Så fik vi nye vedtægter

For en ordens skyld. Bare så du ved det: Frie Skolers Ledere er nu også formelt set klar til at være en fri forening fra nytår.

I forbindelse med løsrivelsen fra lærernes fagforening, FSL, har Frie Skolers Ledere nu fået et nyt sæt vedtægter.

Det er blevet gjort grundigt. Bestyrelsen har arbejdet med forslaget til nye vedtægter de seneste måneder, og de er nu vedtaget på to ekstraordinære generalforsamlinger.

I de nye vedtægter fremgår det tydeligt, at et af de primære formål er at varetage foreningens interesser på alle niveauer. Vi skal blandt andet arbejde målrettet med kontakter til politiske beslutningstagere.

De nye vedtægter træder i kraft den 1. januar 2016.

Du kan de nye  læse vedtægter her

Får du det, du fortjener?

De fleste skoleledere udnytter ikke mulighederne for tillæg. ”Det føles næsten som at tage af kassen”, sagde en leder på den første af tre lønworkshops i november. Her gav foreningens nye lønkonsulent gode råd om, hvordan man får, hvad man fortjener.

En undersøgelse viste for nylig, at der er et stort ønske om mere fokus på løn i Frie Skolers Ledere. Grundlønnen er ikke overvældende. Til gengæld er en stor del af den mulige lønpose lagt i engangsvederlag, der skal forhandles fra gang til gang.

Åbent brev fra FSL undrer medlemmerne

Kære medlem af frie skolers ledere

På FSL’s repræsentantskabsmøde i begyndelsen af november vedtog FSL en resolution, som indebærer, at der stiles breve til skolernes bestyrelser. Det drejer sig om et åbent brev vedrørende ”fair løn” – et skriv, som FSL uden om skolernes ledelse har valgt at adressere til alle bestyrelsesmedlemmer og forældre med børn på de frie skoler.

Vi var 10-12 delegerede fra Frie Skolers Ledere med på repræsentantskabet, og vi forholdt os neutrale (da FSL’s lønprojekt jo ikke vedrørte os) og kommenterede ikke det påtænkte åbne brev. Vi var der jo primært for at stemme os ud af foreningen.

FSL’s åbne brev har givet anledning til en del henvendelser til Frie Skolers Ledere, hvor medlemmer med rette er uforstående over for det åbne brev. Som her, hvor medlemmer under sig over.

”- at FSL vælger at gå helt udenom skolernes ledelser og i stedet henvender sig direkte til bestyrelsesmedlemmer og forældre til børn på skolerne.

– at FSL har valgt at kommunikere via et åbent brev som i vores forståelse er et grøftegravende taktisk kneb, som slet ikke hører hjemme i det tætte samarbejde, vi ønsker at have med vores lærere.

Dette skriv fra FSL’s side giver vores omgivelser et indtryk af, at der ude på skolerne hersker et meget dårligt samarbejdsklima, hvor lederne og lærerne slet ikke kan finde ud af at tale med hinanden.

Dette er heldigvis meget langt fra den virkelighed, vi oplever hver dag – og vi synes, det sender et helt forkert signal omkring kulturen på de skoler, hvor vi arbejder – og hvor forældrene har valgt at sætte deres børn.

Vi er glade for at arbejde som ledere på frie skoler, og en stor del af den glæde bunder i, at vi hver dag laver skole sammen med så kompetente, engagerede, professionelle og fleksible folk som vores lærere er.

I vores optik handler det at lave en fri skole i høj grad om fællesskab. Vi er fælles om noget vigtigt, som vi alle sammen finder det værd at bruge masser af energi og kræfter på.

Det gør vores medarbejdere hver dag – og det gør vi i høj grad også som ledere!

FSLs åbne brev udfordrer det fællesskab, som vi finder, er essentielt for vores skolers eksistens, og det vil udelukkende medvirke til at skabe misforståelser og splid på skolerne”.

Frie Skolers Lederes få delegerede på repræsentantskabsmødet kunne måske nok have talt på vegne af vores 850 medlemmer, der rammes af en sådan ensidig kommunikationsform, men vi havde ikke haft nogen gennemslagskraft, snarere tværtimod, blandt mere end 200 lærere.

