruge de nye regler på den mest effektive måde og arbejde for at tilpasse de elementer, der ikke fungerer optimalt.

Se medlemmernes spørgsmål til den nye lederaftale

 

Medlemmerne stillede spørgsmål til den nye lederaftale

Med udsigt til den gamle lillebæltsbro og wifikodeordet detbedstekagebord var omgivelserne i top til det første medlemsmøde på fyn om den nye lederaftale. Omkring 30 medlemmer deltog og fik efter en kort gennemgang af lederaftalen mulighed for at stille spørgsmål til aftalen.

Første spørgsmål handlede om den måde lønnen kan udbetales på – eller rettere ikke kan udbetales på med henvisning til, at det ikke længere er muligt at udbetale resultatløn eller honorering for særlig indsats som acontoudbetalinger. Et medlem forklarede, at skolens revisor ikke vil godkende aconto-resultatløn næste år:

”Jeg fik det godkendt med forbehold i år, men fik også at vide, at det ikke går næste år.”

Brian Bastiansen forklarede, at det siden 1. januar ikke længere er lovligt at udbetale løntillæggene fra bemyndigelesskrivelserne med aconto-udbetalinger. I stedet må midlertidige løntillæg udbetales, når resultatmålet for året er nået. Brian var helt med på, at det kan give nogle uheldige situationer, hvor det undervejs ser ud som om, at øverste leder har et lønefterslæb eller får mindre i løn end eksempelvis sin viceforstander.

Det vil dog på årsbasis stadig være øverste leder, der får mest, hvis han eller hun ellers når målene for tillægget. Og det har ikke været muligt at forhandle ind i aftalen, at midlertidige løntillæg kan udbetales aconto.

Et medlem forklarede, at problemet med løntillæg, der først udbetales sidst på året også er, at det på papiret ser ud til, at man får mindre i løn, end man reelt gør.

”Jeg kom fra folkeskolen og måtte gå 60.000 ned i løn på papiret. Der er jo kamp mellem offentlige og private skoler, og man kan godt frygte, at der er politiske kræfter, der ønsker at fremme det ene eller det andet.”

Der var dog ingen kommentarer om, at lønnen på årsbasis lå på et for lavt niveau, så ønsket blandt deltagernes handlede mest om, at løntillæg bliver varige, så de direkte kan ses på månedslønnen.

På sigt håber Brian også, at også øverste leder får mulighed for at forhandle varige løntillæg i stedet for sammen med acontoudbetalinger og resultatløn.

”Vi har dog vundet den del, der handler om, at vi nu har fået indføjet i overenskomsten, at der er mulighed for tillæg til øverste leder. Før vores egen aftale, lå disse i bemyndigelsesskrivelserne og var derfor udenfor overenskomsten.”

Brian advarede desuden medlemmerne mod at lave kreative løsninger for på trods af aftalen at få resultatlønnen udbetalt løbende, da man risikerer at få ministeriet på nakken med tilbagevirkende kraft.

Tillæg for merarbejde, når man ikke har maksimal arbejdstid
Et medlem ville gerne høre, hvordan det tillæg, der findes i aftalen om honorering for særlig indsats, kan fungere på skoler, hvor lederen ikke har en maksimal arbejdstid. Altså hvordan ved man så, hvornår man laver merarbejde?

Bjarne beroligede dog med, at man hvis man på skolen er enige om, at der skal være et tillæg, kan man fint aftale en ramme for både den normale arbejdstid og den tid, merarbejdet lægger oven i – også selvom der ikke er skrevet en maksimal arbejdstid ind i lederens aftale. Står du selv i en lignende situation, opfordrer Bjarne til at give ham et kald, så han kan hjælpe med at få formuleret en fornuftig aftale.

Tillæg kræver en arbejdsbeskrivelse
Et medlem delte sin bekymring over, at bestyrelsen på skolen ikke ved, hvad der står i hans arbejdsbeskrivelse. Så derfor er det svært at forhandle tillæg for resultater eller opgaver, der ligger udover arbejdsbeskrivelsen:

”Vi er jo nogen, der er ansat på små skoler, hvor vi ikke kan få en arbejdsbeskrivelse – eller faktisk selv skriver vores arbejdsbeskrivelser”.

Bjarne kendte godt problemstillingen og fortalte at noget af det bedste, man kan gøre, er at aftale så mange af sine tillæg så muligt ved ansættelsen.

Aftalen gælder fra 1/1 2019
Et simpelt spørgsmål fra salen lød: ”Hvornår gælder aftalen fra?”

Svaret var ikke helt så simpelt. Godt nok gælder aftalen fra 1/1  2019 og altså med tilbagevirkende kraft for i år. Alligevel opfordrede Bjarne til at forholde sig afventende lidt endnu, inden man farer hjem og starter nye forhandlinger om sin lederaftale.

”Lige nu ville jeg vente til den nye bemyndigelse skrivelse kommer. Den burde være på vej, selvom det er meget svært at få et svar fra ministeriet. Men når vi har den endelige aftale i hånden i løbet af efteråret, har skolelederne også det bedste afsæt til at lave nogle gode aftaler.”

Eksempler på løntillæg
På sidste del af mødet fik deltagerne til opgave at komme med gode eksempler på, hvad der kan udløse løntillæg. Det gav en livlig debat ved bordene, og her er et udpluk af de eksempler, deltagerne fandt frem til. Nemlig at det eksempelvis kan udløse et tillæg, når man:

  • holder budgettet
  • er leder for både skole og børnehave
  • leder byggeri sideløbende med skolearbejdet
  • står til rådighed 24/7 eller bare mere end normalt
  • laver ekstra markedsføring
  • laver forskellige former for pædagogisk udvikling
  • opkvalificerer personale
  • har merarbejde ved sygdom
  • skal lede skolen gennem en lockout
  • udvider eller fastholder elevtal
  • arbejder målrettet på bedre trivsel
  • får gode evalueringer
  • deltager i rejser
  • laver nye fag, linjer eller klasser

Til sidst var der mulighed for at stille generelle spørgsmål til den nye formand Brian, som i samme ombæring fortalte om kompetencefonden, der ledere kan søge op til 25.000 kroner til kurser og efteruddannelse. Det kan du læse mere om her.

