Det handler om empati, uanset om det er med en efterskoleelev eller Romeo og Julie

Preben Birkeholm startede i efteråret som viceforstander på Langelands Efterskole. Her bruger han nogle af samme teknikker til at arbejde med eleverne, som han brugte, da han var leder på Børn og Unge Teatret i Svendborg.

Det vigtigste værktøj, Preben bruger, hedder empati. For uanset om du står og skal spille Romeo eller arbejde med en efterskoleelev, handler det om at kunne sætte sig ind i, hvordan den anden tænker.

”På teatret arbejdede vi jo med fiktive karakterer, men det handler alligevel om at sige: ’gad vide, hvordan Romeo regerer og tænker’ for at kunne spille rollen. På efterskolen skal jeg jo ikke spille en elev, men jeg skal også prøve at forstå, hvorfor en elev reagerer som han eller hun gør – også selvom det ikke altid lige giver mening i situationen”.

På efterskolen er forholdet til eleverne mere intenst
Både på Børn og Unge teatret og efterskolen arbejder Preben med unge mennesker, der frivilligt kommer for at lave projekter sammen. Men på efterskolen, er der den store forskel, at eleverne bor og spiser på skolen, så det pludselig er en kostskole, han er ansat på.

”Der er jo en helt anden pædagogisk opgave på en kostskole, fordi man møder eleverne i mange andre situationer end selve produktionen. Her har vi eksempelvis også på en helt anden måde ansvar for, at de elever op, der måske ikke lige som udgangspunkt har de bedste kort på hånden, bliver samlet op igen og får et godt forløb”.

Ud over det pædagogiske arbejde med børnene har styring og ledelse også altid tiltrukket Preben.

Han har efter B&U Teatret arbejdet i et par projektstillinger, hvor han blandt andet skulle lave et forløb om storytelling for skofirmaet Ecco. Her fandt han ud af, hvor meget historiefortællingen betød for ham i det visionære arbejde, og han tog en beslutning om, at gå efter et arbejde med både ledelse og teater igen.

Jobbet som viceforstander på Langelands efterskole blev slået op, og det tiltrak Preben, at halvdelen af jobbeskrivelsen handlede om ledelse og administration.

”På efterskolen er det ikke bare mig selv, der skal have visionerne og gennemføre dem. Her får jeg også nogle kolleger, der deler min interesse for at udvikle skolen. Og så er der også bare noget over at være sammen med eleverne udover den skemalagte undervisning, hvor man kan mærke, at man virkelig kan gøre en forskel i deres liv”, fortæller han.

Med på kursus for nye ledere
Med jobbet som viceforstander trådte Preben også ind i kredsen af Frie Skolers Ledere og var derfor til med på årets lederkonference og generalforsamling på Hindsgavl Slot. Lige inden lederkonferencen var han med på kurset for nye ledere, som blev afholdt for første gang i år med Lisbeth Qvortrup som kursusleder.

Her opdagede Preben, hvordan andre nye ledere deler nogle af de samme frustrationer og udfordringer, som han selv står med. Men også at deltagerne kom med vidt forskellig ledelsesmæssig erfaring.

”Det var stor forskel på, hvad folk havde med i bagagen på kurset, så jeg tror ikke, det giver mening, at vi skal lave et netværk med alle deltagerne fra kurset. Til gengæld var der nogle af deltagerne, jeg bondede med og kunne relatere til, så dem kunne jeg godt forestille mig at starte et netværk op med på eget initiativ”.

Kurset var bygget op omkring nogle fastlagte overskrifter, som deltagerne undervejs kunne udvælge og dykke ned i. Denne form var ifølge Preben et godt udgangspunkt for at få deltagerne til at fortælle om de konkrete ledelsesmæssige udfordringer hjemme på deres egne skoler.

”Overskrifterne åbnede en dialog imellem os deltagere, men samtidig var det også fagligt funderet, så Lisbeth formåede at hægte de ting, vi var interesserede i, op på nogle modeller, så vi også følte, at vi fik noget med hjem”.

Sådan en netværksproces med nye lederkolleger handler ifølge Preben også om empati og lysten til at undersøge, hvad der ligger bag, at mennesker handler og tænker, som de gør.