Frie Skolers Lederes formand havde mødet et indlæg vedrørende FSL’s lønkampagne og kommentarerne til dette viste tydeligt, at vores gennemslagskraft ikke var stor.

Frie Skolers Lederes bestyrelse er fuldstændig enig i vores medlemmers henvendelse og har ligeledes et hensyn at tage i forhold til vore medlemmers arbejdsmiljø og deres samarbejdsflader på de enkelte skoler.

Frie Skolers Ledere vil derfor rette henvendelse til FSL’s hovedbestyrelse og gøre dem opmærksom på det uhensigtsmæssige i kommunikationsformen udenom skolens ledelse, og hvad det gør for vores medlemmer og deres arbejdssituation.

Frie Skolers Lederes ønske til FSL er – og har hele tiden været et håb om – et godt samarbejde, og at de skruer ned for kampretorikken i forhold til skolernes ledere, og at vi i stedet hjælper hinanden med at værne om fællesskabet og det gode samarbejde, som er virkeligheden på langt de fleste frie skoler.

Fra den allerførste dag i vores kamp for løsrivelse fra FSL pegede vi på samarbejde mellem FSL – Frie Skolers Ledere – skoleforeningerne. Et sådant samarbejde bygger på åbenhed og respekt for hinanden og hinandens forskelligheder. Og når sådan et samarbejde etableres og dyrkes, kan meget lykkes til gavn for de frie skoler.

Derfor hedder det således i vores henvendelse til FSL’s hovedbestyrelse: ”Så lad os fortsat samarbejde på en god og fair facon, så vi også kan være med i dialogen om lærerlønninger og størrelsen af disse på vores skoler”.

Rud Nielsen
Formand for bestyrelsen

When I get older – ja, hvad sker der så i fremtiden ?

Af Rud Nielsen

Efter årsskiftet får vi med de nye vedtægter vores tidligere ledermedlemmer tilbage fra Frie Skolers Lærere. Forvirret, – ja!

Indtil årsskiftet har det nemlig været sådan, at når ledere gik på efterløn/pension og stoppede som aktive, blev de FSL-pensionist-medlemmer – og altså ikke længere en rigtig del af Frie Skolers Ledere. Det har fået en del af jer til at melde sig ud, da man fandt det underligt, at man ikke længere var en del af Frie Skolers Ledere.

Det ændrer vi nu, så man for fremtiden bliver hos os – nu som pensionist – til et reduceret medlemskontingent på 125 kr./md (det samme som man tidligere betalte hos FSL).

Vi vil efter årsskiftet invitere et par stykker af jer til at være med i planlægningen af pensionist-tiltag, så vi får vores ”nye” medlemmer i tale. Det betyder, at vi kontakter de første to- tre af jer, der sender en mail til lederkonsulent Bjarne Y. Jørgensen (byj@fsleder.dk) og skriver ”Jeg vil gerne være med i en pensionist-planlægningsgruppe”.

Hvis du allerede er pensionistmedlem i FSL, bliver du automatisk overført til Frie Skolers Ledere pr. 1/1 2016.

Alle kan være med på en ny VIA lederuddannelse

Mandag 30. november inviterer VIA University til informationsmøde om en ny diplomuddannelse med fokus på ”Ledelse og medarbejdere”. Det modulbaserede kursus holdes i skoleåret 2016/2017.

”Mange ledere har gennem årene deltaget i VIA lederuddannelsen, og flere har spurgt til muligheden for at deltage i et efterfølgende forløb”, siger konsulent Bjarne Ytzen Jørgensen.

VIA har derfor skitseret et pakketilbud, som retter sig mod både tidligere deltagere og andre, der finder uddannelsen relevant.

Temaet ”Ledelse og medarbejdere” er et obligatorisk dobbeltmodul på diplomuddannelsen, andre moduler kan man vælge imellem.

To timers møde i Middelfart
Informationsmøde om den nye Diplomuddannelse i Ledelse finder sted i Middelfart kl. 14.00–16.00 den 30. november på HUSET-kursuscenter, ved Middelfart.

Hvis du er interesseret i uddannelsen og informationsmødet, så send en mail til lederkonsulent Bjarne Y. Jørgensen – byj@fsleder.dk snarest muligt.

