Hænderne over hovedet kan man ikke just sige vi har…

Så kom den længe ventede Bemyndigelsesskrivelse, og vores glæde over den er til at overse. Styrelsen har som ventet fjernet muligheden for acontoudbetalinger, hvilket betyder en likviditetsmæssig lønnedgang – også selvom pengene kommer ved periodens udgang.

Det betyder, at flere kommer til at opleve vores område som værende lavtlønnet i forhold til f.eks. folkeskolen, hvor månedslønningerne er højere. På længere sigt kan det gøre det sværere for de frie skoler både at fastholde og rekruttere ledere. Medregner man engangsvederlagene, ligger lønnen samlet på et fornuftigt niveau, men det kan være svært at få kommunikeret helt ud til potentielle nye ledere allerede inden, de er ansat på en fri skole.

Beklageligvis er vores forhandlingsmuligheder på dette område begrænset, da disse tillæg hører under Undervisningsministeriet og dermed ikke vores overenskomstområde. Vi håber, at skoleforeningerne sammen med os, over for UVM kan gøre opmærksom på disse uheldige konsekvenser. For nogle ledere er det op mod 20% af lønnen, der flyttes til sidst i perioden og derfor ikke vil figurere i månedslønnen. Vi vil naturligvis arbejde for at få flyttet tillægsdelen over i overenskomsten, hvilket dog er en længere proces.

Der er dog også positive elementer i den nye Bemyndigelsesskrivelse, som afløser forældede regelsæt fra 2002 og 2003. Dels er beløbsgrænsen hævet til 130.000 kr. i pristal 100, og dels er begge former for løntillæg automatisk omfattet af pensionsbidrag.

Frie Skolers Ledere vil nu – i samarbejde med jer medlemmerne – arbejde for, at bruge de nye regler på den mest effektive måde og arbejde for at tilpasse de elementer, der ikke fungerer optimalt.

Se medlemmernes spørgsmål til den nye lederaftale

 

Medlemmerne stillede spørgsmål til den nye lederaftale

Med udsigt til den gamle lillebæltsbro og wifikodeordet detbedstekagebord var omgivelserne i top til det første medlemsmøde på fyn om den nye lederaftale. Omkring 30 medlemmer deltog og fik efter en kort gennemgang af lederaftalen mulighed for at stille spørgsmål til aftalen.

Første spørgsmål handlede om den måde lønnen kan udbetales på – eller rettere ikke kan udbetales på med henvisning til, at det ikke længere er muligt at udbetale resultatløn eller honorering for særlig indsats som acontoudbetalinger. Et medlem forklarede, at skolens revisor ikke vil godkende aconto-resultatløn næste år:

”Jeg fik det godkendt med forbehold i år, men fik også at vide, at det ikke går næste år.”

Brian Bastiansen forklarede, at det siden 1. januar ikke længere er lovligt at udbetale løntillæggene fra bemyndigelesskrivelserne med aconto-udbetalinger. I stedet må midlertidige løntillæg udbetales, når resultatmålet for året er nået. Brian var helt med på, at det kan give nogle uheldige situationer, hvor det undervejs ser ud som om, at øverste leder har et lønefterslæb eller får mindre i løn end eksempelvis sin viceforstander.

Det vil dog på årsbasis stadig være øverste leder, der får mest, hvis han eller hun ellers når målene for tillægget. Og det har ikke været muligt at forhandle ind i aftalen, at midlertidige løntillæg kan udbetales aconto.

Et medlem forklarede, at problemet med løntillæg, der først udbetales sidst på året også er, at det på papiret ser ud til, at man får mindre i løn, end man reelt gør.

”Jeg kom fra folkeskolen og måtte gå 60.000 ned i løn på papiret. Der er jo kamp mellem offentlige og private skoler, og man kan godt frygte, at der er politiske kræfter, der ønsker at fremme det ene eller det andet.”

Der var dog ingen kommentarer om, at lønnen på årsbasis lå på et for lavt niveau, så ønsket blandt deltagernes handlede mest om, at løntillæg bliver varige, så de direkte kan ses på månedslønnen.

På sigt håber Brian også, at også øverste leder får mulighed for at forhandle varige løntillæg i stedet for sammen med acontoudbetalinger og resultatløn.

”Vi har dog vundet den del, der handler om, at vi nu har fået indføjet i overenskomsten, at der er mulighed for tillæg til øverste leder. Før vores egen aftale, lå disse i bemyndigelsesskrivelserne og var derfor udenfor overenskomsten.”