Af Jesper Kjems

 

Så kom lederaftalen i hus

Vi har være klar længe, og nu er den overenskomsten endelig på plads med nye aftaler, og cirkulæret med aftalen er netop udsendt af Moderniseringsstyrelsen. Du kan hente cirkulæret med organisationsaftalen på vores hjemmeside under Viden og værktøj – Skemaer og hjælp til lederløn.

Frie Skolers Ledere har lavet nye opdaterede skemaer til løn og ansættelse og dugfriske foldere til skolebestyrelser og medlemmer.

Som det vigtigste har vi fået en selvstændig Lederaftale på vores område, og vi har fået et ekstra løntrin for øverste leder på de største skoler. Det er altsammen reflekteret i de nye guides og skemaer.

Opdaterede lønskemaer

Den nye lederaftale betyder, at vi skal bruge nye skemaer til løn og ansættelse. Vi har i fællesskab med alle skoleforeningerne opdateret lønskemaer og værktøjer, så de matcher aftalen. Vores egne skemaer til lønaftaler har samtidig fået et grafisk makeover:

  • Nye ansættelsesbeviser for hhv. grundskoler og efterskoler
  • Skemaer til lønaftaler for hhv. grundskoler og efterskoler
    • Fast løn (intervalløn)til øverste leder
    • Fast løn til øvrige ledere
    • Løntillæg til øvrige ledere
    • Løntillæg i henhold til Bemyndigelsesskrivelsen fra Undervisningsministeriet – øverste leder / øvrige ledere
  • Omplacering af øvrige ledere ansat inden den 1. januar 2019 (vicere, afdelingsledere, mv.)

Hent de nye skemaer hjemmesiden under Viden og værktøj og
Skemaer og hjælp til lederløn

Friske foldere

I forbindelse med lederaftalen har vi givet vores foldere en opfriskning, så de nye både grafisk og tekstmæssigt er opdateret og tilpasset den nye lederaftale.

  • Guide til bedre løn
  • Lønfolder til skolens bestyrelse
  • Det får du som medlem

Folderne kan du hente på hjemmesiden under Viden og værktøj og
Foldere og materiale.

Fedt at være på skolebænken igen

På spørgsmålet: Hvad er det fedeste ved at tage en lederuddannelse, er Karen Ingerslev Studstrup ikke i tvivl:

”Det er, at jeg er på skolebænken igen og lærer noget, jeg kan bruge i mit arbejde. Det giver mig en teoretisk baggrund for, det jeg laver – noget jeg indimellem savner i den daglige gøren og laden”.

I det daglige er Karen Ingerslev Studstrup viceforstander på Gørlev Idrætsefterskole på Vestsjælland – og har været det i to år.

”Det er vigtigt at dygtiggøre sig, når man har behov for det. For mig har det været en fordel, at jeg har været i gang med ledelsesjobbet i en periode, før jeg får det teoretiske fundament. Det betyder, at der hele tiden er noget, at hænge det op på”, siger hun.

Lærer noget som både 1’er og 2’er
”Heldigvis har forstanderen været igennem et lignende uddannelsesforløb, så det er let for os at snakke om referencerne”, siger Karen Ingerslev Studstrup.

Lederuddannelsen er målrettet både mellemledere og den øverste leder – og teorien og øvelserne henvender sig til 1’erne og 2’erne på skolen.

For Karen Ingerslev Studstrup er begge niveauer lige relevante:

”Jeg har tidligere være konstitueret forstander på Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern i et halvt år. Og som viceforstander spiller man jo også rollen som 1’er ind i mellem. For eksempel er det mig, der her på Gørlev står for skemalægning og arbejdstid”, siger hun.

Projekt om teamsamarbejde
Gennem hele lederuddannelsen arbejder deltagerne på hver deres projekter, så de kan forbinde deres egen virkelighed med det, de lærer om forandringsledelse og pædagogisk ledelse.

”Mit projekt handlede om at etablere nye teamsamarbejder på skolen. Det har ikke være kutyme i alle fag, tidligere var det mest linjefagslærerne, der arbejdede sammen om undervisningen, fordi de havde meget brug for at vide, hvem der gjorde hvad”, fortæller Karen Ingerslev Studstrup.

”Teorien og øvelserne har givet mig et nyt perspektiv på det, jeg gjorde førhen, og på, hvad jeg vil gøre fremover”, siger hun.