I’m free to do what I want

Sådan lyder titlen på et Rolling Stones-hit, som er 50 år gammelt (men stadig godt!) – og det var præcis, hvad Frie Skolers Ledere opnåede i fredags, siger en glad formand efter en bragende succes på Repræsentantskabsmødet i Frie Skolers Lærerforening.

Repræsentantskabet i Frie Skolers Lærerforening, FSL, gav på deres møde den 6. november 100 procents opbakning til, at lederne kunne løsrive sig fra foreningen.

”Så armene i vejret: Vi har arbejdet for dette i to et halvt år, og vi er lykkedes. We are free, og nu skal vi bruge friheden rigtig godt til gavn for alle vores medlemmer”, sagde Rud Nielsen efter mødet.

Ledernes sidste tale i FSL
På repræsentantskabsmødet motiverede Frie Skolers Lederes formand forslaget om løsrivelse sådan her:

”I dag kan det blive en markant historisk dag i fagbevægelsens historie – og det er en dag, hvor vi her i salen er med til at skrive historie om nogle minutter.

Det med en historisk dag skyldes først og fremmest, at vi er i en forening, hvor formandsskab, hovedbestyrelse og repræsentantskabet synes, at demokrati og mindretalsbeskyttelse er en væsentlig del af foreningen – og den måde foreningen skal drives på.

Derfor blev der for to år siden nikket til, stemt ja og bakket markant op om, at når otte-ni procent af foreningen, nemlig os ledere, ville ud af FSL, så skulle vi også have lov til det! Respekt.

Jeg har hørt om faglige organisationer, hvor lederne er blevet smidt ud efter afstemning, men aldrig hvor man bare lader en gruppe/fraktion gå og oven i købet bakker op om det hele vejen igennem.

I og vi skal være stolte over, at det er den slags faglige organisation, som vi er medlem af, og som vi så ønsker at komme ud af.

I 2013 sagde jeg på FSL’s repræsentantskabsmøde i Nyborg, at vi ville ud af foreningen, og det egentlig ikke var til diskussion. Men derimod ville vi gerne snakke om, hvordan vi kunne gøre det på en ordentlig måde.

Jeg sagde sådan her for to år siden og kan gentage det i dag: ’Vi vil gerne ud af Frie Skolers Lærere for at kunne indgå i en naturlig sammenhæng, hvor skoleforeningerne – FSL og Frie Skolers Ledere fra hver sin side og med hver sin tilgang kan bidrage til, at vores skoler bliver bedre.

I dag har samarbejdsrelationerne begrænset sig til at være mellem FSL og skoleforeningerne og hvor vi som ledere ikke har haft naturlige samarbejdsrelationer med skoleforeninger, moderniseringsstyrelse med mere – men altid gennem FSL eller på FSLs nåde’.

Vi vil ud og kunne agere frit og være en med- og modspiller blandt andre meningsdannere; vi synes det er meget vigtigt af Frie Skolers Lederes stemme bliver hørt og kan høres blandt de øvrige mere eller mindre højt råbende.

Frie Skolers Lederes stemme er vigtig i den sammenhæng; lige så lidt som Anders Bondo skal repræsentere jer FSL-lærere i hverdagen, lige så lidt skal skolelederes stemme være Claus Hjortdals. Vi har frie skolers stemmer, som lyder anderledes.

I de mellemliggende to år, hvor projektet med vores løsrivelse har været i gang, har vi kunnet mærke, at det er en rigtig proces, som vi satte i gang. Vi har nu vores egne møder med skoleforeningerne – vi har vores egne møder med Frie Skolers Lærerforening.

Vi agerer som om, vi allerede er en selvstændig forening  – måske lidt hovmodigt, men nødvendigt for os at markere os i de frie skolers verden. Det lykkes for os. For eksempel har vores løsrivelsesprojekt betydet, at vores konkurrent, den alternative lederforening, i sommer nedlagde sig selv og blev en del af os.

Vi fik på den vis 94 nye medlemmer og står nu langt stærkere ved, at der kun er en lederforening på vores område. Jeres ja til arbejdet med løsrivelsen har banet vejen for dette.

Hvorfor gik vi ikke bare over og blev en del af den alternative lederforening, når vi ville ud af FSL? Det gjorde vi ikke, fordi vi ville have forhandlingsretten med. Vi vil fortsat være en del af det etablerede forhandlingssystem og være en del af et større fællesskab.