Brian advarede desuden medlemmerne mod at lave kreative løsninger for på trods af aftalen at få resultatlønnen udbetalt løbende, da man risikerer at få ministeriet på nakken med tilbagevirkende kraft.

Tillæg for merarbejde, når man ikke har maksimal arbejdstid
Et medlem ville gerne høre, hvordan det tillæg, der findes i aftalen om honorering for særlig indsats, kan fungere på skoler, hvor lederen ikke har en maksimal arbejdstid. Altså hvordan ved man så, hvornår man laver merarbejde?

Bjarne beroligede dog med, at man hvis man på skolen er enige om, at der skal være et tillæg, kan man fint aftale en ramme for både den normale arbejdstid og den tid, merarbejdet lægger oven i – også selvom der ikke er skrevet en maksimal arbejdstid ind i lederens aftale. Står du selv i en lignende situation, opfordrer Bjarne til at give ham et kald, så han kan hjælpe med at få formuleret en fornuftig aftale.

Tillæg kræver en arbejdsbeskrivelse
Et medlem delte sin bekymring over, at bestyrelsen på skolen ikke ved, hvad der står i hans arbejdsbeskrivelse. Så derfor er det svært at forhandle tillæg for resultater eller opgaver, der ligger udover arbejdsbeskrivelsen:

”Vi er jo nogen, der er ansat på små skoler, hvor vi ikke kan få en arbejdsbeskrivelse – eller faktisk selv skriver vores arbejdsbeskrivelser”.

Bjarne kendte godt problemstillingen og fortalte at noget af det bedste, man kan gøre, er at aftale så mange af sine tillæg så muligt ved ansættelsen.

Aftalen gælder fra 1/1 2019
Et simpelt spørgsmål fra salen lød: ”Hvornår gælder aftalen fra?”

Svaret var ikke helt så simpelt. Godt nok gælder aftalen fra 1/1  2019 og altså med tilbagevirkende kraft for i år. Alligevel opfordrede Bjarne til at forholde sig afventende lidt endnu, inden man farer hjem og starter nye forhandlinger om sin lederaftale.

”Lige nu ville jeg vente til den nye bemyndigelse skrivelse kommer. Den burde være på vej, selvom det er meget svært at få et svar fra ministeriet. Men når vi har den endelige aftale i hånden i løbet af efteråret, har skolelederne også det bedste afsæt til at lave nogle gode aftaler.”

Eksempler på løntillæg
På sidste del af mødet fik deltagerne til opgave at komme med gode eksempler på, hvad der kan udløse løntillæg. Det gav en livlig debat ved bordene, og her er et udpluk af de eksempler, deltagerne fandt frem til. Nemlig at det eksempelvis kan udløse et tillæg, når man:

  • holder budgettet
  • er leder for både skole og børnehave
  • leder byggeri sideløbende med skolearbejdet
  • står til rådighed 24/7 eller bare mere end normalt
  • laver ekstra markedsføring
  • laver forskellige former for pædagogisk udvikling
  • opkvalificerer personale
  • har merarbejde ved sygdom
  • skal lede skolen gennem en lockout
  • udvider eller fastholder elevtal
  • arbejder målrettet på bedre trivsel
  • får gode evalueringer
  • deltager i rejser
  • laver nye fag, linjer eller klasser

Til sidst var der mulighed for at stille generelle spørgsmål til den nye formand Brian, som i samme ombæring fortalte om kompetencefonden, der ledere kan søge op til 25.000 kroner til kurser og efteruddannelse. Det kan du læse mere om her.

Øverste leder: Vent med at aftale tillæg

Ledernes muligheder for at opnå løntillæg er for skolens øverste leder reguleret af den såkaldte Bemyndigelsesskrivelse fra Undervisningsministeriet. Ifølge ministeriet er en ny bemyndigelsesskrivelse lige på trapperne, og derfor anbefaler vi, at lederne venter med at aftale løntillæg, til vi er helt sikre på indholdet i den nye skrivelse.

Den gældende bemyndigelsesskrivelse fra 2002/2003 er på mange måder forældet, særligt efter vi fik vores egen organisationsaftale, som gælder fra 1. januar 2019. Men selvom indholdet i den nye bemyndigelsesskrivelse er ved at blive opdateret, har vi dog ingen forventninger om, at ministeriet letter på det stramme regelsæt for udbetaling af løntillæg. I de udkast, vi indtil nu har set, må øverste leder altså undvære muligheden for varige tillæg.

