Ny leder: Godt at tage en lederuddannelse

To af deltagerne på den seneste lederuddannelse tyvstartede, før de blev ledere. De var begge lærere, men på vej mod lederjobs, og det kunne ikke gå hurtigt nok med at få den uddannelse. Og det var det hele værd, siger Stine Bossen i det sidste interview i serien om de nyuddannede skoleledere.

Reglen er ellers klar nok: Man skal være leder for at starte på VIAs ”Lederuddannelse for de frie grund- og efterskoler”. Men to lærere fik lov til at snige sig med på sidste hold, fordi de var på vej mod lederjob.

Den ene var i gang med at starte en ny efterskole op.

Den anden var Stine Bossen, der arbejdede med ledelse i bestyrelsen af Efterskoleforeningen og selv styrede mod et lederjob.

Og hun er ikke i tvivl: Det er guld værd for en ny leder at uddanne sig!

”I starten observerede og registrerede jeg meget, stillede undrende spørgsmål, både for at blive klogere og for at sætte en refleksion i gang. Meget af det vi lærte om Forandringsledelse kunne jeg allerede bruge i forhold til mit daværende job på Vejle Idrætsefterskole, hvor jeg sad med mange udviklingsopgaver”, siger hun.

Et ben i hver lejr
Men da hun til nytår startede som viceforstander på Vesterdal Efterskole i Nr. Åby på Fyn, kunne hun godt mærke, at der pludselig var mere at koble teorierne op på.

”Da jeg lavede eksamensopgaverne, var det rart at have ledelsesbrillerne på og se ind i den organisation, jeg nu var en del af. Så jeg kan godt se meningen med VIAs regler om, at man skal være leder for at være med”, siger Stine Bossen.

Ikke fordi det var et problem, hverken for hende eller de andre på holdet, hvoraf den ene halvdel var mellemledere, der typisk selv underviser og dermed også sidder lidt med en ben i hver lejr.

Bruger metoderne i dag
Stine Bossen er så småt gået i gang med at bruge de teorier og metoder, hun har lært – selv om det godt kan være svært at finde tid til at træne nye tilgange, når nu alt på arbejdspladsen er nyt.

”De nye metoder sidder ikke på rygmarven endnu, at få det til at ske kræver mere øvelse og mere tid til refleksion. På den måde er det godt at mødes i netværket fra lederuddannelsen og snakke om, hvad der teoretisk er på spil i det, vi arbejder med”, siger Stine Bossen.

”Men det giver mig også et råderum, hvor jeg kan prøve noget af, at jeg er ny leder og ikke er øverste chef. For eksempel er vi i gang med at lave kollegial supervision blandt faglærerne, både på den fag-faglige undervisning og på det didaktiske og mødet med eleverne”.

Både elever og lærere lærer
Formålet med supervisions-projektet er det dobbelte, at eleverne får merlæring, og at lærerne udnytter hinandens ressourcer, og selv lærer noget.

”Uddannelsen i Forandringsledelse gav mig et større blik for, om vi nu også er klar til forandring, både organisationen og medarbejderne – og for hvad der er på spil for den enkelte medarbejder. Før kunne jeg ikke forstå de barrierer, som nogle kollegaer kunne have mod forandring”.

”Jeg lærte, at forarbejdet, inden vi sætter i gang nye processer, er enormt vigtigt. Og at det er enormt vigtigt med fokus på hver enkelte medarbejder, så de er involveret på de rette tidspunkter undervejs. Lederen kan måske nok plante ideerne, men det er lærerne, der løfter dem. Det handler om ejerskab”.

Lærerne er selv ledere
”Hvordan det lykkes, lærte vi også meget om på uddannelsen i pædagogisk ledelse. Det er interessant nok det samme i en klasse, når vi som lærere skal give eleverne ejerskab til projekter og udvikling. I klassen er det lærerne, der som ledere skal skabe pædagogisk udvikling”, siger hun.

På uddannelsen lærte Stine Bossen også om handlingsteorier. Både de værdier vi tror, vi baserer vores ledelse på og de dybereliggende kerneværdier, vi tyr til i pressede situationer – eller som styrer medarbejdernes handlinger.