Vi kunne måske blive omkring 1000 ledere organiseret hos os, men det er en for lille og svag selvstændig forening. Så vi skal være en del af et større lederfællesskab, og derfor har vi de seneste to år arbejdet på at få styrket LC-Lederforum og selv være en stærk og markant partner i det regi.

Også det er ved at falde på plads. Vi er godt undervejs med at etablere et fælles sekretariat i LC-Lederforums regi og kan sikkert her bidrage til de øvrige ledergruppers arbejde på deres løsrivelsesproces, som er undervejs hos flere.

Det har været en lang rejse undervejs til i dag – som X-faktor deltagere ville have sagt – og først efter mange møder og lang tids arbejde fik vi pludselig hul igennem og kunne se, at det ville kunne lykkes.

Ting tager tid i fagbevægelsen – det er vi fra de frie skoler ikke så vant til, så derfor har det været tungt undervejs. For aftalen var nemlig, at der skulle kunne findes en løsning, som kunne fungere for alle basisorganisationer og lederfraktioner på vores område i LC.

Det, der skulle til, var, at der skulle findes en ”tom kasse” (sådan en var det relativt nemt at finde hos både FSL og Frie Skolers Ledere, for vi havde jo de tomme konfliktkasser 🙂 ).

En sådan ”tom kasse” skulle vi nemlig bruge til at forme vores indgang til LC-systemet og FTF i et tyndt samarbejde mellem FSL og Frie Skolers Ledere. Da først den fælles indgang var skabt – og her skal lyde en tak til Anders Bondo og Mariann Skovgaard for deres hjælp til sidst i projektet – så kunne vores løsrivelse falde på plads. Samtidig kunne vi være med i det rigtige selskab og bevare forhandlingsretten.

For to år siden sagde jeg, ’at det er vigtigt for os, at vi kommer ud på den rigtige måde. Vi vil ikke stå med en kikset high five hånd og ikke have nogle at klaske den med’. Tiden har vist, at vi faktisk har fundet en løsning, hvor high five-muligheder er til stede.

Vores beslutning om at slå op med jer, den er taget for mere end to år siden, og i dag skal det gerne blive en historisk dag, hvor FSL’s repræsentantskab bakker op omkring ledernes løsrivelse.

Vi sagde fra starten af, at vi ville slå op med jer – på en ordentlig måde, og her har vi holdt ord og det har I også. Vi vil jo nemlig fortsat gerne have de gode samarbejdsrelationer med FSL.”

Første mini-generalforsamling med stor succes – ny på vej

We’re free, ja, men før det hele er på plads, mangler Frie Skolers Ledere endnu en ekstraordinær generalforsamling.

Til foreningens første ekstraordinære generalforsamling den 5. november mødte kun bestyrelsen op – og det var nok til at gøre den forskel, der var nødvendig.

Men flere var der heller ikke brug for, hverken formelt eller reelt, for alle er enige om retningen: Frie Skolers Ledere løsrives fra lærernes fagforening FSL ved udgangen af 2015.

Ikke overraskende var der 100 procents enighed og opbakning til forslaget, og dagen efter sagde repræsentantskabet hos FSL ja til forslaget. Nu kan vi gå videre til næste skridt.

Sidste søm den 9. december
Næste og sidste skridt er den anden ekstraordinære generalforsamling i Vejle den 9. december – kl. 15.00 på Lukas Skolen, Grundet Bygade 17 i Vejle. Invitation kommer ud som mail til medlemmerne.

Her skal to tredjedele af de fremmødte sige ja.

”Når den er i hus, så er vi ude af FSL”, siger FSL’s formand, Rud Nielsen og holder vejret så længe.

Ny lønkonsulent til Frie Skolers Ledere

larsDu har fået en ny lønkonsulent. Lars Elmøe er netop ansat hos Frie Skolers Ledere som lønkonsulent for alle ledere i foreningen.

Lars Elmøe har i de seneste seks år været skoleleder på Lyngby Friskole og er tidligere viceafdelingsinspektør på Marie Kruses Skole. Lars er 39 år og har nu sin egen virksomhed som rådgiver og coach.

