Nye initiativer skal give mere i lønposen

Frie Skolers Ledere vil i år hjælpe lederne med at forhandle en god løn hjem til sig selv. Gennem forskellige tiltag vil vi give lederne det bedste grundlag at forhandle løn på og tage de overordnede forhandlinger med undervisningsministerier og skoleforeninger. Målet er, at medlemmerne får mere i lønposen fremover.

Vi vil blandt andet:

  • Sende et årligt nyhedsbrev til skolens ledelse, som du kan videresende til skolens bestyrelsesformand, hvor emnet er løn- og arbejdsvilkår for ledere i de frie skoler.
  • Revidere og opdatere de eksisterende foldere om lederløn – både til foreningens medlemmer og til skolernes bestyrelser.
  • Forhandle om mulighederne for løntillæg – både i forhold til medlemmerne, men også i forhold til Undervisningsministeriet, skoleforeningerne, mv.
  • Udvikle nye brugervenlige dokumenter til håndtering af ledernes lønaftaler i tæt samarbejde med undervisningsministeriet og skoleforeningerne.
  • Lave en let tilgængelig lønstatistik.
  • Afholde regionale workshops om lederløn i de frie skoler til medlemmerne.

Mange af Ideerne til de initiativerne kommer fra en undersøgelse Frie Skolers Ledere gennemførte i marts måned 2015 af medlemmernes lønforhold. Her fik vi en masse tilbagemeldinger og ideer fra de mange ledere, der deltog. Så nu har vi et omfattende idekatalog med forslag til at forbedre ledernes lønforhold.

Miksede enheder giver problemer med lønforhandling
Flere medlemmer påpegede i undersøgelsen, at mange skoler består af en kombination af skole med fritidsordning og en børnehave, som kan være kombineret med en vuggestue. Og der findes også andre former for ”miksede enheder”. I lønforhandlinger er disse enheder lidt af en gråzone, da organisationsaftalen og lovgivningen ikke direkte tager højde for skoler af denne karakter. Vi vil derfor undersøge, hvordan vi bedst støtter ledere i miksede enheder i den kommende periode.

Vi vender naturligvis mere konkret tilbage i løbet af året med denne række af initiativer til at forbedre lederlønnen på de frie skoler. Og så er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte foreningen for sparring eller spørgsmål til dine aktuelle lønforhold.

Tillid, tillid og masser af tid – sådan starter du en ny friskole

Der er tre vigtige grundsten, når man starter en ny og fri skole: Tillid, tillid og masser af tid. Sådan lyder opskriften fra Lise-Lotte Havbo Hansen, skoleleder på den nye Hvidovre Privatskole, der starter efter sommerferien.

Vi fanger Lise-Lotte Havbo Hansen midt mellem to af dagens hundrede gøremål. På en måde har hun tid nok, hun regner ikke med at være hjemme før kl. 23 i aften. Men på den anden side:

”Der er så mange ting, der skal gøres, når man starter en ny skole. Jeg arbejder i døgndrift, og har i lang tid brugt rigtig mange interessetimer”, siger hun.

Tillid til lærerne
Det sidste siger hun med et smil – for det bliver man mødt til i det her fag. Det samme gælder lærerne, der også arbejder, når de egentlig har fri

”Jeg ser læreren som en performer, der skal have sin egen tid til at fundere og reflektere. Og det sker ikke nødvendigvis på skolen”, siger den nye skoleleder.

”Det handler om tillid og respekt”, understreger Lise-Lotte Havbo Hansen, der i mange år har været leder i folkeskolen.

”Selvfølgelig skal der være tid til team-samarbejde og sparring. Men lærerne skal også have deres egen tid, ellers kan de ikke sprudle og folde sig ud. Uanset om du er kemilærer eller matematiklærer, har du brug for at være kreativ i din undervisning”.

”Gode lærere kan slet ikke lade være med at få gode ideer, også uden for skolen. De får hele tiden input fra omgivelserne”, siger hun.

Tillid til bestyrelsen
Lise-Lotte Havbo Hansen involverer hele tiden skolens bestyrelse og personalet, efterhånden som det bliver ansat.

”Det er en fantastisk bestyrelse at arbejde sammen med. Det er forældre, der brænder for sagen, og de gør et kæmpe arbejde”, fortæller hun.

