Sådan får du mere i løn

Får du den løn, som du bør have?
Brug fire timer af din arbejdsdag i tidsrummet kl. 10.00-14.00, og få mere i lønningsposen. På vores kommende workshops rundt i landet får du et langt bedre udgangspunkt for at forhandle en bedre løn hjem til dig selv – nu eller næste gang, du skal forhandle med din bestyrelse.

Frie Skolers Ledere prioriterer den enkelte leders lønforhandling højt og afholder derfor et antal læringsrige workshops rundt i hele landet, hvor vi lærer dig, hvordan du taktisk forhandler din løn med bestyrelsen.

Bedre værktøjer til lønforhandling
På workshoppen får du helt konkret at vide, hvilke muligheder du har for at stige i løn. Vidste du eksempelvis, at du har mulighed for at hæve din løn med op til ca. 130.000 kr. årligt, udover intervallønnen? Og hvis du ved det, gør du så effektivt brug af det?

Målet med workshoppen er dels, at du får de bedste værktøjer til at håndtere lønforhandlingen, og dels, at du får et indgående kendskab til dine forskellige muligheder.

Ny Løn-Hotline
Samtidig åbner vi allerede mandag i uge 43 en helt ny Løn-Hotline, hvor du kan ringe med spørgsmål, hvis du er usikker på:

  • din løn
  • din kommende forhandling med bestyrelsen
  • andre lønrelaterede spørgsmål.

Telefonnummeret til vores Løn-Hotline er 20 64 69 05. Du er også velkommen til at sende dine spørgsmål på vores nye lønmail: fslederloen@fslederloen.dk

larsEn rutineret kursusleder
Kurserne er gratis og afholdes af Lars Elmøe. Lars er 39 år og har tidligere siddet i ledelsen på Marie Kruses Skole som viceafdelingsinspektør, og har i de seneste 6 år med stor succes været ansat som skoleleder på Lyngby Friskole.

Lars har i dag i sin egen virksomhed – www.elmoecoaching.dk – hvor han coacher og rådgiver børn, unge og deres forældre.

Han er nu også ansat som lønkonsulent i Frie Skolers Ledere.

Vi ser meget frem til de kommende workshops, og vi håber og forventer at se rigtig mange af jer, så I alle fremover kan få den løn, I fortjener.

Vi glæder os til at se jer.

Tid og sted for vores workshops kommer umiddelbart efter ferien.

Kommentar: Copy – Paste

Kære medlem

Efter en rigtig flot sensommer med 10-12 dage i træk med usandsynligt godt vejr, så er det ved at blive almindeligt dansk efterårsvejr frem mod den kommende uges efterårsferie. Så vejret bliver normalt igen – årstidernes skiftende og kendte cyklus normaliseres igen.

Det med cyklussen, der kommer igen, kender vi også på vores skoleområde. Lige præcis i disse uger sidder vi vist alle sammen og kæmper med de årligt tilbagevendende udmeldte besparelser på finanslovsforslaget. Så i den kommende periode er det på de fleste af vores kontorer forbundet med en del excelark, før vi har næste års skolebudget på plads.

Gengangere og genbrug
Overskriftens copy-paste kommer på banen her, idet vi næsten kan bruge de samme skriftlige oplæg til bestyrelsesmøderne som sidste og forrige år – vi skal bare ændre på procenttal – vi er igen ramt af besparelser.

Vores forskellige skoleforeninger tager sig af diverse udmeldinger omkring dette – det er ikke en del af dine kontingentkroner, som vi bruger. Men virkeligheden er, at vores medlemmers arbejdsliv og skoleliv påvirkes markant.

Forudsigelighedens gode
Ikke bare på det økonomiske område er der mulighed for at benytte sig af copy-paste. På vores skoler og vores kontorer er der en del copy-paste muligheder.

Der er faktisk nogle områder, hvor det er forbundet med en del arbejdslettelse at være leder på skoler, hvor årstidens vekslen kommer forudsigeligt tilbage. Vi kan eksempelvis finde sidste års invitation til forældredagen frem og nogle gange næsten kopiere efter datoskift.

Andre gange kan vi benytte sidste års program for skolernes motionsdag som debatoplæg på lærermøde om eventuel fornyelse af programmet.

