De frie skoler skal vise vejen for folkeskolen

Jacob Fuglsang fortalte lederne om de frie skolers rolle i forhold til fremtidens folkeskole.

Jacob Fuglsang fortalte på lederdagene om de frie skolers rolle i forhold til fremtidens folkeskole.

De frie skoler skal gå sammen om et fælles projekt, der viser folkeskolen, hvordan vi laver en bedre skole i Danmark.

Uddannelseskulturen i folkeskolen har det skidt, og de frie skoler kommer til at spille en vigtig rolle i arbejdet med at få ændret kulturen i folkeskolen fremover.

Det mener forfatteren til bogen Den store løgn om uddannelse, journalisten Jacob Fuglsang.   

Han fortalte på et oplæg til Frie Skolers Lederes lederdage for nylig, at selvom de frie skoler ikke er direkte med til at forme folkeskolen, kommer de alligevel til at spille en rolle i udformningen fremover.

Når forældre vælger en fri skole, kigger de efter andre måder at gøre tingene på og efter en anden uddannelseskultur. På den måde kommer de frie skoler til at stå for at udforme gode alternativer til den måde, folkeskolen er bygget op på.

”De fleste danskere vil jo som udgangspunkt gerne folkeskolen – og bliver hængende, så længe det ikke går ud over deres børn”, sagde Jacob Fuglsang til de frie skoleledere.

Fælles bevægelse frem for små satellitter
Men det kræver en særlig indsats fra de frie skoler. For i dag samarbejder skolerne, ifølge Jacob Fuglsang, ikke om at vise et samlet alternativ med forskellige nye bud på, hvordan man laver en god skole.

”I burde udvikle jer fra at være en række små satellitter til at blive en fælles bevægelse”, sagde han.

Ikke sådan forstået, at de frie skoler skal gøre tingene ens, men de skal blive bedre til at vidensdele og lære af de andre skoler, så de erfaringer bliver samlet op og spredt rundt i systemet.

”Mange frie skoler siger ’Vi kan ikke løse folkeskolens problemer’. Det har jeg fuld forståelse for, men folkeskolen løser jo heller ikke selv problemerne, så det ender alligevel med at blive de frie skolers problem”, siger han.

Eleverne skal føle sig som en del af et fælles projekt
En af de frie skolers styrker er, at eleverne fra det øjeblik, de træder ind af døren, kan mærke, at de er med i et fælles projekt.

I folkeskolen svigter man i højere grad at stille klare krav til eleverne, og her mener Jacob Fuglsang, at de frie skoler kunne vise vejen. Ikke ved flere nationale tests, men ved at lærerne viser eleverne, hvad succes er, så det er helt klart, hvad børnene skal gøre for at være gode.

”Det interessante er jo at børn sagtens kan læse de voksne, og hvad de gerne vil have dem til, hvis vi sætter rammerne rigtigt. I karateklubben fungerer det fint. Eller når de får et fritidsjob nede i Brugsen”, slutter Jacob Fuglsang.

Her er din nye bestyrelse

Frie Skolers Ledere valgte den 10. april en ny bestyrelse – med tre nye medlemmer og efter kampvalg på friskoleområdet.

Det er første gang, der er kampvalg til bestyrelsen.

33 medlemmer deltog i afstemningen.

Nyvalg
Generalforsamlingen valgte følgende tre nye medlemmer til bestyrelsen:DSC_0186

Fra venstre:

  • Leif Lundsgaard, Salling Efterskole
  • Anders Bøtker, Rågelund Efterskole
  • Thomas Wimmer, Lille Egede Friskole

De to første er nye medlemmer – og kommer fra LIFS (Ledere i Frie Skoler).

Thomas Wimmer duellerede om posten som repræsentant for friskoleområdet med Joachim Gruppe fra Allindelille Friskole.

Læs forøvrigt et portræt af Thomas Wimmer i det næste nyhedsbrev.

Genvalg!