Lise-Lotte Havbo Hansen er vant til et tæt parløb fra sit tidligere job som skoleleder – med ugentlige møder med bestyrelsen.

Det bliver til mange møder med bestyrelsen og nu også med den nyansatte viceskoleleder Anders Horn. Ud over engagement har bestyrelsen den styrke, at de kender skolens tilblivelse og lokalområdet.

”Alt er nyt for os alle sammen, og der skal være plads til fodfejl”, fortæller hun.

”Åbenhed og tillid mellem bestyrelse og ledelse kræver god kommunikation. Man skal sikre en fælles forståelse, ikke bare af, hvad man vil, men også hinanden.”

Især her i opstarten kommer ledelsen og bestyrelsen let ind over hinandens domæner. Sådan må det være, og der ikke andet at gøre end at snakke om det.

”Man skal ud med det, hvis der er noget, der fylder. Det er manglende dialog og involvering, der kan give problemer.”

Tillid til kollegaer og Frie Skolers Ledere
Der er masser at tage fat på, viser et hurtigt besøg på skolens flotte hjemmeside på www.Hvidovre-Privatskole.dk:

Personale, SFO, Skemalægning, Fundraising, Budget, Løn, Kontrakter, Kommunikation, Hjemmeside, Rekruttering, Indskrivning, Vedtægter, Samarbejdspartnere, Intranet, Skema, Ferieplan, Lektionsplan …

For Lise-Lotte Havbo Hansen er det en stor fordel, at hun har så meget erfaring med at ansætte personale og med de skolerutiner, der her skal opbygges fra bunden.

”Men nogle ting ved jeg ikke noget om, og så ringer jeg rundt og spørger,” siger hun. Og her har andre skoleledere været utroligt hjælpsomme, foruden konsulenterne i Danmarks Privatskoleforening og Frie Skolers Ledere.

 

Sat på gaden – plan om fælles sekretariat

Frie Skolers Lederes nye lejemål i København er blevet sagt op, så nu planlægger vi i stedet et nyt fælles sekretariat med LC-Lederforum.

Ved juletid flyttede vi vores sekretariat til København – i et spændende ”bofællesskab” med tre skoleforeninger.  Men det slutter lige om lidt, da lejemålet er sagt op for os alle.

I stedet er sammen med vores samarbejdspartnere i LC-Lederforum begyndt at skitsere en plan om et fremtidigt fælles sekretariat, hvor vi kan få skabt en synergi omkring ledelsesrådgivning og sagsbehandling.

Men vi starter dog i det små.

Vi flytter ind hos Skolelederforeningen
I august måned flytter vi ind i Skolelederforeningens hus i Snaregade i København. I første omgang i en slags ”kontorhotel”, hvor vi får vores eget kontor og mødelokale. Her vil Bjarne og vores studentermedhjælper få deres arbejdsplads. Vi har selvfølgelig også adgang til Skolelederforeningens mødelokaler og andre faciliteter.

Alt dette kunne vi også have købt mange andre steder, men det har den helt indlysende fordel, at Bjarne kommer til at være en del af et kontor, hvor der for eksempel på samme etage sidder fire konsulenter, der arbejder med de samme spørgsmål/svar, bare på det kommunale område. I efterårets løb fortsætter vi med at tilkøbe diverse ydelser, fx omkring syge- og pensionssager og juridisk ekspertise ”ude i byen”, blandt andet hos FSL.

Fælles løsninger med skolelederne
Efter vi har ordnet den praktiske del med kontorflytning, så tager vi hul på næste fase resten af 2015, hvor vi skal kigge på, hvilke af vores tilkøb udefra vi kan lave sammen med Skolelederne. Vi forestiller os, at vi i januar 2016 kan lave løsninger i fællesskab med Skolelederne og dermed tage næste skridt i retning af et fælles LC-Ledersekretariat.

Vi har forsøgt med en målsætning om, at vi 1/1 2017 har etableret et fælles LC-Ledersekretariat, hvor vi også håber, at de to øvrige lederorganisationer, Uddannelseslederne og Handelsskolelederne vil have lyst til at deltage.

Vi har valgt, at det er et sekretariatsfællesskab, og at vi holder det politiske, økonomiske og kommunikationsmæssige i egne foreninger. På den måde kan vi nyde godt af fællesskabet, og samtidig selv bestemme, hvilke sammenhænge vi indgår i.