Et mylder af tanker
Hvordan spillet mellem værdibaseret ledelse og indlejret kultur fungerer i praksis, lærer hun nu på Vesterdal Efterskole.

”Jeg har et tankemylder om, hvordan de spiller sammen. Man har en idé om fælles værdier, men kan sagtens have en modstridende kultur. For mig som leder er jeg nysgerrig på, hvordan det udspiller sig på min nye skole”, fortæller hun.

”Det er vigtigt at have øje for det, når man ønsker forandring. Man skal være god til at sætte sig i andres positioner. Skolen har tidligere haft antropologer ude for at undersøge, om vi gør det, vi siger – og det gør vi”.

Vil du med på næste hold?
Næste lederuddannelse starter 4.- 5. september 2019.

Se mere om uddannelsen på VIA

Af Lars Møller

 

Medlemsmøder om den nye Lederaftale

1. januar 2019 trådte den nye lederaftale i kraft. Vi arrangerer derfor i uge 34 tre medlemsmøder, hvor du kan få at vide, hvad den nye lederaftale betyder i praksis ude på skolerne.

Vi har allerede udviklet nye lønskemaer og foldere sammen med skoleforeningerne, de understøtter den nye aftale, som du finder på hjemmesiden under Viden og Værktøj. På medlemsmøderne viser vi dig, hvordan du bruger dem, ligesom du kan få svar på dine konkrete spørgsmål til den nye måde at udregne lederløn.

Dagsorden for møderne er:

  1. Velkommen og kort præsentation af deltagerne
  2. Gennemgang af Lederaftalen
  3. Drøftelser ved bordene
  4. Spørgsmål og svar

Møderne afholdes følgende steder i tidsrummet 14.00 – 17.00:

  • 19. august – Severin ved Middelfart
  • 21. august – Scandic Hvidovre.
  • 22. august – Scandic Aalborg Syd

Der serveres en let forfriskning i forbindelse med møderne.

Tilmeld dig senest 5 dage inden arrangementet til foreningens studentermedhjælp Asta Viktoria Jakobsen på mailadressen: avj@fsleder.dk

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte lederkonsulent Bjarne Y. Jørgensen.

Gratis introkursus til nye ledere

”Find din lederrolle og bliv fortrolig med den”. Det er navnet på Frie skolers lederes nye gratis introkursus til nye ledere.

Vi holder kurset 17. september i Roskilde på Scandic hotel eller 24. oktober i Skanderborg på Hotel Skanderborghus. Begge dage fra 10 – 17.

Kurset henvender sig til nye ledere, der er ansat i år eller sidste år, men alle medlemmer kan søge om at komme med efter først-til-mølle princippet.

På kurset vil kursusleder Lisbeth Qvortrup tage deltagerne omkring spørgsmålene:

  • Hvordan bliver jeg afklaret i min egen personlige lederrolle?
  • Mit lederliv er bygget op om relationer. Relationer til medarbejdere, børn, forældre, ledelsesteam og bestyrelse. Hvordan tackler jeg bedst disse mange relationer?
  • Hvordan navigerer jeg i de mange forventninger, der er til mig som leder?
  • Hvordan passer jeg på mig selv i jobbet?
  • Hvordan kan jeg få hjælp og sparring fremover?

Du får ikke svar på alle spørgsmålene, men du får hjælp til at tage fat på dem og indspark til, hvad der er vigtigt at have med i dine overvejelser. Ikke mindst er kurset en fantastisk mulighed for at starte et netværk med dine nye lederkolleger.

Deltagerne former det endelige program
Det endelige program sammensættes efter en telefonsamtale med deltagerne, så dagen så vidt muligt tager udgangspunkt i deltagernes konkrete udfordringer på skolen.

Underviser er Lisbeth Qvortrup, der har 14 års erfaring som lærer og 12 års erfaring som leder på Koch skole i Aarhus.

