Én Lederforening for de frie skoler

Vores bestyrelse og bestyrelsen i LIFS (Ledere i Frie Skoler) har netop afholdt det første fællesmøde med en dagsorden, hvor alle punkter pegede i retning af, at der ikke skal være to lederforeninger på vores område i fremtiden.

Et godt og konstruktivt møde, som giver os en stor tro på, at vi om ikke så forfærdelig længe kan nøjes med at være en forening.

Forhandlingerne fortsætter
Specielt på efterskoleområdet har det i mere end 10 år ”grumset” forholdene noget, at der har været to konkurrerende foreninger.

Inden vinterferien kan vi være meget mere konkrete omkring en sammenlægning, som vil bidrage til, at ledere på de frie skolers område vil stå meget stærkere i fremtiden med én faglig forening.

Bestyrelse med visioner om løn

Midt i januar havde vi vores kvartalsvise visionsmøde i bestyrelsen. Også denne gang et rigtig spændende møde, men anderledes end de sidste par visionsdøgn, fortæller formanden, Rud Nielsen:

Vores arbejde indtil nu har i høj grad drejet sig om vores løsrivelsesprojekt – ikke at vi er helt i mål endnu, men vi kan så småt se lyset.

Hvad vil medlemmer have?
Derfor drejede det sig denne gang i langt højere grad om ”indholdet” i foreningen – hvad skal medlemmerne have ud af at være medlem? Hvad er det, de efterspørger?

Vi tog blandt andet udgangspunkt i sidste års undersøgelse, hvor halvdelen af medlemmerne svarede, at det, der betyder noget i forhold til at være medlem af Frie Skolers Ledere, det er LØN – LØN – LØN.

Så derfor er det indenfor det felt, at vi bruger vores kræfter i den kommende periode.

Gruppelivsforsikring; Hvem skal arve dig?

Vi har alle en gruppelivsforsikring som ansat på skolen – flere af os har også tegnet en frivillig gruppelivsforsikring (hvilket kan gøres som medlem af Frie Skolers Ledere). For langt de fleste af medlemmerne er der gennem ægteskab og med børn helt styr over hvem, der er de efterladte, der skal have forsikringsbeløbet, hvis det skulle blive aktuelt.

Er du alene, så læs her
For de af medlemmerne, der ikke er gift og/eller har børn er der mulighed for selv at bestemme, hvem der skal begunstiges ved dødsfald.
Det kræver, at der udfyldes en formular, hvor du kan selv kan bestemme hvem, der skal have forsikringssummen ved dødsfald.

Hvis du vil vide mere, så kontakt vores konsulent.

Frie skoler i mediestorm: Velkommen på forsiden

Juleferien var dårligt nok forbi, før den første frie skole kom i mediestorm. I de første uger efter jul ryddede sager fra tre af vores frie skoler diverse mediers forsider og fyldte godt på DR’s regionale udsendelser. Det var Strandmølleskolen, Sportsefterskolen SINE og Giersings Realskole, der blev ramt af mediestormen.

”Som sagerne har været omtalt i medierne, er det ikke sager, der giver vores skoleform et positivt omdømme,” siger Rud Nielsen, formand for Frie Skolers Ledere.

Barnets tarv i fokus
”Vi vil selvfølgelig ikke udtale os om konkrete sager og lederes ageren eller mangel på samme. Til gengæld vil vi gerne udtale os principielt og præcist: Det er til enhver tid barnets tarv, der må og skal være i fokus, og det er lederens opgave at sørge for, at dette sker på skolen,” siger han.

I den forbindelse er det også vigtigt, at lederen er helt klar over både egen og andre ansattes rolle omkring en særlig indberetningspligt.

Står parat til hjælp
Når skolen og dermed lederen kommer i mediernes søgelys og mediestormen raser, så står Frie Skolers Ledere klar til at hjælpe den leder, som søger støtte i sin faglige organisation.

”Vi henvender os ofte selv og tilbyder hjælp, både i forhold til mediedækningen og i forhold til det pres, man som leder bliver udsat for,” fortæller Rud Nielsen.

Foreningens konsulent har gennem årene opnået stor erfaring i at hjælpe, når medlemmer bliver trængt i en sådan situation.

Flere gode historier
”Det er heldigvis sjældent, at der er brug for den slags hjælp. Der er så mange flere gode historier om de frie skoler i både lokale og landsdækkende medier,” siger han.

Medlemskampagne – fuld bonus fra dag 1

Ud fra devisen ”jo flere vi er, jo stærkere står vi” åbner vi for en slags frit lejde i en periode.