Skolens øvrige ledere har allerede i dag med den nye organisationsaftale mulighed for at opnå varige og/eller midlertidige løntillæg.

Men den mulighed får øverste leder altså ikke og må i stedet forhandle sine tillæg efter reglerne i den bemyndigelsesskrivelse, vi nu venter på. De vederlag øverste leder kan forhandle er altså  engangsvederlag. Den kan enten være vederlag for aftalte mål og resultater eller for en særlig indsats. Den øverste beløbsgrænse er i øjeblikket 124.500 kroner pr. år ekskl. pension (grundbeløb pr. 31. marts 2012), og engangsvederlaget skal være pensionsgivende.

Hvis der er tale om særlige omstændigheder, kan den øverste beløbsgrænse forhøjes efter ansøgning og bevilling fra Undervisningsministeriet.

Aftaleperioden er normalt ét år – skoleår eller kalenderår. Da det er formuleret som engangsvederlag i skrivelsen, skal der altså hvert år ligge nye beskrivelser af de mål og resultater, der udløser tillægget, så det reelt er et engangsvederlag for en bestemt indsats eller opnået resultat. Det nytter altså ikke, at udbetale samme engangsvederlag for den samme særlige indsats år efter år til øverste leder, da det vil opfattes som et skjult varigt tillæg.

Vederlag som resultatløn.
En resultatlønskontrakt kan bruges som et strategisk styringsredskab for skolens bestyrelse til at aftale og fremme skolens konkrete mål med lederen.

Resultatlønskontrakten kan også gøre arbejdet med skolens mål mere synligt, så alle kan se, både hvor skolen er på vej hen og fejre, når man kommer i mål med de forskellige projekter. I modsætning til vederlag for særlig indsats, handler resultatløn om resultatet. Det er altså ikke arbejdet eller processen, man belønnes for, men resultatet. Som altid, når man arbejder med mål, er det smart at gøre målet så konkret og målbart, så muligt. Det skal helst formuleres, så det er let for alle parter at se præcis, hvornår målet er opnået.

Her er eksempler på, hvordan mål for en skole kunne se ud i en resultatlønskontrakt:

Målet er, at:

  • skolens elevtal ligger på minimum 150 elever i hele 2020 – altså mål for skolens vækst
  • vi går fra gennemsnitligt ”godt tilfreds” til ”meget godt tilfreds” i næste års trivselsundersøgelse blandt medarbejderne – altså mål for medarbejdernes trivsel
  • mindst 5 procent af unge mellem 16-18 på Fyn kender skolens navn, når vi spørger dem om 8 måneder – altså mål for skolens PR-indsats og synlighed
  • vi har oprettet 4 nye kreative fag i løbet af næste skoleår – altså mål for skolens udbud eller ”produkt”
  • skolen bygger en ny idrætshal inden for budgettet med indflytning senest december 2020 – altså mål for byggeri

Vederlag som særlig indsats.
Vederlag for særlig indsats bruges modsat resultatløn til at aftale et vederlag for en bestemt indsats i en periode. Her er det indsatsen, men aftaler at belønne mere end resultatet. Det kan være smart, når man ønsker at give et område ekstra opmærksomhed, men ikke nødvendigvis ved fra starten, hvad der kommer ud af det. Eller det kan være, at man gerne vil belønne den indsats, lederen laver i forbindelse med projekt uanset resultatet, som også afhænger af udefrakommende faktorer. Typisk vil det være for opgaver, som ligger ud over, hvad man almindevis vil kunne forvente til stillingen.

Ligesom for aftaler om resultatløn, er det smart, at beskrive så konkret så muligt, hvilken indsats I aftaler, der skal udløse tillægget. Det kan eksempelvis være hvor mange timer eller penge, der skal bruges på indsatsen.

Aftale om vederlag for særlig indsats kan eksempelvis omhandle:

  • Nye pædagogiske indsatsområder
  • Vedligeholdelse og udvikling af skolens profil
  • Nye elevgrupper
  • Evalueringer af skolens indsatser
  • Inddragelse af elever

For både aftaler om resultatløn og aftaler om vederlag for særlig indsats gælder det, at vederlaget udbetales bagud efter periodens afslutning.

Frie Skolers Ledere har lavet en folder, som beskriver lønsystemet for alle lederkategorier på de frie skoler – du finder folderen her.

Få 25.000 kroner til efteruddannelse af dig eller din medarbejder

Nogle gange hænger pengene næsten på træerne. Som en del af overenskomstforhandlingerne, kan medlemmer af Frie skolers ledere søge midler til efteruddannelse hos Den statslige kompetencefond.

Fonden åbner for ansøgning den 4. september 2019, hvorefter både ledere og medarbejdere på skolen kan søge støtte.

Der kan som udgangspunkt søges op til 25.000 kroner pr. kalenderår. Holder man sig under dette beløb, som er eksklusiv moms, er man på forhånd ”vurderet støtteberettiget”, hvis man vælger en uddannelse fra den såkaldte positivliste. Det vil sige:

  • Fagspecifikke kurser, herunder AMU
  • Akademiuddannelser (eller -moduler)
  • Diplomuddannelser (eller -moduler)
  • Kandidatuddannelser (eller -moduler)
  • Masteruddannelse (eller -moduler)

Der kan altså også søges både andre uddannelser og større beløb fra puljen, men så er det først efter en individuel vurdering, at man få pengene bevilget.

Et andet krav er, at støtten gives som supplement til skolens egne midler. Skolen skal altså betale en ikke nærmere fastsat andel af uddannelsen.

Du eller dine medarbejdere kan fra september 2019 søge om støtte til individuel kompetenceudvikling via et digitalt ansøgningsskema på hjemmesiden: kompetenceudvikling.dk

Gratis introkursus til nye ledere – få ledige pladser

”Find din lederrolle og bliv fortrolig med den”. Det er navnet på Frie skolers lederes nye gratis introkursus til nye ledere.

Vi holder kurset 17. september i Roskilde på Scandic hotel eller 24. oktober i Skanderborg på Hotel Skanderborghus. Begge dage fra 10 – 17 og kurset er gratis for medlemmer af Frie Skolers Ledere.

Kurset henvender sig til nye ledere, der er ansat i år eller sidste år, men alle medlemmer kan søge om at komme med efter først-til-mølle princippet.

Læs mere om kurset her

Temadag: Væk med stress, op med trivsel!

Som vanligt arrangerer skoleforeningerne i samarbejde med FSL en årlig temadag om arbejdsmiljø. I år handler det om, hvordan skolens ledelse, arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter sammen kan lægge langsigtede planer for mere trivsel og bedre arbejdsmiljø.

Kursusleder:
Thomas Milsted har i mere end et årti været en af landets mest benyttede foredragsholdere inden for områderne stress, trivsel og arbejdsglæde. Med mellem 100-200 foredrag om året er han en af de mest rutinerede foredragsholdere inden for stress, trivsel og forandringer.

Tid og sted:

  1. november 10-15 på Scandic Roskilde
  2. november 10-15 på Hornstrup Kursuscenter

Pris: 1.400 kroner

Tilmelding og yderligere info

 

 

Overenskomsthåndbog for ledere ved frie grundskoler – OK 2018-21

Frie Skolers Ledere har i samarbejde med alle skoleforeningerne sammenfattet en overenskomsthåndbog for ledere ved frie grundskoler med alle de cirkulære og aftaler, du skal bruge, når du skal beregne løn for en skoleleder.

Håndbogen er tænkt som et praktisk opslagsværk, som udover organisationsaftalen også indeholder alle relevante bestemmelser fra Fællesoverenskomsten.

Her finder du også en oversigt over de cirkulærer, der ligger til grund for ansættelsesvilkårene for ledere ved grundskolen, hvilket tilsammen udgør den gældende overenskomst.

Læs håndbogen her

Sommerhilsen fra den nye formand

Kære medlemmer

Velkommen til det første nyhedsbrev efter min debut som formand. Det første møde i den nyvalgte bestyrelse var et 24-timers seminar, hvor vi brugte tid på at beskrive og anskueliggøre vores arbejdsflader og indsatsområder, men også på at lære hinanden og vores forskellige ledelsesrum at kende.

Det er vigtigt, at vi i bestyrelsen repræsenterer bredt, men også at vi får indblik i de vilkår og udfordringer, den enkelte leder kan have. Vi repræsenterer ledere fra skoler med meget forskellige ledelsesrum. Nogle skoler har flere ansatte, end andre skoler har elever, så derfor er det vigtigt, at vi i bestyrelsen forstår de forskellige vilkår og udfordringer, lederne står med.

Den indsigt opnår vi kun ved lydhørhed og nysgerrighed. Informationerne skal gå begge veje, og vi er modtagelige for input.

Flere intro-kurser
Vi blev i bestyrelsen enige om at fortsætte introkurserne for nye ledere, og det næste kommer til efteråret.

Så kender du en nyansat leder, så mind lige ham eller hende om dette super tilbud om gratis faglig sparring og netværk. Kurserne tager udgangspunkt i alle de udfordringer, den enkelte leder står med – og ikke kun jobbet og de administrative opgaver. Læs mere om introkurserne

Vi har cirka 100 nye ledere på vores område årligt. Selv om nogle af dem ikke er nye i lederjobbet, så håber vi, at dette tilbud kan hjælpe de nystartede ledere godt i gang.

Frie skolers ledere på folkemøde
Forretningsudvalget er netop hjemvendt fra Folkemødet, hvor vi mødte og talte med mange af vores samarbejdspartnere.

Med en ny regering lige om hjørnet er det utrolig vigtigt, at alle aktører i den frie skoleverden står sammen om at sikre gode rammer og vilkår for alle parter, både ledere, medarbejdere, elever og forældre. Vi er en af de få organisationer, der spænder på tværs af skoleforeningerne og dermed kan holde blik på helheden fremfor den enkelte skoleform. Den stemme kan vi bruge til at samle skoleforeningerne og tale vores fælles sag.

Medlemsmøder om overenskomsten
Vores overenskomst og de nye ansættelsesbreve og lønaftaler fylder en hel del lige nu for både medlemmer og sekretariat.

Vi drager ud på medlemsmøder i august for at fortælle, hvad overenskomsten kommer til at betyde ude på skolerne. Læs mere om medlemsmøderne

God slap af og lad op-ferie
Nu nærmer sommerferien sig, og lederne rundt på de frie skoler er godt i gang med planlægningen af det kommende skoleår. Sommerferien giver oftest anledning til refleksion over året, der er gået, episoder med elever, forældre og medarbejdere og vores egen lederrolle. Og så selvfølgelig tanker i retning af det kommende skoleår.

Vigtigst af alt er dog at få slappet af og finde ro. Min opfordring er, at du skal slappe af, lade spekulationerne blive på skolen, og så bruge ferien til at lade op – i godt og trygt selskab med oplevelser, du selv har valgt, og med mennesker, du selv har besluttet dig for at bruge tid på.

Med ønsket om en god og solrig sommer.

Brian O. Bastiansen

Ny leder: Godt at tage en lederuddannelse

To af deltagerne på den seneste lederuddannelse tyvstartede, før de blev ledere. De var begge lærere, men på vej mod lederjobs, og det kunne ikke gå hurtigt nok med at få den uddannelse. Og det var det hele værd, siger Stine Bossen i det sidste interview i serien om de nyuddannede skoleledere.

Reglen er ellers klar nok: Man skal være leder for at starte på VIAs ”Lederuddannelse for de frie grund- og efterskoler”. Men to lærere fik lov til at snige sig med på sidste hold, fordi de var på vej mod lederjob.

Den ene var i gang med at starte en ny efterskole op.

Den anden var Stine Bossen, der arbejdede med ledelse i bestyrelsen af Efterskoleforeningen og selv styrede mod et lederjob.

Og hun er ikke i tvivl: Det er guld værd for en ny leder at uddanne sig!

”I starten observerede og registrerede jeg meget, stillede undrende spørgsmål, både for at blive klogere og for at sætte en refleksion i gang. Meget af det vi lærte om Forandringsledelse kunne jeg allerede bruge i forhold til mit daværende job på Vejle Idrætsefterskole, hvor jeg sad med mange udviklingsopgaver”, siger hun.

Et ben i hver lejr
Men da hun til nytår startede som viceforstander på Vesterdal Efterskole i Nr. Åby på Fyn, kunne hun godt mærke, at der pludselig var mere at koble teorierne op på.

”Da jeg lavede eksamensopgaverne, var det rart at have ledelsesbrillerne på og se ind i den organisation, jeg nu var en del af. Så jeg kan godt se meningen med VIAs regler om, at man skal være leder for at være med”, siger Stine Bossen.

Ikke fordi det var et problem, hverken for hende eller de andre på holdet, hvoraf den ene halvdel var mellemledere, der typisk selv underviser og dermed også sidder lidt med en ben i hver lejr.

Bruger metoderne i dag
Stine Bossen er så småt gået i gang med at bruge de teorier og metoder, hun har lært – selv om det godt kan være svært at finde tid til at træne nye tilgange, når nu alt på arbejdspladsen er nyt.

”De nye metoder sidder ikke på rygmarven endnu, at få det til at ske kræver mere øvelse og mere tid til refleksion. På den måde er det godt at mødes i netværket fra lederuddannelsen og snakke om, hvad der teoretisk er på spil i det, vi arbejder med”, siger Stine Bossen.

”Men det giver mig også et råderum, hvor jeg kan prøve noget af, at jeg er ny leder og ikke er øverste chef. For eksempel er vi i gang med at lave kollegial supervision blandt faglærerne, både på den fag-faglige undervisning og på det didaktiske og mødet med eleverne”.

Både elever og lærere lærer
Formålet med supervisions-projektet er det dobbelte, at eleverne får merlæring, og at lærerne udnytter hinandens ressourcer, og selv lærer noget.

”Uddannelsen i Forandringsledelse gav mig et større blik for, om vi nu også er klar til forandring, både organisationen og medarbejderne – og for hvad der er på spil for den enkelte medarbejder. Før kunne jeg ikke forstå de barrierer, som nogle kollegaer kunne have mod forandring”.

”Jeg lærte, at forarbejdet, inden vi sætter i gang nye processer, er enormt vigtigt. Og at det er enormt vigtigt med fokus på hver enkelte medarbejder, så de er involveret på de rette tidspunkter undervejs. Lederen kan måske nok plante ideerne, men det er lærerne, der løfter dem. Det handler om ejerskab”.

Lærerne er selv ledere
”Hvordan det lykkes, lærte vi også meget om på uddannelsen i pædagogisk ledelse. Det er interessant nok det samme i en klasse, når vi som lærere skal give eleverne ejerskab til projekter og udvikling. I klassen er det lærerne, der som ledere skal skabe pædagogisk udvikling”, siger hun.

På uddannelsen lærte Stine Bossen også om handlingsteorier. Både de værdier vi tror, vi baserer vores ledelse på og de dybereliggende kerneværdier, vi tyr til i pressede situationer – eller som styrer medarbejdernes handlinger.

Et mylder af tanker
Hvordan spillet mellem værdibaseret ledelse og indlejret kultur fungerer i praksis, lærer hun nu på Vesterdal Efterskole.

”Jeg har et tankemylder om, hvordan de spiller sammen. Man har en idé om fælles værdier, men kan sagtens have en modstridende kultur. For mig som leder er jeg nysgerrig på, hvordan det udspiller sig på min nye skole”, fortæller hun.

”Det er vigtigt at have øje for det, når man ønsker forandring. Man skal være god til at sætte sig i andres positioner. Skolen har tidligere haft antropologer ude for at undersøge, om vi gør det, vi siger – og det gør vi”.

Vil du med på næste hold?
Næste lederuddannelse starter 4.- 5. september 2019.

Se mere om uddannelsen på VIA

Af Lars Møller

 

Medlemsmøder om den nye Lederaftale

1. januar 2019 trådte den nye lederaftale i kraft. Vi arrangerer derfor i uge 34 tre medlemsmøder, hvor du kan få at vide, hvad den nye lederaftale betyder i praksis ude på skolerne.

Vi har allerede udviklet nye lønskemaer og foldere sammen med skoleforeningerne, de understøtter den nye aftale, som du finder på hjemmesiden under Viden og Værktøj. På medlemsmøderne viser vi dig, hvordan du bruger dem, ligesom du kan få svar på dine konkrete spørgsmål til den nye måde at udregne lederløn.

Dagsorden for møderne er:

  1. Velkommen og kort præsentation af deltagerne
  2. Gennemgang af Lederaftalen
  3. Drøftelser ved bordene
  4. Spørgsmål og svar

Møderne afholdes følgende steder i tidsrummet 14.00 – 17.00:

  • 19. august – Severin ved Middelfart
  • 21. august – Scandic Hvidovre.
  • 22. august – Scandic Aalborg Syd

Der serveres en let forfriskning i forbindelse med møderne.

Tilmeld dig senest 5 dage inden arrangementet til foreningens studentermedhjælp Asta Viktoria Jakobsen på mailadressen: avj@fsleder.dk

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte lederkonsulent Bjarne Y. Jørgensen.