Fleksibel eksamen
Karen Ingerslev Studstrup har planlagt at skrive eksamen om teamsamarbejde og udvikling af teams, men var nødt til at skyde opgaveskrivningen ud til senere. VIA-uddannelsen er ret fleksibel på det punkt: Når man går på uddannelsen, har man også betalt for at gå til eksamen, nu eller senere, hvis det bedre kan passe ind i arbejdet på skolen.

Men det stopper ikke Karen Ingerslev Studstrup i at bruge det, hun har lært om teamsamarbejde:

”Lige nu står vi over for at etablere en ny struktur for kontaktlærerne, der forudsætter teamsamarbejde om elevernes trivsel. Og på længere sigt skal vi samarbejde mere om den boglige undervisning”, siger hun.

Af Lars Møller

Rud har sidste skoledag

Efter 39 år med skoleledelse går formanden på pension. Han lærte at lede som en del af den kollektive ledelse på Flakkebjerg Efterskole. Siden blev han forstander på Hjemly Fri- og Idrætsefterskole. Og de sidste 13 år har han være leder i Frie Skolers Ledere. Den 10. maj har Rud Nielsen sidste skoledag, og så flytter han hjemmefra.

Først ville Rud slet ikke have, at vi skrev om, at han nu går af som formand. Og han ville ikke interviewes til en personlig portrætartikel, der gør status over hans tid i Frie Skolers Ledere. ”For vi har været fælles om det”, som han siger.

Men da interviewet først kommer i gang, kan han alligevel ikke lade være med at gå op i det – og foreslår endda en overskrift til artiklen:

”Du kan skrive ’Han har aldrig haft madpakke med på arbejde’ i overskriften, for jeg har nærmest altid arbejdet på skole, hvor vi fik maden serveret”.

Rud kan lide at engagere sig og komme med ideer. Det er nemlig ham og hans måde at være leder på.

Stolt beskedenhed
Man kunne forledes til at tro, at det er falsk beskedenhed, når han ikke vil føre sig frem som en afgående formand, der fejrer sine triumfer. Men det er det ikke.

Rud mener det, når han siger, at de har været fælles om det i triumviratet, der som de tre musketerer i virkeligheden er fire: Med Rud som formand, Jeppe Møller Tobberup og Brian O. Bastiansen som næstformænd, og med den fuldtidsansatte lederkonsulent Bjarne Ytzen som den evigt fægtende d’Artagnan.

”Vi tilbød os som triumvirat. Der var nemlig ingen af os, der ville være formand på fuld tid, vi ville først og fremmest passe vores skoler”, fortæller Rud.

Det var i 2013, da lederne brød ud af Frie Skolers Lærerforening. Og de blev da også valgt som ’En for alle, og alle for en’. Når Rud blev formand, tilføjer han, var det bare fordi han havde været næstformand siden 2006.

Rud er stolt af den tilgang til kollektiv ledelse. Så i den forstand kan man snarere tale om stolt beskedenhed, frem for falsk beskedenhed.

Fællesledelse på Flakkebjerg
For ham går det helt tilbage til Flakkebjerg Efterskole, hvor han startede i 1980.

”Skolen havde kollektiv ledelse. Vi var 12 lærere, der drev den i fællesskab. Formelt var der en, der var forstander, men det betød ikke noget, vi var fælles. Det hed aldrig mig, aldrig de andre, det var altid vi”.

De kaldte det fællesledelse, og det fungerede så forbilledligt, at de tog rundt i landet og holdt foredrag om det – indtil 1994, hvor der pludseligt var så stor udskiftning af lærere, at flertallet var nye, og de gamle ikke var helt enige om, hvor skolen skulle hen.

”Så lavede vi det om, og jeg blev forstander. Det duede ikke mere, tiden var løbet fra det. Men i min egen tanke fortsatte jeg med at være at et ”vi”. Jeg kan ikke lide at stille mig foran”, fortæller Rud.

Den kollektive ledelse er en god måde at lære ledelse på. Otte af de 12 i fællesledelsen blev senere skoleledere, og Rud selv blev på Flakkebjerg indtil 2001, hvor han blev forstander på Hjemly i Ringe på Fyn.

Den næstbedste skole i landet
For Rud handler skoleledelse om at brænde for at lave en bedre skole i morgen. Det smitter fra ledelseslaget til lærerne, eleverne og forældrene.