Og nu står Lars som rådgiver og coach klar til at bistå dig i alle spørgsmål omkring løn og lønforhandling.

Hotline og Løn-mail

Kontakt Lars på vores Løn-Hotline og vores løn-mail:

Workshops i lederløn

Over hele landet holder vi workshops om løn-og lønforhandling, hvor du blandt andet kan lære forhandlingsteknik og opdage nye muligheder for at stige i løn.

  • i Århus den 16.11
  • i Odense den 23.11
  • i København den 26.11

Workshopperne kører fra 10.00-14.00.

Se programmet og læs mere her

Tilmeld dig vores workshop: ”Får du den løn, som du bør have? ”

lars

Lars Elmøe er Frie Skolers Lederes nye lønkonsulent

Frie Skolers Ledere prioriterer den enkelte leders løn højt, og vi afholder derfor et antal læringsrige workshops rundt i hele landet. Brug fire timer af din arbejdsdag i tidsrummet kl. 10.00-14.00, og få mere i lønningsposen. På workshoppen får du et langt bedre udgangspunkt for at forhandle en bedre løn hjem til dig selv – nu eller næste gang, du skal forhandle med din bestyrelse.

Tid og sted:

Århus

Tid: Mandag den 16. november

Sted: Filmbyen 23, 1. sal, Aarhus, Mødelokale 5

 

Odense

Tid: Mandag den 23. november

Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense, Mødelokale: ”Andersen”

 

København

Tid: Torsdag den 26. november

Sted: Vartov, Farvergade 27, København, Mødelokale: ”Loftet”

 

Bedre værktøjer til lønforhandling
Målet med workshoppen er dels, at du får de bedste værktøjer til at håndtere lønforhandlingen, og dels, at du får et indgående kendskab til dine forskellige muligheder for at stige i løn. Vidste du eksempelvis, at du har mulighed for at hæve din løn med op til ca. 130.000 kr. årligt, udover intervallønnen? Og hvis du ved det, gør du så effektivt brug af det?


Kurserne er gratis og afholdes af Lars Elmøe. Lars er 39 år og har tidligere siddet i ledelsen på Marie Kruses Skole som viceafdelingsinspektør, og har i de seneste 6 år med stor succes været ansat som skoleleder på Lyngby Friskole.

 

Lars har i dag i sin egen virksomhed – www.elmoecoaching.dk – hvor han coacher og rådgiver børn, unge og deres forældre, og er ligeledes ansat som lønkonsulent i Frie Skolers Ledere.

Tilmelding sendes til fslederloen@fslederloen.dk. Deadline for tilmelding senest en uge inden afholdelsen af workshoppen.

Program:

  • Velkomst
  • Får du den løn, du skal have?
  • Sammensætningen af lederlønnen
    • Intervalløn
    • Resultatløn
    • Merarbejde
    • Særlig indsats
  • Lønforhandlingen
    • Forberedelse
    • Hvem er min modpart?
    • Før og under forhandlingen. Styring af forhandlingen.
  • Målsætning for egen kommende lønforhandling. Hvad er jeg værd!
  • Spørgsmål, afslutning og evaluering 
  • Tak for i dag

Undervejs vil der være løbende være mulighed for sparring med de andre deltagere.

Der serveres frokost og kaffe

Vi ser meget frem til de kommende workshops, og vi håber at se rigtig mange af jer, så I alle fremover kan få den løn, I fortjener.

Ny Løn-Hotline
Du er også velkommen til at benytte vores nye Løn-Hotline med spørgsmål, der vedrører:

  • din løn
  • din kommende forhandling med bestyrelsen
  • andre lønrelaterede spørgsmål

Telefonnummeret til vores Løn-Hotline er: 20 64 69 05. Du er også velkommen til at sende dine spørgsmål på vores lønmail: fslederloen@fslederloen.dk

Forholdet mellem leder og mellemleder er et makkerskab

Ny bog om mellemledelse fremhæver fem forskellige måder, en mellemleder kan være makker til sin leder på.

Mellemlederes forhold til deres leder er makkerskaber, som er meget forskellige på de frie skoler. Til december udkommer en bog om mellemledelse, hvor forfatterne har fundet frem til fem forskellige måder, hvor mellemledere danner makkerskaber med deres leder.