Her starter vi fra scratch
Frie Skolers Ledere kan lige nu slet ikke benytte sig af copy-paste. Vi skal for tiden skabe tingene næsten helt forfra.

  • Vi arbejder med nye vedtægter.
  • Vi er flyttet og har dermed nye samarbejdspartnere i kontorfællesskab.
  • Vi er om kort tid ikke længere en del af Frie Skolers Lærerforening.
  • Vi har fået 96 nye medlemmer fra LIFS. Vi skal have en hel del nye aktiviteter skudt i gang.

Det giver foreningens konsulent og triumvirat en del arbejde, hvor der ikke kan tastes ctrl+v, – for der er ikke noget fra tidligere, der kan sættes ind.

Men lige her er det i virkeligheden rigtig rart og dejligt at skulle skabe noget fra bunden af.

Nye varer på hylderne
Vi kan faktisk lidt minde om en ny butik, hvor der skal nye varer på hylderne – og det skal der her og nu. Det præsenterer vi blandt andet i dette nyhedsbrev og igen umiddelbart efter, vi har holdt efterårsferie.

På hylderne vil vi have:

  • Et nyt lønprojekt ”En løn som fortjent”, hvor vi blandt andet har ansat lønkonsulent og etablerer en hotline i forhold til dine spørgsmål om egen løn.
  • Et spændende kursusprogram i samarbejde med Aros Business Academy, hvor vi har aktiviteter frem til sommeren 2017 på plakaten. Glæd jer til præsentationen lige efter ferien.
  • Lederens trivsel og arbejdsmiljø – aktiviteter og tiltag er lige ved at komme ud over rampen.

Så selv om der ikke kan spares tid ved at copy-paste, så er det slet ikke så skidt at være formand for Frie Skolers Ledere lige nu, hvor ”butikken” tager form og der kommer gode og spændende varer på hylderne.

God efterårsferie til jer alle

Rud Nielsen

Generalforsamling om nye vedtægter

Løsrivelsen fra FSL betyder, at foreningen skal have vedtaget et nyt sæt vedtægter. Vi indkalder derfor i løbet af uge 43 til to ekstraordinære generalforsamlinger, som kommer til at foregå:

Torsdag den 5. november kl. 15.00-17.00 på Sinatur Hotel Sixtus, Teglgårdsvej 73, 5500 Middelfart

Onsdag den 9. december kl. 15.00–17.00 på Lukasskolen, Grundet Bygade 17, 7100 Vejle

Der er ikke andre punkter på dagsordenen, så vi forventer ikke ligefrem, at det kommer til at sitre af spænding i lokalet. Men vedtages skal de, og vi håber, at nogle af jer har lyst til at kigge forbi.

Skoleledere er i større fare for at blive stressede


Skoleledere mangler ofte kollegaer, der er tæt nok på til at opdage faresignalerne for stress.

Når man er ved at få stress, opdager man det nemlig sjældent selv – ikke før omgivelserne gør en opmærksom på det.

Samtidig er det vigtigste, når vi opdager stress, at snakke med nogen om det, fortæller læge Bo Netterstrøm, der er partner i firmaet ”Kalmia – center mod stress”.

stress

”Hvis nogen siger ’Ih, hvor er du stresset’ til os, vil vores første reaktion ofte være at benægte det – og lige der kan man faktisk høre, at der er noget om snakken ”, siger Bo Netterstrøm.

Normalt opdages stress, fordi nogen tæt på dig opdager det – og insistere på at tale med dig om det, selvom du måske ikke selv har erkendt situationens alvor endnu.

Problemet for skoleledere er, at de ofte står uden ligeværdige kollegaer. Det ulige magtforhold mellem lærere og lederen, gør det svært og unaturligt for medarbejderne at reagere, hvis de oplever, at skolelederen virker stresset. Samtidig er bestyrelsen på skolen ikke til stede i dagligdagen og vil derfor heller ikke være tæt nok på til at opdage eller snakke med en stresset skoleleder.

Derfor anbefaler Bo Netterstrøm, at skoleledere bruger faglige netværk og familie til at snakke om, hvordan det går på arbejdet, og til at være åben, når nogen spørger ind til eventuelle stresssymptomer.

Sådan opdager du, om du selv eller en kollega er stresset
Stress skal stå på over længere tid for overhovedet at være et problem – faktisk er stress ifølge Netterstrøm en positiv ting, så længe det ikke varer for længe eller er for voldsomt.

Han opdeler derfor stress i tre kategorier efter, hvor lang tid det står på:

Den kortvarige stress, som kun varer nogle timer:
Her er der tale om en midlertidig belastning, som i starten faktisk giver mere energi og hjælper os med at klare opgaverne. Denne type stress klarer de fleste selv.

Den langvarige stress, som varer flere dage eller uger:
Stressen skaber her en mere alvorlig krisesituation, hvor det er vigtigt at opdage og handle på faresignalerne, inden stressen bliver kronisk. Med den rette støtte kommer langt de fleste sig efter en periode med langvarig stress – hos Netterstrøms firma regner de med 94 procent undgår at blive kronisk eller langvarigt syge.

Den kroniske stress, som varer måneder eller år:
De fleste med kronisk stress bliver syge af det, og mange vil være mærket af stressen i flere år efter.

Vi kan ikke måle om folk er stressede
Desværre kan vi ikke bare aflevere en blodprøve og få konstateret, om vi er stressede. Stress er en blanding af flere faktorer, så i stedet må vi kigge efter symptomerne på stress. Stresssymptomer er forskellige fra person til person, men grundlæggende er det god ide at lægge mærke til humøret, som stort set altid falder hos en person med stress.

”Vi reagerer meget forskelligt på stress, men folk der er stressede er ikke glade, så de render ikke rundt og fløjter eller synger”, fortæller Bo Netterstrøm.

Og dårligt humor kan udvikle sig til håbløshed. De mennesker, der kommer til centeret mod stress, er normalt allerede sygemeldt, og her går håbløsheden ofte igen.

Lær dine egne stresssymptomer at kende
Specielt som skoleleder er det ekstra vigtigt at lære sine egne stress symptomer at kende, så man selv kan handle, hvis man eksempelvis i en længere periode ikke kan sove om natten, bliver mere syg eller ofte får hovedpine.

Symptomerne varierer fra person til person, men hvis du lærer at opdage, hvordan du selv reagerer på stress, er det også lettere at få handlet på det i tide.

Typiske stresssymptomer kan eksempelvis være:

  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Mavesmerter
  • Appetitløshed
  • Søvnløshed
  • Vrede
  • Uengagerethed
  • Ubeslutsomhed
  • Øget brug af stimulanser
  • Øget sygefravær

Hvis du skal spotte om en kollega har stress, kan du foruden manglende glæde og håbløshed blandt andet holde øje med humørsvingninger, isolation, nedsat præstation og klatfravær.

Stressråd nr. 1 er at snakke med nogen
Opdager du en lederkollega med stress, eller har du mistanke om selv at være stresset, er Netterstrøms vigtigste råd at tale med nogen om det. Det kan lyde let, men mange – og specielt mænd – har svært ved at fortælle andre om stressproblemer og går i stedet så længe med stressen, at de til sidst må sygemelde sig.

Det behøver ikke være en kollega, du snakker med. Mange bruger i stedet en partner, en god ven eller et familiemedlem. Spotter du en person med stresssymptomer, er det bedste du i første omgang kan gøre, at sætte dig ned spørge ind til de symptomer, du har set og dele din bekymring.

Stress handler ikke bare om at få færre opgaver
Grundlæggende opstår stress, når de oplevede krav overtiger, hvad man selv vurderer, man kan. Det er altså på denne vægt mellem oplevede opgaver og oplevede ressourcer, at der skal være ligevægt for at undgå stress.

Er der uligevægt kan vi enten forsøge at sætte de krav, den stressede oplever, ned – eller øge oplevelsen af at kunne, så der igen kommer ligevægt.

Nogle gange handler det om, at kommunikationen har været for dårlig, så den stressede simpelthen tror, at kravene er højere, end de er. Det sker ofte i jobs, hvor det ikke er helt klart, hvad og hvor meget man skal lave.

”Vi ser ikke særlig meget stress hos eksempelvis håndværkere og militærfolk. De kan jo sagtens have travlt og masser at lave, men der er fuldstændig faste rammer, så ingen er i tvivl om, hvornår opgaverne er løst”, fortæller Bo Netterstrøm.

For skoleledere er rammerne normalt ikke så specifikke, og ofte er det skolelederen selv, der beslutter, hvilke opgaver han eller hun vil løse. Derfor kan mange ledere kan få fornemmelsen af altid at kunne gøre lidt mere på arbejdet.

Lav et system, så bedre undgår stress
Derfor handler forebyggelse af stress for skolelederen om at få skilt ad, hvad der er vilkår, som man ikke kan ændre på. Og hvad der er tilførte ressourcer, som man så kan skrue op og ned for, så opgaver og ressourcer passer sammen. Bo Netterstrøm forklarer, at nogle opgaver stresser mere end andre. Eksempelvis virker det at fyre en medarbejder mere stressende end andre opgaver, fordi det kan være hårdere psykisk.

Det handler også om at få sat i system, hvem der holder øje med lederen. Det kan være, at man ofte mødes i et ledernetværk eller fast tager et snak med en coach en-to gange om året.

Bo Netterstrøm giver disse råd til, hvad du selv kan gøre for ikke at blive stresset:

  1. Lær dine stress-symptomer at kende – nattesøvn, irritabilitet, hukommelse, fysiske symptomer mv.
  2. Sæt dig klare mål – i dag, i ugens løb, næste måneder.
  3. Strukturer din tid – realistisk kalender, følg den. Det vigtigste først.
  4. Lad andre hjælpe til – det er ikke alt du kan nå og som er dit ansvar.
  5. Fordyb dig – en ting ad gangen, få ro til det svære.
  6. Tænk positivt – hvad fik du udrettet i dag?
  7. Styrk dine relationer – brug familie, venner og kolleger og hør på dem.
  8. Undgå fortravlethed – stress smitter, vær til stede i nuet, vær mindful.

De Frie skoler har de længste skoledage – helt frivilligt

Lange skoledage i Folkeskolen ligger egentlig uden for de frie skolers verden. Men måske kan vi frie skoler komme med et alternativt bidrag til den aktuelle og til tider unuancerede og hidsige debat om lange skoledage i folkeskolen..

Da skolerne åbnede igen efter sommerferien, tog debatten om lange – og i de flestes øjne for lange – skoledage fart. I et bredt udvalg af de danske medier, kunne vi læse indlæg i skole- og skemadebatten om, hvor forfærdeligt det er, at eleverne nu skal have længere skoledage.

Det undrede mig, at præmissen i mange af artiklerne var så unuanceret: “Lange dage er dårlige, fordi de er lange”, syntes at være argumentet. Antallet af timer på skolen var det eneste, der fyldte i debatten, som sjældent blev nuanceret med en diskussion af, hvilket indhold og hvilke aktiviteter der er i en skoledag.

Debatten handlede jo primært om Folkeskolen, hvor den nye skolereform har stillet faste krav i kommunerne om flere timer pr. uge for eleverne – med meget lille indflydelse på den enkelte skole. Hos os på de frie skoler er det jo i stedet den enkelte skoles bestyrelse, der bestemmer, hvor meget folkeskolereformen med de længere skoledage skal fylde.

Et eksempel fra en Facebook-tråds debat lød således: ”tvungen lektiecafe i en klasse med 25 børn i en 2. klasse – er det mon muligt at hjælpe og støtte alle, når der er sat en enkelt pædagog på opgaven? I think not!!”

Citatet er et meget godt eksempel på, at lektiecafeer ikke nødvendigvis er noget møg, men at den konktete tilrettelæggelse har gjort, at alle børn ikke kan få støtte af en pædagogisk voksen. Men har man mon tilrettelagt det anderledes på andre skoler, hvor det fungerer bedre på trods af længere skoledage? Og hvordan kan den skole, hvor det fungerer dårligt lære af de steder, hvor det fungerer godt. Disse indspark ser vi få af i debatten.

Det handler ikke om, hvilket klokkeslæt, de kommer i SFO
Et andet af tema, hvor debatten kørte af sporet, var udvidelse af skolens daglige tidsrum i forhold til mindre SFO-tid. I mit univers kan en skole fint rumme en blanding af leg, frihed og læring, ligesom en SFO kan rumme kaos og frihed for ungerne, og samtidig være et godt sted for de børn, der har brug for struktur. Så for mig handler det ikke om, at skiftet mellem skole og SFO ligger kl. 13 eller kl. 14, men om det indhold, de aktiviteter og den kvalitet, vi putter ind skolen og SFOen. Altså faktisk om respekt for det pædagogiske arbejde, der selvfølgelig kræver tid at forberede.

Store elever vælger selv efterskoler med lange skoledage
På efterskolerne er arbejdsdagene meget længere end i folkeskolen, så det undrer mig, at lange skoledage alene skulle udgøre et problem. Der er netop startet omkring 28.000 elever på landets efterskoler – en af de mest succesfulde skoleformer herhjemme. Samtlige efterskoler er karakteriseret som værende døgnskoler med meget lange skoledage. På langt de fleste efterskoler begynder dagen kl. 7.00 om morgenen og slutter omkring kl. 22.00. Her er altså tale om skoler, eleverne selv aktivt vælger at skrive sig ind på, så det handler altså i højere grad om indholdet i skoledagen end om længden.

Efterskolerne har kreeret en hverdag, hvor dagen er en blanding af skoledag, linjefag, kreative musiske fag, lektietimer, ”elevernes frie rum”, praktisk arbejde, fritimer. Det gælder ikke om at få dagen gjort færdig og få fri til noget andet, nej, vi er der jo og i gang med det, der er efterskole.

Sådan har det været i mange år. Lærere og elever indgår i hverdagens program med glæde og engagement, og forældrene bakker op – de betaler endda en klækkelig forældrebetaling. Det pudsige er, at i forhold til tilskud fra staten kunne efterskolerne ”nøjes med” at tilbyde betydelig færre undervisningstimer end de gør, men det er der ingen skoler, der gør.

Når det kan lykkes med lange skoledage på efterskolerne helt derhen, at eleverne også ønsker at være på skolerne i weekenderne, så er det ikke længden af dagen, der er et problem. Så er det derimod indhold, engagement og lyst til at lave en god skole – også selv om dagene skulle være blevet længere – der kan være problemet.

Lad os derfor forsøge at blive mere nuancerede og dele de gode erfaringer om, hvad der skal til for at lave en god skole.

Rud Nielsen

Formand
Frie Skolers Ledere

PS. Jeg synes bestemt, at der er meget i reformen, der holder. Men at reformen blev til uden læreres medvirken og med lov 409 bl.a. betalt af lærernes mindre forberedelsestid var skidt og et stort minus, som gør, at debatterne bliver unuancerede.

Vi flytter igen – igen

Som tidligere nævnt ophører vores nuværende lejemål i Ny Kongensgade 10 i København, da ejendommen skal sælges og anvendes til et andet formål. Bestyrelsen for Frie Skolers Ledere samt Skolelederforeningen (lederne i folkeskolerne) har derfor valgt at indlede et tættere samarbejde – i første omgang om at dele kontorfællesskab.

Det betyder, at vi i løbet af september måned flytter kontoret til Skolelederforeningens ejendom, Snaregade 10, 1205, København K. Ejendommen benyttes i øjeblikket primært af Skolelederforeningen, hvor både de ansatte i sekretariatet og foreningens formandskab har til huse. Flytningen har den klare fordel, at vi nu får kontorfaciliteter et sted, hvor temaet skoleledelse er på dagsordenen konstant – kig gerne forbi deres hjemmeside: http://www.skolelederne.org/

Det er bestyrelsens forventning, at vi i løbet af kort tid indgår en mere omfattende samarbejdsaftale om praktiske forhold med Skolelederforeningen, da samarbejdet med Frie Skolers Lærerforening om bl.a. medlemssystemet, IT-support, mv. ophører med årets udgang.

 

Velkommen til et nyt skoleår

Kære lederkolleger.

Så gik den ikke længere med at holde ferie. De fleste af os har nok været i gang på kontoret i denne uge og flere af os har sagt velkommen til nye elevhold på efterskolerne eller gør det på søndag. På grundskoleområdet er det nok de fleste steder på mandag, der er åbningsdagen.

Forhåbentlig har I alle haft en god sommerferie og har samlet energi til at gå i gang med et nyt skoleår. Sommerferien har budt på de mere eller mindre traditionelle mediehistorier om de frie skoler og elevoptaget på læreruddannelserne.

I Politiken d. 4/8 svarede alle skoleforeningsformændene i en fælles kronik ”Må vi være fri”. En rigtig god kronik, som det er værd at læse for os alle.

Skoleforeningsformændene peger i kronikken på, at ”de frie skoler primært har en udfordring. De er en succes”. Andre modargumenter i angreb på vores skoleform kan fx være:

– at det offentlige sparer 29 % hver gang en elev går i en fri grundskole

– at forældrene har betalt skat uanset hvilken skole deres børn går på

– at konsekvensen af at sætte tilskuddet til de frie skoler ned er, at kun de rigeste har råd til at vælge en fri grundskole

– at vi har en elevsammensætning der svarer til folkeskolens

– at der procentvis er flere enkeltintegrerede specialundervisningselever på de frie skoler end i folkeskolen.

Foreningsmæssigt

Vi har pr. 1. august fået mange nye medlemmer, idet Ledere i Frie Skolers tidligere medlemmer nu er blevet medlemmer hos. Dejligt, at der nu kun er en lederforening på vores område. Vi skal bruge denne nye medlemstilgang til at forbedre vores tilbud til vores medlemmer, både nye og gamle. Vi er undervejs med tiltag omkring:

– kursusaktivitet i en ny og spændende form

– tiltag omkring ledernes arbejdsmiljø

– lønprojekt.

Disse tiltag er alle rettet til vores medlemmer, – parallelt med dette arbejder vi bestyrelsesmæssigt med vores løsrivelse fra Frie Skolers Lærerforening. Der arbejdes med vedtægtsændringer i begge foreninger og praktiske tiltag, så vi i november måned kan slå de sidste søm i. Vi holder et bestyrelses døgn-seminar d. 20-21. august, hvorefter vi sender næste nyhedsbrev ud.

Velkommen til et nyt skoleår.

Rud Nielsen

Formand

Frie Skolers Ledere bliver fri – er det virkelig sandt?

Hvis alt går som planlagt, så bliver vores løsrivelse fra Frie Skolers Lærerforening en realitet ved årsskiftet.

Det er næsten epokegørende, at små ti procent af en faglig organisation får lov til at forlade basisorganisation i fred og fordragelighed. Hvis ikke det var midt i en valgkamp, kunne det godt have fået noget mediedækning.

Men nu ser det ud til at lykkes. Efter en længere møderække i LC-regi – hvor både lærer- og lederrepræsentanter fra DLF/Skolelederne, FSL/Frie Skolers Ledere, Uddannelsesforbundet/-lederne og begge fraktioner fra Handelsskolerne – faldt det hele i hak den 16. juni.

Fra separation til skilsmisse
Det har været et langt og sejt træk – der for vores vedkommende begyndte umiddelbart efter lockouten i 2013.

Foreningens formand sagde på et hovedbestyrelsesmøde i maj 2013, at ”vi skal skilles – det skal vi ikke diskutere – men udelukkende hvordan!” – og FSL kvitterede med at sige ja.

Det blev efterfølgende bekræftet på FSL’s repræsentantskabsmøde i november 2013, hvor Uffe sagde, at det er demokratisk rigtigt, at lederne skal have lov til at gå, hvis de ikke ønsker at være i foreningen.

Forhandlingsretten med
I virkeligheden kunne lederne altid have valgt at forlade FSL, men vi ville have forhandlingsretten med, så vi fortsat kunne være en del af et forhandlingsfællesskab. Og det epokegørende var, at lærerforeningen sagde ja til, at der kunne arbejdes videre med dette projekt.

For ca. 25 år siden så man de første tiltag – ikke på vores område – på at få skilt lærere og ledere fra hinanden i en forening, hvor de var fælles og for 15 år siden brød halvdelen af skolelederne ud af DLF – men det var uden forhandlingsretten.

Københavnermodellen
Da vi er fire forskellige basisorganisationer i LC så er/var hurdlen:

  • kan man lave en konstruktion uden dobbelt-medlemskab (som Frie Skolers Ledere ikke ville være med til)
  • kan man lave forskellige løsninger for de fire basisorganisationer, eller skal der gælde det samme for alle ?

Efter en længere møderække og tjek med LC’s vedtægter, lykkedes det den 16. juni at få grønt lys til, at vi i FSL og Frie Skolers Ledere kan benytte en model, som går under navnet ”københavnermodellen”. Den har nemlig været benyttet af DLF for år tilbage, inden sammenlægningen med Københavns lærerforening.

En ny indgang til LC
I vores tilfælde betyder det, at Frie Skolers Lærere bliver skrevet helt ud af læreforeningens vedtægter, og at vores vedtægter også er helt uden en lærertilknytning.