”Det er en indre iboende trang, jeg har: Man kunne også gøre sådan eller sådan … Jeg har ikke besøgt en anden skole uden at komme hjem med ideer, om så det bare var noget, jeg så på opslagstavlen.”

At lede handler for Rud ikke om magt, men om at inspirere og gå i dialog:

”Jeg har en iboende nysgerrighed, også over for medarbejderne: Hvad er det, der er meningsfuldt for dem, og hvordan kan det bringes i spil?”

”For eksempel på lærermødet i går, hvor jeg udstak en føler, om det var en idé for os at arbejde med FN’s verdensmål, om vi måske skulle spare på flyrejser? Så er der nogle, der griber den og arbejder videre med den”.

”Og det er ikke alt, der bliver til noget, det er godt, at der er nogle til at dæmpe det lidt”, tilføjer han og vil også passe på ikke at blive for selvfed:

”Vi skal ikke tro, vi kan lave den bedste skole i landet … Men den næstbedste!”

Leder i et magtfrit rum
På sit kontor i Hjemly installerede han for længe siden en sofagruppe, hvor det fleste møder foregår, med kollegaer, med forældre.

”Så vi sidder i øjenhøjde. Jeg prøver at få magten ud af rummet, at opstille et magtfrit rum, hvor vi sidder over for hinanden”.

”For mig handler ledelse mere om sparring. Jeg skal lede nogen, som skal lede nogle andre. Hvis vi er enige om de fælles værdier og kerneopgaven, så er det det, der foregår ude i klasselokalet”.

”For en skoleleder er det vigtigt at være et team, så man har nogle at sparre med. Nogle skoler kan blive for små til, at man ansætter mellemledere, og så er det svært”, siger han.

”Samtidig er det ikke nemt at være mellemleder, og det er noget, vi er blevet mere opmærksomme på i foreningen. Det er mig som øverste leder, der tager alle roserne, men det er dem, der skal tage skraldet, når der kommer sure forældre. Mellemlederne har brug for en anden støtte end den øverste leder, og der prøver vi at være behjælpelige”, siger han.

 

3 gode råd til nye ledere

Vær dig selv, påtag dig ikke nogen anden rolle, vær ærlig.

Udtryk glæde og begejstring, og når du ikke kan, så fake it.

Bevar din naturlige interesse for elever, forældre og kollegaer.

 

Den største succes
Også for de tre i formandskabet af Frie Skolers Ledere har sparring været vigtigt.

”Vi er tre meget forskellige personligheder, der har støttet hinanden ved både at hjælpe og provokere hinanden. Og ved at fordele rollerne udadtil i mellem os, så vi fik mest muligt ud af hinandens styrker”.

Ikke fordi de spillede good cop and bad cop, men alligevel; nogle gange var det meget bedre at sende Jeppe i byen end Rud. Eller Brian i stedet for Jeppe.

”Vores projekt er lykkedes. Vi er blevet en selvstændighed forening, der hænger mere sammen med andre skoleledere end lærerforeningen”, siger han.

”Vores største succes er den anerkendelse, foreningen fik, da vi sidste år indgik overenskomst som selvstændig forhandlingspartner.”

Bagsiden af medaljen er, at foreningen nu er viklet ind i bureaukratiske processer, som tager længere tid, end nogen i bestyrelsen kunne have drømt om, eller har tålmodighed til.

”Vi underskrev overenskomsten i 2018, og den er ikke lavet færdig endnu. Den langsommelighed er vi slet ikke vandt til som skoleledere. Når vi vil noget, så gennemfører vi det!”

Fusionen mellem de to lederforeninger for de frie skoler er en anden landvinding, han er glad for.

”Men kun 70 procent af lederne er organiseret hos os, så der er nok at gå i gang med for den nye bestyrelse.”

En ny tid venter
Rud føler ikke, at han løber fra pladsen i utide. Han er 67 år og overlader med glæde foreningens næste opgaver til dem, der tager over. Han er sikker på, at foreningen er i gode hænder – og vil gerne benytte lejligheden til at sige tak:

”Det har været ikke bare et godt skoleliv, men et godt liv. Jeg har kørt for fuld kraft i mange år. Fra den 10. maj har jeg en tom kalender, og jeg ved ikke hvad jeg skal”, siger han.