Øverste leder: Vent med at aftale tillæg

Ledernes muligheder for at opnå løntillæg er for skolens øverste leder reguleret af den såkaldte Bemyndigelsesskrivelse fra Undervisningsministeriet. Ifølge ministeriet er en ny bemyndigelsesskrivelse lige på trapperne, og derfor anbefaler vi, at lederne venter med at aftale løntillæg, til vi er helt sikre på indholdet i den nye skrivelse.

Den gældende bemyndigelsesskrivelse fra 2002/2003 er på mange måder forældet, særligt efter vi fik vores egen organisationsaftale, som gælder fra 1. januar 2019. Men selvom indholdet i den nye bemyndigelsesskrivelse er ved at blive opdateret, har vi dog ingen forventninger om, at ministeriet letter på det stramme regelsæt for udbetaling af løntillæg. I de udkast, vi indtil nu har set, må øverste leder altså undvære muligheden for varige tillæg.

Skolens øvrige ledere har allerede i dag med den nye organisationsaftale mulighed for at opnå varige og/eller midlertidige løntillæg.

Men den mulighed får øverste leder altså ikke og må i stedet forhandle sine tillæg efter reglerne i den bemyndigelsesskrivelse, vi nu venter på. De vederlag øverste leder kan forhandle er altså  engangsvederlag. Den kan enten være vederlag for aftalte mål og resultater eller for en særlig indsats. Den øverste beløbsgrænse er i øjeblikket 124.500 kroner pr. år ekskl. pension (grundbeløb pr. 31. marts 2012), og engangsvederlaget skal være pensionsgivende.

Hvis der er tale om særlige omstændigheder, kan den øverste beløbsgrænse forhøjes efter ansøgning og bevilling fra Undervisningsministeriet.

Aftaleperioden er normalt ét år – skoleår eller kalenderår. Da det er formuleret som engangsvederlag i skrivelsen, skal der altså hvert år ligge nye beskrivelser af de mål og resultater, der udløser tillægget, så det reelt er et engangsvederlag for en bestemt indsats eller opnået resultat. Det nytter altså ikke, at udbetale samme engangsvederlag for den samme særlige indsats år efter år til øverste leder, da det vil opfattes som et skjult varigt tillæg.

Vederlag som resultatløn.
En resultatlønskontrakt kan bruges som et strategisk styringsredskab for skolens bestyrelse til at aftale og fremme skolens konkrete mål med lederen.

Resultatlønskontrakten kan også gøre arbejdet med skolens mål mere synligt, så alle kan se, både hvor skolen er på vej hen og fejre, når man kommer i mål med de forskellige projekter. I modsætning til vederlag for særlig indsats, handler resultatløn om resultatet. Det er altså ikke arbejdet eller processen, man belønnes for, men resultatet. Som altid, når man arbejder med mål, er det smart at gøre målet så konkret og målbart, så muligt. Det skal helst formuleres, så det er let for alle parter at se præcis, hvornår målet er opnået.

Her er eksempler på, hvordan mål for en skole kunne se ud i en resultatlønskontrakt:

Målet er, at:

  • skolens elevtal ligger på minimum 150 elever i hele 2020 – altså mål for skolens vækst
  • vi går fra gennemsnitligt ”godt tilfreds” til ”meget godt tilfreds” i næste års trivselsundersøgelse blandt medarbejderne – altså mål for medarbejdernes trivsel
  • mindst 5 procent af unge mellem 16-18 på Fyn kender skolens navn, når vi spørger dem om 8 måneder – altså mål for skolens PR-indsats og synlighed
  • vi har oprettet 4 nye kreative fag i løbet af næste skoleår – altså mål for skolens udbud eller ”produkt”
  • skolen bygger en ny idrætshal inden for budgettet med indflytning senest december 2020 – altså mål for byggeri

Vederlag som særlig indsats.
Vederlag for særlig indsats bruges modsat resultatløn til at aftale et vederlag for en bestemt indsats i en periode. Her er det indsatsen, men aftaler at belønne mere end resultatet. Det kan være smart, når man ønsker at give et område ekstra opmærksomhed, men ikke nødvendigvis ved fra starten, hvad der kommer ud af det. Eller det kan være, at man gerne vil belønne den indsats, lederen laver i forbindelse med projekt uanset resultatet, som også afhænger af udefrakommende faktorer. Typisk vil det være for opgaver, som ligger ud over, hvad man almindevis vil kunne forvente til stillingen.

Ligesom for aftaler om resultatløn, er det smart, at beskrive så konkret så muligt, hvilken indsats I aftaler, der skal udløse tillægget. Det kan eksempelvis være hvor mange timer eller penge, der skal bruges på indsatsen.

Aftale om vederlag for særlig indsats kan eksempelvis omhandle:

  • Nye pædagogiske indsatsområder
  • Vedligeholdelse og udvikling af skolens profil
  • Nye elevgrupper
  • Evalueringer af skolens indsatser
  • Inddragelse af elever

For både aftaler om resultatløn og aftaler om vederlag for særlig indsats gælder det, at vederlaget udbetales bagud efter periodens afslutning.

Frie Skolers Ledere har lavet en folder, som beskriver lønsystemet for alle lederkategorier på de frie skoler – du finder folderen her.