Gør eleverne til hele mennesker

Thomas Wimmer vil lære eleverne på Lille Egede Friskole at være næstekærlige og stræbsomme på en gang.

”Det vigtigste for mig er, at både elever og lærere trives. Vi vil gerne have elever, der scorer højt, men ikke hvis de samtidig tromler alle andre med knive på albuerne”, siger Thomas Wimmer, leder på Lille Egede Friskole.

Han er 39 år og nyvalgt til bestyrelsen for Frie Skolers Ledere på generalforsamlingen i april.

Før han kom ind i de frie skolers verden, var han viceskoleleder på en folkeskole i Slagelse kommune. Det var på den tid, da skolereformen begyndte at stille nye krav til folkeskolen.

Mistede friheden
”Ved folkeskolereformen blev det dikteret udefra, hvordan det skulle være ude på skolerne. Og så var det slut med at lave de sjove ting, vi gerne ville lave, og som vi mente, fik børnene til at trives. Eksempelvis blev det fastlagt, at alle aktiviteter på skolen skulle slutte kl. 17”, fortæller han.

I stedet ville Thomas gerne have frihed til at lede skolen mere frit, så da jobbet som skoleleder på Lille Egede Friskole blev slået op, søgte han jobbet og fik det.

Lille Egede Friskole er en klassisk grundtvigiansk friskole med vægt på praktiske fag og musik. En af de tiltag, der adskiller skolen fra en normal folkeskole, er, at de hver onsdag bryder det normale skema op og laver emnedage på tværs af klasserne.

Sidst var det 6. og 7. klasserne, der lavede en minikortfilms-prisuddeling ved navn ”Mulle Awards”, hvor elevernes egne kortfilm vandt forskellige priser.

”Der er jo en masse ting, som lærere og elever brænder for, og det er det, vi prøver at sætte i spil i de her temadage”, siger Thomas.

Det virker også fagligt
Thomas fortæller, at selvom de ikke har ligeså mange timer, som de omkringliggende skoler, opnår de alligevel et fornuftigt karaktergennemsnit på skolen. Det er der ifølge Thomas to overordnede grunde til:

For det første virker det bedre for børnenes læring med en mere praktisk tilgang, hvor matematik ligeså godt kan foregå ude i skoven som at sidde og kigge ned i en matematikbog i klasseværelset.

For det andet har skolen en enorm opbakning fra forældrene, der er rigtig gode til at samarbejde om at skabe den bedste skole for deres børn.

”Vi er helt klare i spyttet, når vi tager nye børn ind. Jeg sidder jo ikke sammen med børnene, men med forældrene til de første møder, og her snakker vi meget om, hvordan de kan bidrage til deres børns skole”, fortæller han.

Vil gerne have børnene fra starten
Thomas vil helst have børnene fra starten i børnehaveklassen, så de lærer den særlige omgangstone og den måde at gå i skole på, som eksisterer på Lille Egede. Derfor har de nu oprettet en fri børnehave i tilknytning til skolen, så det bliver naturligt for forældrene at fortsætte på skolen bagefter.

”Selvfølgelig tager vi også imod de elever, vi har plads til, når nogen ønsker at skifte over til os fra en anden skole. Men uanset hvem der kommer ind i ny gruppe udefra, skaber det noget ekstraarbejde, så vi vil hellere have dem fra starten”, siger han.

Tager også vikartimer eller vælger maling
Thomas er rigtig glad for jobbet på som leder af den frie skole, men der er også fulgt andre udfordringer med.

Den ene dag tager han måske en vikartime eller en svær samtale med en forælder. Den næste sidder han på et møde og drøfter budgetter og regnskaber for hele skolen.

”Alle tingene er jo vigtige, men en lille skole kræver bare, at du som leder spænder utrolig vidt. Lige før denne samtale, sad jeg og snakkede med pedellen om, hvilke malingtyper vi skulle vælge”, siger han.

”Så det er ikke kun eleverne, der skal have en praktisk tilgang til tingene”.

Seks værktøjer til at udvide dit ledelsesrum

Frie Skolers Ledere bad to eksperter om lære lederne at blive bedre ledere. Her præsenterer vi seks værktøjer til hvordan.