”Nu vil jeg ud af skolelivet. I 39 år her jeg boet midt inde i en skole. Nu stopper min kone også, og vi flytter til Ballerup-Måløv området, så vi kommer tættere på de fleste af vores børn og børnebørn.”

Joh, en ting er Rud dog sikker på, han skal: Med til næste seniortræf for afgåede ledere.

”Det skal jeg da. Der er stadig mange historier, der skal fortælles, og der er også meget, der skal følges med i”.

Af Lars Møller

Næstformanden stiller op som formand

Brian O. Bastiansen stiller op som formand for Frie Skolers ledere efter Rud har valgt at trække sig. Brian deler i dag næstformandsposten med Jeppe M. Tobberup og vil føre det arbejde videre, han allerede har været en del af sammen med Rud og Jeppe i forretningsudvalget.

”Rud har altid givet stor plads til os i forretningsudvalget, så på en måde har jeg selv været med til træde de fodspor, jeg skal følge, hvis jeg bliver valgt til formand. Og bliver jeg valgt, er det mit mål at føre den synergi, mangfoldighed og lydhørhed videre, som vi også i dag arbejder for i bestyrelsen”.

Brian trådte i ind i forretningsudvalget i 2013, hvor lederne blev lockoutet. Brian og de øvrige bestyrelsesmedlemmer besluttede derfor at starte arbejdet med at løsrive sig fra lærerne – et arbejde, der nærmest i disse dage kulminerer med den nye organisationsaftale, som trådte i kraft 1. januar, men stadig afventer de sidste godkendelser og detaljer fra ministeriet.

”I 2013 troede vi jo, at vi var relativt selvstændige, men med lockouten gik det op for os, at det var vi så ikke alligevel. Nu har vi så endelig fået en aftale om selvstændighed, og det næste træk bliver arbejdet med at udmønte aftalen i praksis. Det vil jeg gerne arbejde videre med som formand”.

Just do it
Langsommeligheden i det politiske og organisatoriske arbejde kan godt udfordre Brian, som nogle gange ikke forstår, hvorfor tingene skal tage så lang tid, når de forskellige parter skal forhandle en aftale:

”Disse lange forhandlinger kan nogle gange godt føles lidt som at kæmpe mod vindmøller, men det har jeg jo øvet mig på nu i seks år”.

Kontakten til det daglige og konkrete arbejde ude på skolen er derfor vigtig for Brian, som glæder sig over, at formanden i Frie Skolers Ledere ikke bliver helt frikøbt fra hans eller hendes normale arbejde som skoleleder. Ved at have en formandspost, hvor man stadig arbejder som skoleleder får man ifølge Brian en helt anden føling med, hvad der rør sig ude på skolerne.

”Dagligdagen på de frie skoler er jo ret autonom, og det er ikke nok, at formanden kun mødes med de andre skoleledere på generalforsamlingen. Vi skal også møde kolleger i vores daglige virke som skoleledere, det er simpelthen vigtigt for at kunne følge med i, hvad der foregår i skoleverdenen”.

Skal vide, hvad der foregår i de andre foreninger
Også samarbejdet med de andre skoleforeninger er vigtigt for Brian. For selvom skolelederne nu endelig er ved at være i mål med at løsrive sig, er samarbejdet med de andre foreninger mere vigtigt end nogensinde.

”I dag skal jeg til efterskoleforeningens årsmøde, og så vil jeg have nogle briller på, som handler om, hvad der sker i dag på efterskolerne. Men samtidig vil jeg også have med, hvad der sker i de andre foreninger og hvad deres interesser er. På den måde tror jeg, det er vigtigt hele tiden at lede efter, hvor synergierne er, og hvordan vi kan bruge hinanden foreningerne imellem”.

Generationsskifte i bestyrelsen
I år skal der vælges tre bestyrelsesmedlemmer ud over formanden, hvilket bliver det tætteste foreningen har været på et generationsskifte i bestyrelsen. Brian hilser muligheden for nye kræfter i bestyrelsen velkommen og håber på, at han kan være med til at sammensætte en bestyrelse, hvor forskellige leder- og skoleformer er repræsenteret.

15 års erfaringer som skoleleder
Brian har lang erfaring skoleleder. Han startede på Rejsby Europæiske Efterskole for 15 år siden som viceforstander og året efter som forstander. Brian er glad for jobbet som skoleleder, hvor den vigtigste opgave er er skabe en identitet helt ude ved eleverne og berige deres horisont. På samme måde er det Brians ambition, at arbejdet i Frie Skolers Ledere gør en forskel helt ude ved hver enkelt skoleleder. Og det gælder både som næstformand, og hvis han bliver valgt til formand på den kommende generalforsamling.

Ledige pladser for nye og gamle

Der er stadig mulighed for at tilmelde dig to arrangementer, som vi holder i forbindelse med lederkonferencen 24. til 26. april.

Gratis introkursus for nye ledere
For første gang tilbyder vi i år et gratis introkursus for nye ledere. Kursusleder er Lisbeth Qvortrup, der har sagt sit job som skoleleder op og blevet selvstændig. Målet med kurset er, at få etapeleret nogle faglige netværk, så de nye ledere får nogle kolleger at spare med. Kurset tager udgangspunkt i de ting, hver deltager står med hjemme på deres egen skole.

Begrænsede pladser og tilmelding efter først-til-mølle ved at sende en mail til info@fsleder.dk

Seniortræf på lederkonferencen
I år vil seniorerne lægge seniortræffet under lederkonferencen, så deltagerne både kan netværke med seniorer og andre kolleger i foreningen. Ud over faglig sparring og gode samtaler er trækplastret denne gang chefredaktør ved Zetland, Lea Korsgaard, der om aftenen fortæller om sin bog: ”Den der råber, lyver”.

Tilmeld dig senest fredag den 5. april 2019 til mailadressen: avj@fsleder.dk – Studentermedhjælp Asta Victoria Jacobsen

 

GF: Generationsskifte og ny formand

Årets generalforsamling er lidt speciel. Vi skal have valgt en ny formand i stedet for Rud, der som bekendt har valgt at gå på pension efter 13 år som formand og næstformand i foreningen. Næstformand Brian O. Bastiansen har meldt ud, at han stiller op til formandsposten.

Bestyrelsen bakker enstemmigt op om Brian Bastiansen, forstander på Rejsby Europæiske Efterskole som formand og genvalg til Jeppe Tobberup, skoleleder Helsinge Realskole som næstformand.

Både Brian og Jeppe har været en del af forretningsudvalget de seneste 6 år sammen, og bestyrelsen kan anbefale alle at stemme på de to kandidater. På den vis kan det igangsatte arbejde fortsætte.

Der er selvfølgelig mulighed for, at andre kandidater kan melde sig i den kommende periode.

Hvis Brian bliver valgt til formand efterlader dette en ledig plads i bestyrelse, og der skal så vælges tre bestyrelsesmedlemmer.

Allerede nu har tre kandidater meldt, at de stiller op til de ledige bestyrelsesposter, nemlig:

Maria Have er, 34 år og afdelingsleder på Hjemly Fri- og Idrætsefterskole

Steffen Egon Eriksen, 39 år og skoleleder på Otterup Realskole

Thomas Wenzell Aziz, 33 år og afdelingsleder på Sorø Privatskole

Dirigent fra LC-Lederforum
Forhandlingschefen i LC-LederForum, Peter Cort, har sagt ja til at være dirigent på generalforsamlingen, og det hele kommer til at foregå på Hindsgavl Slot, fredag den 26. april 2019, 10.00 – 12.00. Til sidst på generalforsamlingen siger bestyrelsen farvel til formand, Rud Nielsen.

Du lærer gennem din egen praksis

På VIAs ”Lederuddannelse for de frie grund- og efterskoler” er de godt i gang med lære sig selv at kende, lære hinanden at kende – og derigennem lære en hel masse andet om ledelse. For her bringer man sig selv i spil.

I dag skal de lære om handlingsteorier – og om forskellen på skueteorier og brugsteorier.

Underviserens oplæg tager udgangspunkt i Viviane Robinsons grundbog om OTL-teori, Open To Learning, og fokus er på at validere formodninger ved at tjekke dem.

Det lyder enkelt, og det er det egentlig også. Men alligevel oplever deltagerne pludselig, at det her, de ofte går galt i byen, når de leder andre.