Formand, næstformand og tre bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt uden modkandidater:

  • Formand Rud Nielsen,Hjemly Fri- og idrætsefterskole
  • Næstformand Jeppe M. Tobberup, Helsinge Realskole
  • Bestyrelsesmedlem Brian O. Bastiansen, Rejsby Europæiske Efterskole
  • Bestyrelsesmedlem Lisbeth Qvortrup, N. Kochs Skole
  • Bestyrelsesmedlem Anne-Kathrine Nielsen (Trine), Albertslund Lille Skole

De fortsætter
Fire bestyrelsesmedlemmer var ikke på valg – men fortsætter:

  • Bestyrelsesmedlem Ulrik Hoffmann, Billeshave Efterskole
  • Bestyrelsesmedlem Jens Erik Høj-Pedersen, Lukas Skolen Vejle
  • Bestyrelsesmedlem Volker Kracht, Deutsche Schule Buhrkall
  • Bestyrelsesmedlem Poul Roed, Glamsdalens Idrætsefterskole

De stopper
To medlemmer træder ud af bestyrelsen:

  • Henrik Stougaard, Frøbjerg-Orte Friskole
  • Frank Andersen, Salling Efterskole

Lønnen skal ud af leder-teamet

Så klar var beskeden fra Rud Nielsen, da han præsenterede den nye lønstatistik på generalforsamlingen i Frie Skolers Ledere den 10. april.

”Det overrasker mig, at så mange viceskoleledere og afdelingsledere forhandler løn med deres skoleleder,” siger Rud Nielsen.

Frie Skolers Ledere undersøgte lederlønnen i marts, og svarene viser, at kun en tredjedel af viceskoleledere og afdelingsledere på de frie grundskoler forhandler deres løn med bestyrelsen. Langt de fleste, to tredjedele, forhandler direkte med skolens øverste leder.

På efterskolerne fordeler tallene sig fifty-fifty.

Skævhed i lederteamet
”Det giver et underligt magtforhold i lederteamet, at man skal forhandle løn samtidig med, at man skal samarbejde om alt det andet. Det er urent, at den ene skal være med til at bestemme, om den anden skal have en ny carport til sommer,” siger Rud Nielsen.

”Det er mere rent, hvis viceskoleledere og afdelingsledere forhandler med de mennesker, der har ansat dem, nemlig bestyrelserne,” siger han.

Flere skal have tillæg
Lønstatistikken viser i kroner og øre, hvad lederne tjener – herunder hvad lederne får i tillæg. Over en tredjedel af alle ledere har modtaget ”honorering for særlig indsats”.

Desuden henter en tredjedel af lederne tillæg i form af resultatløn, godtgørelse for merarbejde og midlertidigt løntillæg.

Men næsten lige så mange ledere får slet ingen tillæg overhovedet. Og det er et problem, synes formanden.

Det er især lederne på de store skoler, der henter tillæg.

Undersøgelsen viser også, at de fleste tillæg er pensionsdækkede.

Flest tilfredse ledere
Mere end halvdelen svarede på undersøgelsen, der gør dens resultater meget valide. Undersøgelsen viser blandt andet, at flere skoleledere er tilfredse med deres løn end utilfredse.

Det kan du alt sammen læse mere om i næste nyhedsbrev.

 

10

7

5

 

Frie Skolers Ledere siger ja til OK 2015

Urafstemningen i Frie Skolers Ledere er afsluttet med et ja til OK-fornyelsen, som sikrer en treårig overenskomst.

Der var 681 stemmeberettigede medlemmer og 189 medlemmer havde valgt at stemme. Det svarer til at 28 % af lederforeningens medlemmer afgivet deres stemme om overenskomstresultatet.

119 medlemmer, eller over 63 % af de afgivne stemmer, stemte ja til det fremlagte forlig. 15 % af medlemmer stemte nej og 22 % stemte blank til forliget.

Frie Skolers Ledere har derfor kunne meddele LC-Lederforum og dermed LC, at det på lederområdet blev et ja til OK’15-resultatet.

På lærerområdet – FSL –  er der også sagt ja til overenskomstresultatet.

Som nævnt i vores orienteringsbrev forud for afstemningen, er det primært på de generelle områder, hvor lederne har opnået de samme procentvise lønstigninger, som de øvrige grupper på Statens område.

Medlemmerne beslutter overenskomst for de næste tre år

Medlemmer i Frie Skolers Ledere har netop modtaget et brev med information om, hvordan de skal stemme om deres overenskomst for de næste tre år.

Selve afstemningsproceduren gennemføres koordineret og i tæt samarbejde med Frie Skolers Lærerforening, da forligsteksten er gældende for begge grupper. Urafstemningen kan udelukkende ske elektronisk via ”Min side” på https://medlem.fsl.dk/ .

Her finder du de relevante links med informationer i forbindelse med OK-afstemningen:

Info vedr. løn:
http://www.fsl.dk/media/826791/loenstigningericfuforliget.pdf

Info vedr. lærernes arbejdstid:
http://fsl.dk/media/825539/resultatpapir-frie-skoler.pdf

Der er indgået forlig på vores område

tom pung

Forlig om ny overenskomst kom på plads mandag. Bestyrelsen kigger resultatet igennem – det tager ikke så lang tid, da resultatet på hele statens område er meget beskedent. Vi gør også diverse materialer færdig, så vores medlemmer kan stemme ja eller nej, allerede fra onsdag/torsdag.