Tilmelding senest én uge inden kurset til:
Studentermedhjælp Asta Viktoria Jacobsen – mail: avj@fsleder.dk

Ny bemyndigelsesskrivelse på vej

Siden indgåelsen af den nye organisationsaftale for ledere på de frie skoler, har Frie Skolers Ledere løbende været i kontakt med Undervisningsministeriet omkring de såkaldte bemyndigelsesskrivelser, som bl.a. regulerer løntillæg for skolens øverste leder.

Indholdet i bemyndigelsesskrivelserne er ikke aftalestof, og det er udelukkende ministeriet, som bestemmer indholdet i skrivelsen.

De nuværende bemyndigelsesskrivelser er fra 2003, og en del af indholdet er forældet. Vi er nu stillet i udsigt, at der kommer en ny og opdateret bemyndigelsesskrivelse for alle de frie skoler i løbet af 2019, så skrivelsen også matcher den nye organisationsaftale for ledere på de frie skoler.

Generalforsamling 2019

Ny bestyrelse

Med det antal opstillede, der var brug for, havde ordstyrer Peter Cort en overkommenlig opgave til årets generalforsamling på Hindsgavl Slot. Alle opstillede blev valgt ind med klapsalver fra salen.

Brian Bastiansen fra Rejsby Europæiske Efterskole blev foreningens nye formand, og Jens Erik Høj-Pedersen fra Lukas-Skolen i Vejle blev næstformand sammen med Jeppe M. Tobberup som fortsætter på posten.

Se hele den nye bestyrelse her

Farvel og på gensyn til Rud

Generalforsamlingen blev samtidig Ruds sidste som formand, og selvom han egentlig havde frabedt sig en masse opmærksomhed om den sag, fik vi sendt ham behørigt afsted med taler fra nogle af de interne og eksterne samarbejdspartnere og venner, der har været tættest på Rud i de 13 år, han har været aktiv i Frie Skolers Ledere.

Rud kunne dog berolige forsamlingen med at han ville vende frygteligt tilbage til Hindsgavl Slot på næste års seniortræf.

Regnskab godkendt

Også gennemgangen af regnskabet forløb uden den store indsats fra ordstyreren og endte med af blive enstemmigt godkendt. Dog havde Jeppe en enkelt advarsel om, at vi fremover må beregne et lettere stigning i udgifterne til transport, da formanden med Ruds afgang ikke længere kan køre på pensionistbillet 🙂

Sæt kryds: Næste års lederkonference

Vi ved det er i god tid, men også at skoleledere er travle mennesker. Derfor kan vi allerede nu afsløre, at næste års lederkonference kommer til at forgå samme sted – på Hindsgavl Slot – d. 22. – 24. april 2020.

Det handler om empati, uanset om det er med en efterskoleelev eller Romeo og Julie

Preben Birkeholm startede i efteråret som viceforstander på Langelands Efterskole. Her bruger han nogle af samme teknikker til at arbejde med eleverne, som han brugte, da han var leder på Børn og Unge Teatret i Svendborg.

Det vigtigste værktøj, Preben bruger, hedder empati. For uanset om du står og skal spille Romeo eller arbejde med en efterskoleelev, handler det om at kunne sætte sig ind i, hvordan den anden tænker.

”På teatret arbejdede vi jo med fiktive karakterer, men det handler alligevel om at sige: ’gad vide, hvordan Romeo regerer og tænker’ for at kunne spille rollen. På efterskolen skal jeg jo ikke spille en elev, men jeg skal også prøve at forstå, hvorfor en elev reagerer som han eller hun gør – også selvom det ikke altid lige giver mening i situationen”.

På efterskolen er forholdet til eleverne mere intenst
Både på Børn og Unge teatret og efterskolen arbejder Preben med unge mennesker, der frivilligt kommer for at lave projekter sammen. Men på efterskolen, er der den store forskel, at eleverne bor og spiser på skolen, så det pludselig er en kostskole, han er ansat på.

”Der er jo en helt anden pædagogisk opgave på en kostskole, fordi man møder eleverne i mange andre situationer end selve produktionen. Her har vi eksempelvis også på en helt anden måde ansvar for, at de elever op, der måske ikke lige som udgangspunkt har de bedste kort på hånden, bliver samlet op igen og får et godt forløb”.