Leder-konsulenterne Dorte Cohr Lützen og Birgitte Lønborg, præsenterede værktøjerne på Lederdagene i april 2015. De to står bag bogen ”Dit personlige ledelsesrum”, der udkom i 2012.

Og her præsenterer vi nogle af deres bedste værktøjer – lige til at bruge.

Velbekomme.

Vil du vide mere?
… så gå til kilderne selv:

Eller gå til deres kilder:

  • Bodil Jønsson, Ti tanker om tid, Gyldendal 1999
  • Daniel Golemann, Følelsesmæssig intelligens, Borgen 1997
  • Leon Lerborg, Styringsparadigmer i den offentlige sektor, DJØF, 2012
  • Edgar Schein, Hjælp, Gyldendal Business, 2010
  • Lars Quortrup, Det lærende samfund, Gyldendal, 2005
  • Stephen Covey, 7 gode vaner, Gyldendal Business,2009

Løngab i lederlønnen på de frie skoler  

Efterskolerne leder holder føringen som de bedst lønnede ledere på de frie skolers område.
Jo større skole, desto mere får lederne i løn. Det er den ikke overraskende igen logikken i årets lønstatistik. Det samme gælder for, hvor meget lederne henter hjem i løntillæg.
Statistikken viser også, at afdelingsledere i gennemsnit tjener 20.000 kr. mere om året (inkl. tillæg) end skolelederne fra de mindre skoler under 100 elever,

”Man skulle være efterlønner”
Løngabet mellem små og store skoler er størst på de frie grundskoler. På efterskolerne er lønforskellen mellem de mindre og større skoler knap så udtalt.
Til gengæld viser statistikken tydeligt, at lederne på efterskolerne generelt er væsentligt bedre lønnet end kollegaerne på grundskolerne.
”Ja, man skulle være efterlønner,” som en af grundskolelederne sagde det i en joke. Men spøg til side, for lønnen er faktisk vigtig, synes lederne.

Løn er vigtig
Den spørgeundersøgelse, som Frie Skolers Ledere lavede i marts viser klart, at lønnen er vigtig – både for de øverste ledere og for vice-lederne.
Langt de fleste svarede at lønnen er ”vigtig”, halvt så mange at den er ”meget vigtigt”, mens kun ganske få ikke fandt lønnen vigtig.
Det gjaldt både efterskoler og grundskoler.
Over halvdelen af medlemmerne svarede på spørgeundersøgelsen, hvilket gør dens resultater meget valide.

Bag om tallene
Tallene for den faktisk løn i kroner og ører er baseret på rådata, som Frie Skolers Ledere har trukket fra statens lønoverblik (www.loenoverblik.dk). I den forstand er tallene 100 % valide.
Tallene for de samlede løntillæg er eksklusive pension.

Frie grundskoler:

 

Antal ledere Årsløn Samlet løntillæg
Skoleledere på mindre skoler (under 100 elever) 144 430.727 kr. 9.517 kr.
Skoleledere på mellemstore skoler (100-349 elever) 268 478.213 kr. 23.836 kr.
Skoleledere på store skoler (over 350 elever)  73 528.295 kr. 84.230 kr.
Viceinspektører (på skoler under 350 elever) 138 432.248 kr. 18.504 kr.
Viceinspektører (på store skoler  med 350 eller flere) 70 462.052 kr. 56.231 kr.
Afdelingsledere  108 434.234 kr. 25.161 kr.

 

 

Efterskoler:

 

Antal ledere Årsløn Samlet løntillæg
Forstandere på mindre skoler (under 100 elever) 87 502.200 kr. 21.881 kr.
Forstandere på større skoler (med over 100 elever) 144 527.486 kr. 30.011 kr.
Viceforstandere på mindre skoler (under 100 elever) 55 441.479 kr. 12.623 kr.
Viceforstandere på større skoler (med over 100 elever) 113 453.907 kr. 21.440 kr.
Afdelingsledere  99 428.216 kr. 17.495 kr.

 

vigtighedafløn2vigtighedafløn1

 

Husk pensionen, når du forhandler tillæg

Løntillægget udgør for mange skoleledere en pæn del af lønnen. Men der er store udsving.