Vi vedhæfter det resultatpapir, der er kommet ud af forhandlingerne, derudover er afstemning også omkring det centrale CFU-forlig, som var forhandlet hjem allerede i slutning af februar.

Resultatpapir Frie Skoler

10 års arbejde med samle de frie skolers ledere er forbi

Frank Andersen har siden 2005 arbejdet på at løsrive lederne fra lærernes fagforening og samle dem i én forening for alle lederne i de frie skoler.

1. april går han på pension og overlader arbejdet til de yngre kræfter i foreningen. Og han er sikker på, at de nok skal få de sidste brikker til at falde på plads og nå målet inden for det næste halvandet år.

Dermed er det slut med de interessekonflikter, der udspringer af, at mange skoleledere på frie skoler har været organiseret i samme forening som lærerne – altså deres egne medarbejdere. Det har altid været et problem, når en leder har haft faglige konflikter med medarbejdere på skolen, og under lockouten i 2013 blev interessekonflikten helt tydeligt for alle.

”Det duer bare ikke, at det er den samme organisation, der skal repræsentere begge parter, når der er direkte konflikt mellem lærere og ledere”, fortæller Frank Andersen.

To lederforeninger på hans egen skole
På hans egen skole er Frank Andersens chef med i den selvstændige fagforening LIFS, mens han selv er medlem af Frie Skolers Ledere. Det giver ikke nogen problemer i dagligdagen, men mange har opfordret de to ledere til at blive organiseret i den samme forening.

”Vi kan sagtens holde det på en niveau, hvor vi driller hinanden lidt med, at det er bedre at være i min forening. Men vi ved godt, at vi kommer til at stå langt stærkere, når vi som ledelse på skolen kan mødes i den samme forening i fremtiden,” siger han.

En udfordring at finde sammen
Ledernes ønske om at få deres egen forening har ikke været nogen let proces. Men Frie Skolers Ledere (FSLeder) har fået god opbakning fra FSL (Frie Skolers Lærerforening).  I LC lederforum arbejdes der på at få lavet et system, så alle lederorganisationer har samme forhold.

På især efterskoleområdet har lederne været splittet op i to organisationer – LIFS (Ledere i Frie Skoler) og FSLeder, hvor LIFS har kæmpet for at få forhandlingsretten. Det er ikke lykkedes, og med udsigten til, at FSLeder får forhandlingsretten, er vejen åben for en fremtid med kun en lederforening på for lederne på de frie skoler.

Timelærer på deltid inden pensionen

”Jeg ved, jeg kommer til at savne eleverne og kollegaerne, så nu har jeg taget et deltidsjob som timelærer, når jeg stopper som leder 1. april,” fortæller Frank Andersen, viceforstander på Salling Efterskole.

Han blev ansat på Salling Efterskole som lærer i 1981 og har siden 1999 været skolens viceforstander og aktiv i det politiske arbejde i først Efterskolernes Lærerforening og siden Frie Skolers Ledere.

Læs også: Gratis pensionsmøder

Det politiske arbejde uden for skolen har givet Frank Andersen en mulighed for at lære af de andre skoler og ruske lidt ved den selvforståelse, man kan hænge fast i på en efterskole.

”Så kommer man jo ud af osteklokken og møder en masse spændende mennesker, der gør tingene på en anden måde. Engang havde de fået en god ide nede på Fyn om, hvordan man holder på sine elever, og så gik jeg hjem satte en lignende ting i gang på vores skole,” fortæller han.

Fusionen var en øvelse i at snakke sig til rette
Frank Andersen har gennem hele sit fagpolitiske arbejde været med i en proces, der på den ene side skulle frigøre lederne fra lærernes organisationer og samtidig samle lederne på de frie skoler under en organisation.

Han var blandt andet med i bestyrelsen, da Frie Grundskolers Lærerforening og Efterskolernes Lærerforening i 2006 blev lagt sammen til Frie Skolers Lærerforening. En svær proces, hvor begge parter stille og roligt skulle snakke sig ind på hinanden, husker Frank Andersen:

”Vi lavede sådan et enigheds-papir, hvor vi skrev ned, hvilke betingelser, vi kunne lave det her nye fælleskontor under, og hvad parterne selv skulle have lov at bestemme. Når vi så havde snakket os til enighed om et punkt, tog vi papiret frem og ændrede det løbende,” husker ham.