Det gælder ikke mindst formodninger om lederen selv – for vi tror, vi ved, hvorfor vi gør som vi gør, men i pressede situationer har vi dybereliggende kerneværdier og overbevisninger, som tager over. I teorien har alle nemlig to handlestrategier, som vi arbejder efter:

Fra teori til praksis
”Vi har ofte nogle foretrukne handle-strategier, skueteorier, som er baseret på vores værdisæt og overbevisninger. Men vi har også en Theory-in-use eller brugsteori, som vi tyr til, når vi bliver pressede, og som er baseret på et andet sæt værdier og overbevisninger”, siger underviseren.

Deltagerne lytter og tager noter, mens det vigtigste punkter og henvisninger projiceres på lærredet over underviseren.

Det er fjerde samling af lederuddannelsen, og deltagerne ved, at det ikke varer længe, før de selv kommer i spil.

”Vi skal arbejde lærende i et double-loop, hvor vi undersøger vores foretrukne handlingsteorier og vores brugsteorier – samtidig med at vi i en dialog må gennemskue den andens handlingsteori, værdier og overbevisninger”, forklarer underviseren.

Det lyder teoretisk, men er helt afgørende for at lede forandringsprocesser:

”Vanskeligheden ved at ændre en praksis er proportional med forholdet mellem handlingsteorien bag den nuværende praksis og handlingsteorien bag den foreslåede nye praksis. Vi må derfor ”måle” afstanden mellem de to, og finde ud af, hvad der blokerer”, fortæller han.

Næste skridt er at gøre det konkret og relevant for deltagernes verden. En film med forskellige scenarier af en medarbejder-samtale sættes på – og snart efter diskuterer deltagerne to og to, hvad problemet var i hver sekvens – og hjemme hos dem selv.

Slide fra uddannelsen

Lederuddannelse med nye horisonter
Det er nemlig ikke for sjov, at man på de frie skolers lederuddannelse bringer sig selv og sin skole i spil. Ikke bare lærer man bedst på den måde. Man kan også prioritere den praktiske tilgang over den teoretiske. Uddannelsen er nemlig ikke mere teoritung, end man selv vil.

Deltagerne bestemmer således selv, om de vil gå til eksamen og lave en skriftlig og mere teoretisk funderet opgave, eller om de har nok i den meget praktisk anvendelige læring, der kommer ud af samlingerne, hjemmeopgaverne med ens eget udviklingsprojekt og dialogen i netværksgrupperne.

Men hvis man har mod på det, giver den frie lederuddannelsen adgang til eksamen ”Pædagogisk ledelse” og ”Forandringsledelse”, som er faste moduler på Diplomuddannelsen i Ledelse.

Det næste modul for frie skoler er ’Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling’, der udbydes i efteråret. Det er et særligt tilrettelagt opfølger-modul for alle både fra det igangværende og fra tidligere forløb.

Formålet med uddannelsen er:

  • at styrke dine forudsætninger for ledelse i skolen på individ-, team- og organisationsniveau gennem indføring i relevant teori og systematisk refleksion af praksis.
  • at etablere netværk om udvikling af egen ledelsespraksis.

Læs også:

Forstander på Fjordvang Efterskole, Jacob G. Jørgensen: “Kurset er én, lang sparring i ledelse”

Afdelingsleder på Viborg Private Realskole, Tina P. Gade: ”Jeg lærer noget, jeg kan bruge som mellemleder”

Gratis introkurser til nye ledere

I forbindelse med lederkonferencen starter Frie Skolers Ledere et nyt tilbud om et at komme på introkursus for nye ledere.

Der er mange ting, man skal lære, når man lige er startet i jobbet som skoleleder. Der er selvfølgelig en masse praktiske opgaver med budget, skemalægning og organisering af det praktiske arbejde på skolen. Men ifølge Lisbeth Qvortrup, der underviser på introkurserne, handler det også om, at mange ledere oplever uklarhed i forhold til, hvad der forventes til dem:

”Alle har nogle forventninger til dig, men det er ikke særlig klart, hvad de er. Det er du som ny leder selv nødt til at finde ud af, og det eneste, der er sikkert er, at du ikke kommer til at leve op til dem alle sammen”, fortæller hun.

Derfor er det allervigtigste ifølge Lisbeth Qvortrup, at du bliver afklaret i din rolle som leder.