De samlede løntillæg for skolelederne på mindre grundskoler (under 100 elever) ligger i gennemsnit på 9.517 kr. mens beløbet er 84.230 kr. for ledere på de store frie grundskoler (over 350 elever).

På efterskolerne er forskellen mellem forstandernes løntillæg ikke nær så store.

Pas på pensionen
Den store forskel på skoleledernes tillæg bliver formentlig mere udtalt, hvis man regner pensionen med. For tallene er nemlig alle eksklusive pension. Foreningens løn-undersøgelse viser, at de fleste tillæg er pensionsdækkede – men langt fra alle:

Nogle af lederne har forhandlet sig frem til at beregne pensionsbidrag af tillæggene. For andre lykkedes det ikke at få pension af tillæggene, og andre igen har måske bare glemt det.

”Og pas på med det,” advarede Rud Nielsen, da han i fredags fremlagde årets lønstatistik for ledernes generalforsamling.

Tillæg til alle!
Rud Nielsen ser det dog som et langt større problem, at en tredjedel af de fire skolers ledere slet ikke får tillæg eller anden form for resultatløn eller godtgørelse for merarbejde.

”Her er det mere at hente ved det næste lønforhandlinger – og vi hjælper gene til,” siger han.

Men husk, at det ved at være sidste udkald for at gøre plads i budgettet til mere i løn, tilføjer han.

Slide_løntillaeg1Slide_løntillaeg2

De frie skoler skal vise vejen for folkeskolen

Jacob Fuglsang fortalte lederne om de frie skolers rolle i forhold til fremtidens folkeskole.

Jacob Fuglsang fortalte på lederdagene om de frie skolers rolle i forhold til fremtidens folkeskole.

De frie skoler skal gå sammen om et fælles projekt, der viser folkeskolen, hvordan vi laver en bedre skole i Danmark.

Uddannelseskulturen i folkeskolen har det skidt, og de frie skoler kommer til at spille en vigtig rolle i arbejdet med at få ændret kulturen i folkeskolen fremover.

Det mener forfatteren til bogen Den store løgn om uddannelse, journalisten Jacob Fuglsang.   

Han fortalte på et oplæg til Frie Skolers Lederes lederdage for nylig, at selvom de frie skoler ikke er direkte med til at forme folkeskolen, kommer de alligevel til at spille en rolle i udformningen fremover.

Når forældre vælger en fri skole, kigger de efter andre måder at gøre tingene på og efter en anden uddannelseskultur. På den måde kommer de frie skoler til at stå for at udforme gode alternativer til den måde, folkeskolen er bygget op på.

”De fleste danskere vil jo som udgangspunkt gerne folkeskolen – og bliver hængende, så længe det ikke går ud over deres børn”, sagde Jacob Fuglsang til de frie skoleledere.

Fælles bevægelse frem for små satellitter
Men det kræver en særlig indsats fra de frie skoler. For i dag samarbejder skolerne, ifølge Jacob Fuglsang, ikke om at vise et samlet alternativ med forskellige nye bud på, hvordan man laver en god skole.

”I burde udvikle jer fra at være en række små satellitter til at blive en fælles bevægelse”, sagde han.

Ikke sådan forstået, at de frie skoler skal gøre tingene ens, men de skal blive bedre til at vidensdele og lære af de andre skoler, så de erfaringer bliver samlet op og spredt rundt i systemet.

”Mange frie skoler siger ’Vi kan ikke løse folkeskolens problemer’. Det har jeg fuld forståelse for, men folkeskolen løser jo heller ikke selv problemerne, så det ender alligevel med at blive de frie skolers problem”, siger han.

Eleverne skal føle sig som en del af et fælles projekt
En af de frie skolers styrker er, at eleverne fra det øjeblik, de træder ind af døren, kan mærke, at de er med i et fælles projekt.

I folkeskolen svigter man i højere grad at stille klare krav til eleverne, og her mener Jacob Fuglsang, at de frie skoler kunne vise vejen. Ikke ved flere nationale tests, men ved at lærerne viser eleverne, hvad succes er, så det er helt klart, hvad børnene skal gøre for at være gode.

”Det interessante er jo at børn sagtens kan læse de voksne, og hvad de gerne vil have dem til, hvis vi sætter rammerne rigtigt. I karateklubben fungerer det fint. Eller når de får et fritidsjob nede i Brugsen”, slutter Jacob Fuglsang.