Tip til andre ledere, der skal på pension
Frank Andersen har deltaget i de pensionsmøder Frie Skolers Ledere har lavet, som har hjulpet ham med at få styr på alt det praktiske og økonomiske, han skulle have afklaret inden, han stopper. Han råder andre til at tænke sig om i god tid, så man kan nå at få afklaret det hele, inden man vælger at takke af.

”En ting er de betingelser, man går på pension på, og de økonomiske konsekvenser. Men også personligt er det vigtigt, at overveje, hvad man har tænkt sig at få tiden til at gå med, når man pludselig går fra en fuld arbejdsuge til nul timer fra den ene dag til den anden,” siger han.

Af samme grund har Frank Andersen valgt at trappe lidt langsommere ned, så han starter med et deltidsjob som timelærer og på den måde beholder kontakten til elever og kollegaer. Men han glæder sig også til at få mere fritid.

”Jeg har hundredevis af projekter i skuffen, som jeg glæder mig til at komme i gang med. Og så får jeg mere tid til at komme udenfor i sejlbåden, kajakken og på min mountainbike.”

Hvem passer på mig?

”En træt, brugt og udslidt leder er en dårlig leder for en fri skole,” skriver Frie Skolers Lederes formand i denne kommentar om skoledernes arbejdsmiljø.

Af Rud Nielsen, formand.

De fleste frie skoler er blevet gode til at lave arbejdspladsvurderinger og senere til få resultaterne implementeret.

Det er godt.

Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for, at de frie skoler kan fortsætte med at være attraktive arbejdspladser og et godt skolemiljø for elevernes trivsel.

Vi undersøger lærernes arbejdsmiljø
I januar måned undersøgte arbejdsmiljørepræsentanten på min skole, som en del af skolens APV, flere spørgsmål om generel tilfredshed, krav i arbejdet og stress.

De fem første spørgsmål lød således:

  • Skal du overskue for mange ting i dit arbejde?
  • Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende for dig?
  • Har du ofte rigtig travlt?
  • Er det nødvendigt, at arbejde meget hurtigt for at nå det?
  • Tænker du meget på dit arbejde, når du har fri?

Vi har nu fået lærernes besvarelser og er klar til sammen med TR og AMR at se på gode initiativer og handlinger, der kan sættes i gang.

Så langt og så godt …

En kættersk tanke
… ramte mig nemlig efterfølgende: Hvis en tilsvarende APV blev lavet for mig som leder, hvordan ville mine besvarelser så se ud på de fem spørgsmål?

Det tænkte jeg, da jeg en søndag morgen, hvor familien stadig sov, sad med resultaterne af undersøgelsen af lærernes arbejdsmiljø. Jeg burde jo egentlig lave almindelig søndags-hygge som resten af Danmark, men havde lige noget, jeg skulle nå.

Jeg tror desværre, at vi er alt for mange ledere, der ikke udarbejder en årlig APV for os selv. Måske kigger vi sommetider på vores eget arbejdsmiljø, men slet ikke systematisk.

Det skal vi se at få gjort! For det er nøjagtigt lige så vigtigt, at skolernes ledelse har et sundt og godt arbejdsmiljø. Der er på langt de fleste skoler ikke kutyme for at fokusere på ledernes arbejdsmiljø.

Vi bliver bedre og bedre til at sørge for medarbejdernes, men ikke vores eget. Det skal vi blive.

Hvad skal vi gøre?
Som ledere må vi hver især sørge for, at det bliver naturligt, at du mindst en gang om året tjekker vores eget arbejdsmiljø – for eksempel i forbindelse med medarbejdernes APV.

Det sætter os i stand til at medbringe resultaterne fra vores egen APV til den MUSamtale med bestyrelsen, som vi forhåbentligt har hvert år.

Og er I flere i ledelsesgruppen kan I sammen sikre fokus på ledelsens arbejdsmiljø – og gøre noget ved det, hvor det ikke er godt nok.

Hvad gør Frie Skolers Ledere?
Vi skal som forening gøre mere for, at den enkelte skoler kan sætte fokus på ledernes arbejdsmiljø.

Vi skal hjælpe med værktøjer, som gør det nemt og naturligt for ledelsen at arbejde med eget arbejdsmiljø.

Vi skal bruge de samarbejdsrelationer, som vi har med skoleforeninger og kollegerne i LC-Lederforum til at fremme arbejdsmiljøet på skolerne – og ikke mindst for lederne.