Forfatterne bag bogen, ledelseskonsulenterne Birgit Ryberg og Frode Boye Andersen, har gennem to år arbejdet med 12 forskellige mellemledere på 12 forskellige frie skoler i Danmark.  Mellemledere har været på fem internater og temadage over to år og har efterfølgende fået konsulentstøtte. Til sidst i projektet har konsulenterne været ude på skolerne og lave opsamlende interviews.

Afhænger af tid og relationer
Birgit Ryberg fortæller, at det makkerskab, der opstår mellem leder og mellemleder, afhænger af flere forskellige ting. Blandt andet viste projektet, at både tiden, man har været mellemleder, og relationen mellem lederen og mellemlederen har stor betydning for, hvilken type makkerskab, man skaber.

Der findes med andre ord næsten lige så mange typer af makkerskaber mellem skoleleder og mellemleder, som der findes skoler. Projektet lokaliserede følgende fem grundlæggende måder, hvorpå en mellemleder kan være makker til sin leder, som hver giver deres fordele og udfordringer for mellemlederen:

1. Den komplementære makker
Mellemlederen deler lederskabet med sin leder. I dette makkerskab er leder og mellemleder en enhed, og de kan stort set hoppe ind overtage alle hinandens opgaver i ledelsesteamet.

De komplementære makkere ser sig som meget forskellige personer, men ser deres forskelle som en styrke i lederskabet.

Faren for det komplementære makkerskab er, at man overser ledelsesinitiativer og ideer ude blandt medarbejderne, fordi man selv er sammentømret og dermed stærk som ledelsesteam.

Citater fra mellemledere i projektet om komplementære makkerskaber:
“Vi er et makkerpar, hvor den ene nærmest ved, hvad den anden tænker”.
“Der er ikke den store forskel på skoleledelse og mellemledelse her”.
“Vi snakker ikke om ledelses og mellemledelse, og vi er stort set lige, men der er opgaver, vi fordeler”.
“Det har været et parløb gennem flere år, hvor en modstand i starten stillede krav om at være afstemt i ledelsen”.

2. Realitetstestende makker
Mellemlederen placerer sig tæt på ledelsen, men også tæt på medarbejderne. Den realitetstestende makker skaber sit eget ledelsesrum som mellemleder, hvor han eller hun både holder øje med, hvad der sker opad i ledelsen og nedad blandt medarbejderne.

Opgaven for mellemlederen i dette makkerskab er at oversætte, hvad ledelsen ønsker for medarbejderne og omvendt. Altså være en slags brobygger mellem ledelse og medarbejder, hvor det både handler om at få ledelsens initiativer gennemført og om at kunne forudse, hvordan medarbejderne vil reagere.

Citater fra mellemledere i projektet om realitetstestende makkerskaber:
“Jeg formulerer strategier til medarbejderne og ser, hvad der sker. Så tager jeg strategierne med hjem i maskinrummet og formulerer det, der kan godtages.”
“Når jeg afventer og undersøger, kan jeg få ting til at ske. Der er meget ledelse i timingen.”
“Jeg kom i en position, hvor jeg dækkede af for ledelsen. Jeg skulle glatte ud … og tage over. Vi havde ikke gjort forarbejdet godt nok i ledelsen.”

3. Den vikariende makker
Mellemlederen kan i dette makkerskab stå i skyggen af skolelederen. Der er ingen, der fungerer som rene skygger, men skyggeopgaver kan være, at lave forarbejdet til lederen, som selv tager både ansvar og ære for det færdige produkt.

Den vikarierende makker kan også være ansat som vikar for lederen og derfor naturligt indgå i relation til lederen som vikar.

Den tredje udgave er en vikarierende rolle, hvor mellemlederen fungerer budbringer, der har til opgave at bringe ledelsens beslutninger videre til medarbejderne.

Faren for den vikarierende makker er at ende som daglejer uden grænser for sine arbejdsområder, hvilket virker utilfredsstillende specielt for mere erfarne mellemledere.

Den positive side er, at man kan få lov at lave det, man er god til. Det kan være, mellemlederen er rigtig god til at formulere sig i et sprog, bestyrelsen forstår, og derfor får fast til opgave at formulere nye forslag til bestyrelsen. I dette makkerskab er opgaverne ofte mere afgrænsede, og derfor er nogle mellemledere tilfredse med dette makkerskab i de første år som mellemleder, men vil så have behov for at ændre makkerskabet senere i karrieren.