Ud over det pædagogiske arbejde med børnene har styring og ledelse også altid tiltrukket Preben.

Han har efter B&U Teatret arbejdet i et par projektstillinger, hvor han blandt andet skulle lave et forløb om storytelling for skofirmaet Ecco. Her fandt han ud af, hvor meget historiefortællingen betød for ham i det visionære arbejde, og han tog en beslutning om, at gå efter et arbejde med både ledelse og teater igen.

Jobbet som viceforstander på Langelands efterskole blev slået op, og det tiltrak Preben, at halvdelen af jobbeskrivelsen handlede om ledelse og administration.

”På efterskolen er det ikke bare mig selv, der skal have visionerne og gennemføre dem. Her får jeg også nogle kolleger, der deler min interesse for at udvikle skolen. Og så er der også bare noget over at være sammen med eleverne udover den skemalagte undervisning, hvor man kan mærke, at man virkelig kan gøre en forskel i deres liv”, fortæller han.

Med på kursus for nye ledere
Med jobbet som viceforstander trådte Preben også ind i kredsen af Frie Skolers Ledere og var derfor til med på årets lederkonference og generalforsamling på Hindsgavl Slot. Lige inden lederkonferencen var han med på kurset for nye ledere, som blev afholdt for første gang i år med Lisbeth Qvortrup som kursusleder.

Her opdagede Preben, hvordan andre nye ledere deler nogle af de samme frustrationer og udfordringer, som han selv står med. Men også at deltagerne kom med vidt forskellig ledelsesmæssig erfaring.

”Det var stor forskel på, hvad folk havde med i bagagen på kurset, så jeg tror ikke, det giver mening, at vi skal lave et netværk med alle deltagerne fra kurset. Til gengæld var der nogle af deltagerne, jeg bondede med og kunne relatere til, så dem kunne jeg godt forestille mig at starte et netværk op med på eget initiativ”.

Kurset var bygget op omkring nogle fastlagte overskrifter, som deltagerne undervejs kunne udvælge og dykke ned i. Denne form var ifølge Preben et godt udgangspunkt for at få deltagerne til at fortælle om de konkrete ledelsesmæssige udfordringer hjemme på deres egne skoler.

”Overskrifterne åbnede en dialog imellem os deltagere, men samtidig var det også fagligt funderet, så Lisbeth formåede at hægte de ting, vi var interesserede i, op på nogle modeller, så vi også følte, at vi fik noget med hjem”.

Sådan en netværksproces med nye lederkolleger handler ifølge Preben også om empati og lysten til at undersøge, hvad der ligger bag, at mennesker handler og tænker, som de gør.

Af Jesper Kjems

 

Så kom lederaftalen i hus

Vi har være klar længe, og nu er den overenskomsten endelig på plads med nye aftaler, og cirkulæret med aftalen er netop udsendt af Moderniseringsstyrelsen. Du kan hente cirkulæret med organisationsaftalen på vores hjemmeside under Viden og værktøj – Skemaer og hjælp til lederløn.

Frie Skolers Ledere har lavet nye opdaterede skemaer til løn og ansættelse og dugfriske foldere til skolebestyrelser og medlemmer.

Som det vigtigste har vi fået en selvstændig Lederaftale på vores område, og vi har fået et ekstra løntrin for øverste leder på de største skoler. Det er altsammen reflekteret i de nye guides og skemaer.

Opdaterede lønskemaer

Den nye lederaftale betyder, at vi skal bruge nye skemaer til løn og ansættelse. Vi har i fællesskab med alle skoleforeningerne opdateret lønskemaer og værktøjer, så de matcher aftalen. Vores egne skemaer til lønaftaler har samtidig fået et grafisk makeover:

  • Nye ansættelsesbeviser for hhv. grundskoler og efterskoler
  • Skemaer til lønaftaler for hhv. grundskoler og efterskoler
    • Fast løn (intervalløn)til øverste leder
    • Fast løn til øvrige ledere
    • Løntillæg til øvrige ledere
    • Løntillæg i henhold til Bemyndigelsesskrivelsen fra Undervisningsministeriet – øverste leder / øvrige ledere
  • Omplacering af øvrige ledere ansat inden den 1. januar 2019 (vicere, afdelingsledere, mv.)