Lisbeth har netop sagt sin stilling som skoleleder på Kochs Skole i Aarhus op for blandt andet at lave kurser for skoleledere. Hendes ambition med kurserne er ikke at lære de nye ledere alt om at være skoleledere på en enkelt dag. I stedet skal lederne opleve, at de har en masse lederkolleger, som står med mange af de samme udfordringer, som dem selv – og hvordan man finder hjælp til at løse problemerne.

Kom hjem fra introkurset med et fagligt netværk
”Der er meget få nye ledere, der lige sætter en dag i kalenderen til at opdyrke et netværk med deres lederkolleger på andre skoler. Derfor er et af målene med introkurserne at få etapeleret nogle faglige netværk, så de nye ledere får nogle kolleger at spare med”.

Lisbeth har været skoleleder i 12 år og husker stadig følelsen, da hun første gang fik ansvaret for hele skolen.

”Jeg har jo selv været i præcis den situation, som deltagerne står i og kender efterhånden de udfordringer, jobbet som skoleleder giver. Og det mest rammende, man kan sige er, at udfordringerne for en skoleleder er meget forskellige fra skole til skole”.

Lisbeth vil derfor inden hvert kursus ringe til hver deltager og tage en snak om, præcis hvad der foregår lige nu i deres ledelsesrum, så hun kan tilpasse det enkelte kursus til netop det, deltagerne bokser med hjemme på skolerne.

Supplement til fagforening classic
Introkurserne er et forsøg på at supplere den mere traditionelle hjælp, man får fra sin fagforening om lønkontrakter, overenskomster eller juridiske problemer i forbindelse med en fyring. En introduktion til de mere personlige ledelsesudfordringer, der også fylder meget hos de nye ledere.

”Det kan være, hvordan jeg forholder mig til det med pludselig at være leder for tidligere kolleger eller være leder for forældre. I virkeligheden er det ofte de her helt personlige udfordringer, der er de sværeste specielt i starten af din lederkarriere”, fortæller Lisbeth Qvortrup.

Først til mølle
Kurserne er et gratis tilbud for medlemmer af Frie Skolers Ledere. Alle kan søge om at deltage, men målgruppen er først og fremmest nye ledere. Der er 16 pladser på kurset, som fordeles efter først-til-mølle princippet. Vi udsender en invitation til kurset direkte til medlemmerne i løbet af februar, men vil du sikre dig en plads allerede nu, kan du sende en mail til info@fsleder.dk

Tid: Onsdag d. 24. april – 10.00 – 17.00

Sted: Hindsgavl Slot (holdes lige inden lederkonferencen, som foregår samme sted – du kan godt deltage på introkursus selvom, du ikke er med på lederkonferencen)

Pris: Gratis for medlemmer

Underviser: Lisbeth Qvortrup

Breaking news på Facebook: Rud stopper som formand

315 personer er Ruds Facebook-opslag allerede nået ud til. Mange læsere har altså nok allerede fundet ud af, at Rud stopper som formand. Eller som han selv formulerer det i sit opslag:

”Efter 7 år som næstformand og de sidste 6 år som formand for foreningen har jeg valgt at stoppe i forbindelse med generalforsamlingen i april måned”.

Rud takker i sit opslag medlemmerne for de mange diskussioner og meningsudvekslinger – og takker alle de andre spændende mennesker, han har mødt i arbejdet.

”Det har været sjovt, interessant, til tider meget arbejdsomt – men heldigvis også med gode resultater, der er kommet medlemmerne til gode”, skriver han.

Vil du vide mere?
Vi har på redaktionen besluttet at følge op i næste nyhedsbrev. For læserne har krav på at vide mere!

Læs interviewet i næste nyhedsbrev om, hvad Rud nu skal – og hvad han tager med fra arbejdet som formand i Frie Skolers Ledere.

Vores reporter vil stille kritiske spørgsmål som: ”Hvad har du lært?”, ”Hvad er du lykkes med?” og ”Hvordan gik det med arbejdet på din egen skole og privat?”.

Rud fortsætter
Vi har ikke spurgt Rud om lov til interview, for han vil nemlig helst bare klø på med arbejdet i foreningen lige til generalforsamlingen i forbindelse med lederdagene.

”Jeg fortsætter de kommende måneder frem til generalforsamlingen med den sædvanlige energi og med en stor glæde over at være og have været en del af en god faglig organisation”.