Tilbuddet er, at nye medlemmer har fulde medlemsrettigheder fra den første dag, de melder sig ind i Frie Skolers Ledere. Normalt har vi tre måneders karenstid ved indmeldelse, inden det nye medlem har opnået fulde medlemsrettigheder.

”De fleste af jer, der læser nyhedsbrevet, er allerede medlemmer, men I kan have lederkolleger på skolen eller i jeres netværk, som ikke er medlemmer. Fortæl dem gerne om muligheden,” lyder opfordringen fra foreningens formand, Rud Nielsen.

Flere kroner = mere service
Tilbuddet gælder indtil 1. marts. Der er dog den begrænsning, at det nye medlem ikke kan komme med en igangværende sag.

Målet er ikke bare en stærkere forening med flere medlemmer – det er også flere indtægter og bedre service til de gamle medlemmer.

I Frie Skolers Ledere vil vi selvfølgelig bruge de flere kontingentkroner på at servicere vores medlemmer endnu bedre. Hos os betyder bedre økonomi flere tilbud og bedre forhold for alle.

Frie Skolers Ledere ønsker godt nytår

Frie Skolers Lederes bestyrelse vil gerne ønske alle vores medlemmer og samarbejdspartnere et godt nytår. Foreningsmæssigt bliver 2015 et anderledes år, da vi fremover skal servicere vores medlemmer fra vores nye kontor i København, – vi glæder os til dette.

Lav næste års budget med plads til mere i løn – til dig selv!

Af Rud Nielsen, formand

Får du nok i løn?
De færreste danskere er vist fuldt tilfredse med deres lønniveau, og som skoledere adskiller vi os sikkert ikke her fra resten af befolkningen.

Hvis du ikke synes, at din løn er den rigtige, så er det faktisk lige her og nu, du skal gøre dig de første skridt til at forbedre den.

Som skolens øverste leder er du sikkert midt i budget 2015-udregningerne nu og Excel-arkene er sikkert flittigt åbne på skolens computere.

Men rolig nu. Læn dig lige tilbage i stolesædet og husk på, at det er nu, der skal gøres plads til lønstigninger i foråret 2015. Hvis du laver et budget uden plads til mere i lønningsposen, så er det sværere at forhandle noget som helst i gennem.

Vi hjælper gerne
Skoleforeningerne har her i budgetlægningstiden hjulpet os med ideer og procenter til de generelle lønstigninger pr. 1. april og måske lidt igen i oktober.

Frie Skolers Lærerforening og tillidsfolkene gør os opmærksomme på, at der skal og bør afsættes midler til ny løn og så videre, ja. Men hvem husker, at der i budget 2015 også skal afsættes penge til lønstigninger for skolens ledelse?

Det er der vist kun en person, der gør: Den budgetansvarlige leder – og det kan være, at det er dig – hvis ellers du husker det.

Vi vil fra Frie Skolers Ledere gerne hjælpe og støtte dig i den proces, men du skal selv her nu skabe de fornødne rammer.

Intervalløn og løntillæg
Du skal sikre dig, at budgettet har tilstrækkelig plads og rum til, at du i forårets løb ved MUSamtale og lønforhandlinger med bestyrelsen er afsat midler til skolens ledere.

Ellers er der jo ikke noget at forhandle om, og det skal og bør der være.

Alle vores lederes lønninger er jo til forhandling, både intervallønninger og løntillæg, og vi forhandler individuelt om dem på den enkelte skole.

Facelift til web’en og fart på Facebook

Hvad har de gang i?

… vil nogen sikkert spørge, når de ser Frie Skolers Lederes nye hjemmeside. Og opdateringerne på Facebook.

Vi puster liv i foreningens kommunikation, så den bliver mere synlig og energisk – til fordel for alle vores medlemmer.

Frie Skolers Ledere vil i fremtiden være mere aktive og udfarende for at servicere medlemmerne. Og fremtiden begynder lige her, med dette nyhedsbrev.

Det gør vi blandt andet ved at indgå i et samarbejde med professionelle kommunikationsfolk, der kan hjælpe os med at “komme ud over rampen” til dig og de øvrige ledere i foreningen.

Ny web
Vi har lavet en ny og mere dynamisk hjemmeside, hvor vi løbende fortæller nyt om:

  • fagpolitiske forhold
  • forenings nyheder
  • inspiration til dit lederjob
  • om skoleverdenen
  • uddannelsespolitisk forhold, som kan/vil have betydning for vores lederarbejde

Nyhedsbrev
Næste skridt bliver et nyt og bedre nyhedsbrev.

Vi vil 10 gange om året kommer et nyhedsbrev med journalistiske artikler, der kan tjene som inspiration og refleksion.

På en måde tyvstarter det journalistiske nyhedsbrev allerede i dag på hjemmesiden – med artiklen om, hvad en lederuddannelse gjorde for Ulrik og Billeshave Efterskole.