Hent de nye skemaer hjemmesiden under Viden og værktøj og
Skemaer og hjælp til lederløn

Friske foldere

I forbindelse med lederaftalen har vi givet vores foldere en opfriskning, så de nye både grafisk og tekstmæssigt er opdateret og tilpasset den nye lederaftale.

  • Guide til bedre løn
  • Lønfolder til skolens bestyrelse
  • Det får du som medlem

Folderne kan du hente på hjemmesiden under Viden og værktøj og
Foldere og materiale.

Fedt at være på skolebænken igen

På spørgsmålet: Hvad er det fedeste ved at tage en lederuddannelse, er Karen Ingerslev Studstrup ikke i tvivl:

”Det er, at jeg er på skolebænken igen og lærer noget, jeg kan bruge i mit arbejde. Det giver mig en teoretisk baggrund for, det jeg laver – noget jeg indimellem savner i den daglige gøren og laden”.

I det daglige er Karen Ingerslev Studstrup viceforstander på Gørlev Idrætsefterskole på Vestsjælland – og har været det i to år.

”Det er vigtigt at dygtiggøre sig, når man har behov for det. For mig har det været en fordel, at jeg har været i gang med ledelsesjobbet i en periode, før jeg får det teoretiske fundament. Det betyder, at der hele tiden er noget, at hænge det op på”, siger hun.

Lærer noget som både 1’er og 2’er
”Heldigvis har forstanderen været igennem et lignende uddannelsesforløb, så det er let for os at snakke om referencerne”, siger Karen Ingerslev Studstrup.

Lederuddannelsen er målrettet både mellemledere og den øverste leder – og teorien og øvelserne henvender sig til 1’erne og 2’erne på skolen.

For Karen Ingerslev Studstrup er begge niveauer lige relevante:

”Jeg har tidligere være konstitueret forstander på Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern i et halvt år. Og som viceforstander spiller man jo også rollen som 1’er ind i mellem. For eksempel er det mig, der her på Gørlev står for skemalægning og arbejdstid”, siger hun.

Projekt om teamsamarbejde
Gennem hele lederuddannelsen arbejder deltagerne på hver deres projekter, så de kan forbinde deres egen virkelighed med det, de lærer om forandringsledelse og pædagogisk ledelse.

”Mit projekt handlede om at etablere nye teamsamarbejder på skolen. Det har ikke være kutyme i alle fag, tidligere var det mest linjefagslærerne, der arbejdede sammen om undervisningen, fordi de havde meget brug for at vide, hvem der gjorde hvad”, fortæller Karen Ingerslev Studstrup.

”Teorien og øvelserne har givet mig et nyt perspektiv på det, jeg gjorde førhen, og på, hvad jeg vil gøre fremover”, siger hun.

Fleksibel eksamen
Karen Ingerslev Studstrup har planlagt at skrive eksamen om teamsamarbejde og udvikling af teams, men var nødt til at skyde opgaveskrivningen ud til senere. VIA-uddannelsen er ret fleksibel på det punkt: Når man går på uddannelsen, har man også betalt for at gå til eksamen, nu eller senere, hvis det bedre kan passe ind i arbejdet på skolen.

Men det stopper ikke Karen Ingerslev Studstrup i at bruge det, hun har lært om teamsamarbejde:

”Lige nu står vi over for at etablere en ny struktur for kontaktlærerne, der forudsætter teamsamarbejde om elevernes trivsel. Og på længere sigt skal vi samarbejde mere om den boglige undervisning”, siger hun.

Af Lars Møller

Rud har sidste skoledag

Efter 39 år med skoleledelse går formanden på pension. Han lærte at lede som en del af den kollektive ledelse på Flakkebjerg Efterskole. Siden blev han forstander på Hjemly Fri- og Idrætsefterskole. Og de sidste 13 år har han være leder i Frie Skolers Ledere. Den 10. maj har Rud Nielsen sidste skoledag, og så flytter han hjemmefra.

Først ville Rud slet ikke have, at vi skrev om, at han nu går af som formand. Og han ville ikke interviewes til en personlig portrætartikel, der gør status over hans tid i Frie Skolers Ledere. ”For vi har været fælles om det”, som han siger.

Men da interviewet først kommer i gang, kan han alligevel ikke lade være med at gå op i det – og foreslår endda en overskrift til artiklen:

”Du kan skrive ’Han har aldrig haft madpakke med på arbejde’ i overskriften, for jeg har nærmest altid arbejdet på skole, hvor vi fik maden serveret”.

Rud kan lide at engagere sig og komme med ideer. Det er nemlig ham og hans måde at være leder på.

Stolt beskedenhed
Man kunne forledes til at tro, at det er falsk beskedenhed, når han ikke vil føre sig frem som en afgående formand, der fejrer sine triumfer. Men det er det ikke.

Rud mener det, når han siger, at de har været fælles om det i triumviratet, der som de tre musketerer i virkeligheden er fire: Med Rud som formand, Jeppe Møller Tobberup og Brian O. Bastiansen som næstformænd, og med den fuldtidsansatte lederkonsulent Bjarne Ytzen som den evigt fægtende d’Artagnan.

”Vi tilbød os som triumvirat. Der var nemlig ingen af os, der ville være formand på fuld tid, vi ville først og fremmest passe vores skoler”, fortæller Rud.

Det var i 2013, da lederne brød ud af Frie Skolers Lærerforening. Og de blev da også valgt som ’En for alle, og alle for en’. Når Rud blev formand, tilføjer han, var det bare fordi han havde været næstformand siden 2006.

Rud er stolt af den tilgang til kollektiv ledelse. Så i den forstand kan man snarere tale om stolt beskedenhed, frem for falsk beskedenhed.

Fællesledelse på Flakkebjerg
For ham går det helt tilbage til Flakkebjerg Efterskole, hvor han startede i 1980.

”Skolen havde kollektiv ledelse. Vi var 12 lærere, der drev den i fællesskab. Formelt var der en, der var forstander, men det betød ikke noget, vi var fælles. Det hed aldrig mig, aldrig de andre, det var altid vi”.

De kaldte det fællesledelse, og det fungerede så forbilledligt, at de tog rundt i landet og holdt foredrag om det – indtil 1994, hvor der pludseligt var så stor udskiftning af lærere, at flertallet var nye, og de gamle ikke var helt enige om, hvor skolen skulle hen.

”Så lavede vi det om, og jeg blev forstander. Det duede ikke mere, tiden var løbet fra det. Men i min egen tanke fortsatte jeg med at være at et ”vi”. Jeg kan ikke lide at stille mig foran”, fortæller Rud.

Den kollektive ledelse er en god måde at lære ledelse på. Otte af de 12 i fællesledelsen blev senere skoleledere, og Rud selv blev på Flakkebjerg indtil 2001, hvor han blev forstander på Hjemly i Ringe på Fyn.

Den næstbedste skole i landet
For Rud handler skoleledelse om at brænde for at lave en bedre skole i morgen. Det smitter fra ledelseslaget til lærerne, eleverne og forældrene.

”Det er en indre iboende trang, jeg har: Man kunne også gøre sådan eller sådan … Jeg har ikke besøgt en anden skole uden at komme hjem med ideer, om så det bare var noget, jeg så på opslagstavlen.”

At lede handler for Rud ikke om magt, men om at inspirere og gå i dialog:

”Jeg har en iboende nysgerrighed, også over for medarbejderne: Hvad er det, der er meningsfuldt for dem, og hvordan kan det bringes i spil?”

”For eksempel på lærermødet i går, hvor jeg udstak en føler, om det var en idé for os at arbejde med FN’s verdensmål, om vi måske skulle spare på flyrejser? Så er der nogle, der griber den og arbejder videre med den”.

”Og det er ikke alt, der bliver til noget, det er godt, at der er nogle til at dæmpe det lidt”, tilføjer han og vil også passe på ikke at blive for selvfed:

”Vi skal ikke tro, vi kan lave den bedste skole i landet … Men den næstbedste!”

Leder i et magtfrit rum
På sit kontor i Hjemly installerede han for længe siden en sofagruppe, hvor det fleste møder foregår, med kollegaer, med forældre.

”Så vi sidder i øjenhøjde. Jeg prøver at få magten ud af rummet, at opstille et magtfrit rum, hvor vi sidder over for hinanden”.

”For mig handler ledelse mere om sparring. Jeg skal lede nogen, som skal lede nogle andre. Hvis vi er enige om de fælles værdier og kerneopgaven, så er det det, der foregår ude i klasselokalet”.

”For en skoleleder er det vigtigt at være et team, så man har nogle at sparre med. Nogle skoler kan blive for små til, at man ansætter mellemledere, og så er det svært”, siger han.

”Samtidig er det ikke nemt at være mellemleder, og det er noget, vi er blevet mere opmærksomme på i foreningen. Det er mig som øverste leder, der tager alle roserne, men det er dem, der skal tage skraldet, når der kommer sure forældre. Mellemlederne har brug for en anden støtte end den øverste leder, og der prøver vi at være behjælpelige”, siger han.

 

3 gode råd til nye ledere

Vær dig selv, påtag dig ikke nogen anden rolle, vær ærlig.

Udtryk glæde og begejstring, og når du ikke kan, så fake it.

Bevar din naturlige interesse for elever, forældre og kollegaer.

 

Den største succes
Også for de tre i formandskabet af Frie Skolers Ledere har sparring været vigtigt.

”Vi er tre meget forskellige personligheder, der har støttet hinanden ved både at hjælpe og provokere hinanden. Og ved at fordele rollerne udadtil i mellem os, så vi fik mest muligt ud af hinandens styrker”.

Ikke fordi de spillede good cop and bad cop, men alligevel; nogle gange var det meget bedre at sende Jeppe i byen end Rud. Eller Brian i stedet for Jeppe.

”Vores projekt er lykkedes. Vi er blevet en selvstændighed forening, der hænger mere sammen med andre skoleledere end lærerforeningen”, siger han.

”Vores største succes er den anerkendelse, foreningen fik, da vi sidste år indgik overenskomst som selvstændig forhandlingspartner.”

Bagsiden af medaljen er, at foreningen nu er viklet ind i bureaukratiske processer, som tager længere tid, end nogen i bestyrelsen kunne have drømt om, eller har tålmodighed til.

”Vi underskrev overenskomsten i 2018, og den er ikke lavet færdig endnu. Den langsommelighed er vi slet ikke vandt til som skoleledere. Når vi vil noget, så gennemfører vi det!”

Fusionen mellem de to lederforeninger for de frie skoler er en anden landvinding, han er glad for.

”Men kun 70 procent af lederne er organiseret hos os, så der er nok at gå i gang med for den nye bestyrelse.”

En ny tid venter
Rud føler ikke, at han løber fra pladsen i utide. Han er 67 år og overlader med glæde foreningens næste opgaver til dem, der tager over. Han er sikker på, at foreningen er i gode hænder – og vil gerne benytte lejligheden til at sige tak:

”Det har været ikke bare et godt skoleliv, men et godt liv. Jeg har kørt for fuld kraft i mange år. Fra den 10. maj har jeg en tom kalender, og jeg ved ikke hvad jeg skal”, siger han.

”Nu vil jeg ud af skolelivet. I 39 år her jeg boet midt inde i en skole. Nu stopper min kone også, og vi flytter til Ballerup-Måløv området, så vi kommer tættere på de fleste af vores børn og børnebørn.”

Joh, en ting er Rud dog sikker på, han skal: Med til næste seniortræf for afgåede ledere.

”Det skal jeg da. Der er stadig mange historier, der skal fortælles, og der er også meget, der skal følges med i”.

Af Lars Møller

Næstformanden stiller op som formand

Brian O. Bastiansen stiller op som formand for Frie Skolers ledere efter Rud har valgt at trække sig. Brian deler i dag næstformandsposten med Jeppe M. Tobberup og vil føre det arbejde videre, han allerede har været en del af sammen med Rud og Jeppe i forretningsudvalget.

”Rud har altid givet stor plads til os i forretningsudvalget, så på en måde har jeg selv været med til træde de fodspor, jeg skal følge, hvis jeg bliver valgt til formand. Og bliver jeg valgt, er det mit mål at føre den synergi, mangfoldighed og lydhørhed videre, som vi også i dag arbejder for i bestyrelsen”.

Brian trådte i ind i forretningsudvalget i 2013, hvor lederne blev lockoutet. Brian og de øvrige bestyrelsesmedlemmer besluttede derfor at starte arbejdet med at løsrive sig fra lærerne – et arbejde, der nærmest i disse dage kulminerer med den nye organisationsaftale, som trådte i kraft 1. januar, men stadig afventer de sidste godkendelser og detaljer fra ministeriet.

”I 2013 troede vi jo, at vi var relativt selvstændige, men med lockouten gik det op for os, at det var vi så ikke alligevel. Nu har vi så endelig fået en aftale om selvstændighed, og det næste træk bliver arbejdet med at udmønte aftalen i praksis. Det vil jeg gerne arbejde videre med som formand”.

Just do it
Langsommeligheden i det politiske og organisatoriske arbejde kan godt udfordre Brian, som nogle gange ikke forstår, hvorfor tingene skal tage så lang tid, når de forskellige parter skal forhandle en aftale:

”Disse lange forhandlinger kan nogle gange godt føles lidt som at kæmpe mod vindmøller, men det har jeg jo øvet mig på nu i seks år”.

Kontakten til det daglige og konkrete arbejde ude på skolen er derfor vigtig for Brian, som glæder sig over, at formanden i Frie Skolers Ledere ikke bliver helt frikøbt fra hans eller hendes normale arbejde som skoleleder. Ved at have en formandspost, hvor man stadig arbejder som skoleleder får man ifølge Brian en helt anden føling med, hvad der rør sig ude på skolerne.

”Dagligdagen på de frie skoler er jo ret autonom, og det er ikke nok, at formanden kun mødes med de andre skoleledere på generalforsamlingen. Vi skal også møde kolleger i vores daglige virke som skoleledere, det er simpelthen vigtigt for at kunne følge med i, hvad der foregår i skoleverdenen”.

Skal vide, hvad der foregår i de andre foreninger
Også samarbejdet med de andre skoleforeninger er vigtigt for Brian. For selvom skolelederne nu endelig er ved at være i mål med at løsrive sig, er samarbejdet med de andre foreninger mere vigtigt end nogensinde.

”I dag skal jeg til efterskoleforeningens årsmøde, og så vil jeg have nogle briller på, som handler om, hvad der sker i dag på efterskolerne. Men samtidig vil jeg også have med, hvad der sker i de andre foreninger og hvad deres interesser er. På den måde tror jeg, det er vigtigt hele tiden at lede efter, hvor synergierne er, og hvordan vi kan bruge hinanden foreningerne imellem”.

Generationsskifte i bestyrelsen
I år skal der vælges tre bestyrelsesmedlemmer ud over formanden, hvilket bliver det tætteste foreningen har været på et generationsskifte i bestyrelsen. Brian hilser muligheden for nye kræfter i bestyrelsen velkommen og håber på, at han kan være med til at sammensætte en bestyrelse, hvor forskellige leder- og skoleformer er repræsenteret.

15 års erfaringer som skoleleder
Brian har lang erfaring skoleleder. Han startede på Rejsby Europæiske Efterskole for 15 år siden som viceforstander og året efter som forstander. Brian er glad for jobbet som skoleleder, hvor den vigtigste opgave er er skabe en identitet helt ude ved eleverne og berige deres horisont. På samme måde er det Brians ambition, at arbejdet i Frie Skolers Ledere gør en forskel helt ude ved hver enkelt skoleleder. Og det gælder både som næstformand, og hvis han bliver valgt til formand på den kommende generalforsamling.