Her er din nye bestyrelse

Frie Skolers Ledere valgte den 10. april en ny bestyrelse – med tre nye medlemmer og efter kampvalg på friskoleområdet.

Det er første gang, der er kampvalg til bestyrelsen.

33 medlemmer deltog i afstemningen.

Nyvalg
Generalforsamlingen valgte følgende tre nye medlemmer til bestyrelsen:DSC_0186

Fra venstre:

  • Leif Lundsgaard, Salling Efterskole
  • Anders Bøtker, Rågelund Efterskole
  • Thomas Wimmer, Lille Egede Friskole

De to første er nye medlemmer – og kommer fra LIFS (Ledere i Frie Skoler).

Thomas Wimmer duellerede om posten som repræsentant for friskoleområdet med Joachim Gruppe fra Allindelille Friskole.

Læs forøvrigt et portræt af Thomas Wimmer i det næste nyhedsbrev.

Genvalg!

Formand, næstformand og tre bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt uden modkandidater:

  • Formand Rud Nielsen,Hjemly Fri- og idrætsefterskole
  • Næstformand Jeppe M. Tobberup, Helsinge Realskole
  • Bestyrelsesmedlem Brian O. Bastiansen, Rejsby Europæiske Efterskole
  • Bestyrelsesmedlem Lisbeth Qvortrup, N. Kochs Skole
  • Bestyrelsesmedlem Anne-Kathrine Nielsen (Trine), Albertslund Lille Skole

De fortsætter
Fire bestyrelsesmedlemmer var ikke på valg – men fortsætter:

  • Bestyrelsesmedlem Ulrik Hoffmann, Billeshave Efterskole
  • Bestyrelsesmedlem Jens Erik Høj-Pedersen, Lukas Skolen Vejle
  • Bestyrelsesmedlem Volker Kracht, Deutsche Schule Buhrkall
  • Bestyrelsesmedlem Poul Roed, Glamsdalens Idrætsefterskole

De stopper
To medlemmer træder ud af bestyrelsen:

  • Henrik Stougaard, Frøbjerg-Orte Friskole
  • Frank Andersen, Salling Efterskole

Lønnen skal ud af leder-teamet

Så klar var beskeden fra Rud Nielsen, da han præsenterede den nye lønstatistik på generalforsamlingen i Frie Skolers Ledere den 10. april.

”Det overrasker mig, at så mange viceskoleledere og afdelingsledere forhandler løn med deres skoleleder,” siger Rud Nielsen.

Frie Skolers Ledere undersøgte lederlønnen i marts, og svarene viser, at kun en tredjedel af viceskoleledere og afdelingsledere på de frie grundskoler forhandler deres løn med bestyrelsen. Langt de fleste, to tredjedele, forhandler direkte med skolens øverste leder.

På efterskolerne fordeler tallene sig fifty-fifty.

Skævhed i lederteamet
”Det giver et underligt magtforhold i lederteamet, at man skal forhandle løn samtidig med, at man skal samarbejde om alt det andet. Det er urent, at den ene skal være med til at bestemme, om den anden skal have en ny carport til sommer,” siger Rud Nielsen.

”Det er mere rent, hvis viceskoleledere og afdelingsledere forhandler med de mennesker, der har ansat dem, nemlig bestyrelserne,” siger han.

Flere skal have tillæg
Lønstatistikken viser i kroner og øre, hvad lederne tjener – herunder hvad lederne får i tillæg. Over en tredjedel af alle ledere har modtaget ”honorering for særlig indsats”.

Desuden henter en tredjedel af lederne tillæg i form af resultatløn, godtgørelse for merarbejde og midlertidigt løntillæg.

Men næsten lige så mange ledere får slet ingen tillæg overhovedet. Og det er et problem, synes formanden.

Det er især lederne på de store skoler, der henter tillæg.

Undersøgelsen viser også, at de fleste tillæg er pensionsdækkede.

Flest tilfredse ledere
Mere end halvdelen svarede på undersøgelsen, der gør dens resultater meget valide. Undersøgelsen viser blandt andet, at flere skoleledere er tilfredse med deres løn end utilfredse.

Det kan du alt sammen læse mere om i næste nyhedsbrev.

 

10

7

5