 

Ny Facebook
Hjemmesiden giver fortsat mulighed for alle de faktuelle opslag, som vi har brug for som ledere.

Og du kan stadig finde alt om relevante kurser og møder.

Med flere opdateringer på Facebook bliver vi synlige i det daglige. Der er et direkte link mellem hjemmesiden og Facebook, så ingen bliver snydt.

 

Flere medlemmer
Målet er også at tiltrække nye medlemmer gennem mere brugbar kommunikation.

Hvis du har lederkolleger, der ikke er medlem hos os (endnu?), så fortæl dem, at de gratis kan få vores nyhedsbrev.

De skal bare tilmelde sig nyhedsbrevet – send en mail til byj@fsleder.dk.  Så kan vi måske ad den vej vække deres interesse for Frie Skolers Ledere.

Frie nyheder med support

jklmDet er Frie Skolers Ledere selv, der står i spidsen for den nye hjemmeside og nyhedsbrevet. Men i kulissen står Jesper og Lars, to freelancejournalister fra KommunikerBedre.dk i Filmbyen i Aarhus.

Frie Skolers Ledere har lavet en aftale med de to om at skrive en nyheder og nogle notitser hver måned og om at læse journalistisk korrektur på nogle af de nyheder, foreningen selv laver.

Derudover redigerer og udsender de et nyhedsbrev om måneden – og giver support til foreningens egne opdateringer på web og Facebook og ekstraordinære nyhedsbreve.

Det er os KommunikerBedre.dk, der har designet den nye hjemmeside og nyhedsbrevet og omlagt indholdet fra den gamle.

 

Hvem er de så?
Jesper Kjems er 40 år, har to børn i de små klasser i en folkeskole i Aarhus midtby. I sommer begyndte han på en Kandidat i IT-didaktisk design på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet. Han kan klatre på vægge– og synger i bandet Danske Hits Baby.

Lars Møller, 57 år, med en søn på 23, der læser medievidenskab. Han har tidligere været i bestyrelsen for Samsøgades Skole i Aarhus og roder sig i det hele taget let ind i aktivisme. Er formand for den lille NGO Gambia Media Support og generalinspektør i John Cleese Society of Århus & Omegn.

To gange om ugen spiller de to fodbold i Skovbakken Brydeklubs fodboldhold – hvor ældstemand sætter lige hold, og man ikke tæller målene, og hvor man dømmer ”Snørrebånd”, så snart et bånd rører gulvet.

Ja, ja, men hvad laver de?
Jesper Kjems og Lars Møller lever af at kommunikere.  De har i mange år skrevet artikler om pædagogik og skoleforhold til fagblade som Folkeskolen og Frie Skoler – og om alt mulig andet til andre fagblade.

De laver pr og kommunikation for ret forskellige kunder, fra foreninger og filmselskaber til en folkeskole i Læssøegade i Aarhus.

Men først og fremmest så underviser de i at kommunikere. De underviser for eksempel på

  • den journalistiske efteruddannelse – blandt andet i at undervise, skrive reportage og historiske features.
  • Future Company – for eksempel i sociale medier, Dreamweaver og WordPress, som www.dk er lavet i.
  • Folkeuniversitetet – i blandt andet humor og kommunikation, kreative fortælletekniker og slægtsfortællinger
  • sociale bosteder og centre i at dokumentere effektivt, letlæst og brugbart
  • presseinstitutter og universiteter rundt om i de varme lande og nye demokratier i journalistik, pædagogik og curriculum udvikling
  • i virksomheder og offentlige kontorer i at skrive, så kunder og borgere kan forstå det

Sådan kommer du i kontakt med dem
Se mere på www.kommunikerbedre.dk.
Og www.larsmoller.dk.
Og www.linkedin.com/in/jesperkjems.

Kontakt Jesper på mail@jesperkjems.dk og 6133 1033

Kontakt Lars på lars@larsmoller.dk og 2161 7470

 

Det var det hele værd!

unnamed-3
Viceforstander Ulrik Hoffmann satte forleden sidste punktum på tre års lederuddannelse. Det var et slid, men resultaterne viser sig allerede i skolens dagligdag.

Af Lars Møller

”Jeg tager ikke telefonen de næste to timer. Nu skal jeg bare have banket det her speciale af,” sagde Ulrik Hoffmann forleden morgen til skolens sekretær.

Det var onsdag den 10. december, kl. 8.00, på Billeshave Efterskole på Nordfyn, hvor Ulrik Hoffmann er viceforstander. Dagen før gik alle timer med at skrive det sidste på specialet, til sen aften bortset fra lidt spisetid med familien.