Men da vi skal have en vej ind i LC-systemet, så skal der skabes en ny konstruktion med en indgang til LC. Det er foreløbig en ”tom kasse”, som ikke har fået et navn endnu, men den vil få egne vedtægter m.m. og vil ikke være helt tom.

Dias1

”Kassen” skal nemlig sørge for både LC-repræsentation, FTF, forligsnævn og enkelte andre ”must” ting.

Vi kan også vælge at tilføje øvrige ting, som vi eller lærerne kunne ønske fortsat at være fælles om.

En bedre ordning for os
De andre tre organisationer gør det på andre måder, men de slipper ikke deres dobbelte medlemskab.

Inden dette er helt på plads, skal der godkendes vedtægtsændringer hos FSL og hos os selv, men med de positive tilkendegivelser, der har været tidligere i de to fora, tror vi, at det hele falder på plads og kan effektueres fra årsskiftet.

Så det er faktisk sandt, eller bliver….

Forældrene har nøglen til fundraising

Den nye Ugelbølle Friskole i Syddjurs er god til rejse penge og skaffe frivillige. Men det er forældrene, der styrer det. Lederens opgave er at melde klart ud og holde alle orienteret.

”Der er altid en, der kender en her”, siger Michael Kjær, leder af Ugelbølle Friskole.

Nyhedsbrevet havde spurgt ham: Hvad er det, du gør for at skaffe så mange midler til at bygge og udbygge din nye skole?

Jamen, jeg gør ikke så meget, svarer han. Det er forældrene, der rejser pengene, det er dem, der finder sponsorer og engagerer de frivillige.

Velkommen til mange nye ledere i foreningen

Som formand for Frie Skolers Ledere er jeg glad for at byde velkommen til alle nye medlemmer fra den nu nedlagte lederforening LIFS, Ledere i Frie Skoler.

Vi er nu sammen i kun én forening – og det gør os stærkere.

Fra bitter strid til fællesskab
Sådan skrev bladet Efterskolen i foråret: ”Bitter strid og ideologiske forskelle fik i 2003 lederne i efterskolen til at splitte sig op i to forskellige organisationer.

Men nu lyder der nye forsonende toner, og de to lederforeningers bestyrelser er enige om, at en samling atter er optimalt for at kunne varetage ledernes interesser.

Derfor lægger de to lederforeninger – Ledere i frie Skoler og Frie Skolers Ledere – på deres generalforsamlinger i begyndelsen af april op til en sammensmeltning, som i praksis kan være en realitet allerede fra august”.

… og det bliver en realitet, da LIFS på deres ekstraordinære generalforsamling den 10. juni sagde ja til at nedlægge foreningen og anbefalede alle medlemmer at gå ind i Frie Skolers Ledere.

Mere end 100 medlemmer
Så pr. 1. august håber vi, at rigtig mange af LIFS’ mere end 100 medlemmer vælger at blive medlem hos os.

Der forestår lidt tekniske ting omkring LIFS’ forslag til deres medlemmer i forbindelse med overførsel og deres mulighed for kontingentbetaling, men det kan løses.

Vi håber, at genforeningen kan give et mere klart billede af, hvor lederne i de frie skoler bør organisere sig.

400 andre potentielle
Vi har igennem flere år haft et lidt grumset billede med to lederforeninger, hvilket har betydet, at det kunne være svært at se, hvem der repræsenterede lederne. Det bliver langt tydeligere nu, hvor vi igen samles i en forening.

Opsplitningen i to lederforeninger har ført til, at nogle ledere ikke er organiseret eller har valgt alternative lederforeninger.

Vi anslår, at der er cirka 400 ledere i de frie skoler, som ikke er med i en af de to foreninger. Det er vores håb, at en ny samlet forening med en klar profil på de frie skoler kan betyde, at flere melder sig ind, så vi kan stå samlet, når vi skal varetage ledernes interesser.

Tak til LIFS’ bestyrelse
Der skal også her lyde en stor tak til bestyrelsen i LIFS for et godt samarbejde omkring en ”sammenlægning” af de to foreninger.

I begge bestyrelser var vi enige om, at dette ville være vejen frem. Vi har allerede i april måned fået to af LIFS’ bestyrelsesmedlemmer ind i vores bestyrelse.