Citater fra mellemledere i projektet om vikarierende makkerskaber:
“Grænserne bliver nemt utydelige. Hvad er det, jeg ikke skal som mellemleder”?
“Jeg tænker: Det er ikke mig, der skoleleder. Men jeg tager alligevel opgaverne på mig”.
”Der er meget få bolde, jeg lader passere”.

En skoleleder udtalte sig også sig om vikariende makkerskaber i projektet:
”En særlig udfordring er ikke at gå uden om mellemlederen, når medarbejderne henvender sig, men etablere det rum mellemlederen skal bestyre. Det kræver et værksted, hvor begge ledere kan informere hinanden og sammen udvikle ideer og procedurer for ledere og skolen”.

4. Den overstrålende makker
De to sidste makkerskaber er specielle på den måde, at de er uønskede, men at man risikerer at ende i dem, hvis ledelsen på skole ikke fungerer optimalt.

Normalt er det skolelederen, der overstråler mellemlederen og altså får al ros og positiv opmærksomhed fra medarbejdere, bestyrelse og samarbejdspartnere. Men det kan også være lederen, der bliver overstrålet, hvilket umiddelbart kan lyde rart, men faktisk er noget, mellemlederne i projektet finder yderst svært at håndtere.

Uanset hvordan og hvorfor det foregår, giver det et skævt magtforhold, at mellemlederen i organisationen bliver italesat bedre og mere vellidt end sin egen leder.

Der kan være mange grunde til, at lederen bliver overstrålet. Det kan være, at medarbejderne er utilfredse med lederen, og viser det ved at fortælle, hvor god mellemlederen er. Det kan også være medarbejdere, der føler sig bedre mødt fagligt af mellemlederen, ligesom det simpelthen kan handle om kemi.
Hvis man som mellemleder oplever et overstrålende makkerskab, gælder det om hurtigst at få det uheldige mønster brudt og genskabe gode måder at kommunikere med medarbejderne og italesætte det i ledelsesteamet – og i sidste ende til medarbejderne.

Citater fra mellemledere i projektet om de overstrålende makkerskaber:
“Det er slemt, hvis den øverste leder mister status eller anseelse”.
”Hvis der opstår en pinlig situation … så får jeg trang til at handle, glatte ud og gøre min leder stærk”.
“At få os tilbage i en god position som samlet ledelse – at spille sin leder god, det er rigtig vigtigt”.

5. Den udgrænsende makker
At være udgrænset betyder at blive sat uden for indflydelse – og det handler ofte om at føle sig udgrænset. Det kan være fra ledelsen, hvor man ikke føler sig inddraget i de afgørende beslutninger. Og det kan også være fra medarbejderne, hvis man føler lukket ude af medarbejdernes kollegiale rum.

En mellemleder kan blive udgrænset af en leder, når lederen er stærk og kan det hele selv. Det kan også være en leder, der har så meget fokus på sit eget ledelsesprojekt, at han eller hun ikke involverer sin mellemleder i beslutningerne, og mellemlederen derfor bliver reduceret til menig medarbejder, skemalægger eller lignende.

Udgrænsning sker også for mellemledere, der har fungeret fint før, men hvor en ny leder pludselig ændrer betingelserne for mellemledelse og dermed skabe mulighed for, at mellemlederen kan føle sig udelukket fra at udføre den opgave, han eller hun er ansat til varetage.

Citater fra mellemledere i projektet om de udgrænsende makkerskaber:
“Jeg vil for alt i verden ikke være illoyal over for min skoleleder, men det handler også om loyalitet over for dig selv i sidste ende.”
“Jeg kommer på afstand af medarbejderne, jeg kan ikke tale med skolelederen om det, der sker. Det fører til en håbløshed og en opgivenhed fra min side, men også en angst for at tage ansvar som mellemleder.”

På sporet af den gode mellemleder
Bogen ”Ledelse mellem ledelse – mellemledelse i organisationer” er planlagt til at udkomme i december.

Nyhedsbrevet fra Frie Skolers Ledere følger frem til udgivelsen op med flere artikler om mellemledelse og projektets resultater.