Klokken lidt over 10 var specialet printet ud, hæftet og puttet i en kuvert til UC Syd, University College Syddanmark. Frimærket var det foreløbige punktum for mere end tre års studier på en diplomuddannelse i ledelse.

Innovativ læringskultur
Nu mangler bare eksamen, men det skal nok gå. For det er en god opgave, Ulrik Hoffmann har lavet – 120 sider om ”Innovativ læringskultur”.

”Vi er fuld i gang med at implementer den i praksis,” forklarer han til Frie Skolers Ledere, da han en time senere er nået igennem de første telefonbeskeder om at ringe til den ene og den anden.

Et ekstra eksemplar af opgaven er printet ud til skolens forstander, Henrik Bro, så han kan læse opgaven i juleferien. I det nye år skal de to ledere så mødes om, hvad der bliver næste skridt ind i Billehaves innovative og lærende organisationskultur.

Og det beskriver hele pointen med at sende Ulrik Hoffmann på betalt lederuddannelse: Ikke bare får skolen en bedre leder, de får også et teoretisk og metodisk input, som ellers koster dyrt i konsulenter og efteruddannelse.

100.000 kr. og masser af fritid
Det er slid at tage en diplomuddannelse ved siden af et fuldtidsarbejde – også selv om efterskolen har give ham en ugentlig fridag til at læse.

Ulrik Hoffmann slidt siden 2011: Først seks grundmoduler i ledelse, som hver varer et kvartal. Dem tog han i rap. Så et halvt års almindeligt arbejde, efterfulgt af tre valgfrie moduler, som han også tog lige efter hinanden.

”Det er hårdt med en afgangsopgave hvert kvartal plus en mundtlig eksamen. Det er faktisk otte eksamener om året,” siger Ulrik.

Efter en god forsommer og en velfortjent sommerferie gik han i august i gang med specialet.

”Eller rettere jeg begyndte at læse op, allerede da jeg var færdig med det sidste modul i april. Det er man nødt til, ellers kan man ikke overkomme det hele,” fortæller han.

Der var mange på holdet, der faldt fra. Nogle nøjedes med enkelte moduler, andre strakte modulerne over længere tid.

”Når man samtidig skal passe arbejdet og familien, så ender det med at man er bagud på alle tre fronter. Når man er det ene sted, så burde man være det andet sted,” fortæller han.

Men for ham og efterskolen har det været det hele værd: For skolen en udgift på 100.000 kr. til bøger, studieafgifter og den tabte arbejdsdag om ugen. Og for ham en masse tid og energi.

Omsat i praksis

”Det gode ved studiet er relationen til praksis. Arbejdspladsen får valuta for pengene, når modulopgaverne handler om konkrete udviklingsopgaver på skolen,” fortæller han.

”Som en ekstra bonus får vi input fra en vejleder og feedback fra højt kvalificerede eksaminatorer,” fremhæver han.

Skolen profiterer ikke bare godt af hans viden, når han kommer hjem og holder oplæg for kollegaerne. Han har også coachet flere kollegaer som en del at coaching-modulet, og han har involveret andre kollegaer i konkrete udviklingsprojekter:

For eksempel et projekt for ”Synlig læring”, en ny team-konstellation efter skolereformen og en ny strategi med vision, mission, værdier.

Hvis Ulrik Hoffmann skal sætte tal på, hvor ofte det lykkes ham på den måde at studere og arbejde på samme tid, så gætter han på to dage om måneden. Altså to dage, hvor han får fuld løn for at arbejde med empirien til sit studie.

”På den måde kan man sagtens forsvare at bruge tid og penge på en lederuddannelse. Men det kræver, at du har en leder, der kan se mulighederne,” siger Ulrik Hoffmann.

Et nyt netværk

Med i købet får man som leder-studerende et helt nyt netværk af dybt professionelle mennesker fra andre brancher.

Selv kørte Ulrik Hoffmann parløb med en leder fra vindmølleindustrien, som han læste og sparrede med gennem alle moduler.

”Det giver meget at se ledelse fra en helt anden verden. I skoleverdenen er vi gode til det relationelle og til at tale anerkendende. I industrien er de gode til med tal og målorientering,” siger han.

Han blev for eksempel udfordret af vindmølle-kollegaens tilgang til lean produktionsprocesser – og fik øje for, hvordan han tilsvarende kan optimere arbejdsgange og kommunikationsveje på sin egen skole.

”Det netværk består efter, vi har afleveret. Det er en ny ven, jeg har fået.”

Og sådan går det jo tit i skolen …

 

Se mere om, hvordan lederkurset har sat spor på efterskolen her:

Se mere om ledelse på skolebænken her: