Ledige pladser for nye og gamle

Der er stadig mulighed for at tilmelde dig to arrangementer, som vi holder i forbindelse med lederkonferencen 24. til 26. april.

Gratis introkursus for nye ledere
For første gang tilbyder vi i år et gratis introkursus for nye ledere. Kursusleder er Lisbeth Qvortrup, der har sagt sit job som skoleleder op og blevet selvstændig. Målet med kurset er, at få etapeleret nogle faglige netværk, så de nye ledere får nogle kolleger at spare med. Kurset tager udgangspunkt i de ting, hver deltager står med hjemme på deres egen skole.

Begrænsede pladser og tilmelding efter først-til-mølle ved at sende en mail til info@fsleder.dk

Seniortræf på lederkonferencen
I år vil seniorerne lægge seniortræffet under lederkonferencen, så deltagerne både kan netværke med seniorer og andre kolleger i foreningen. Ud over faglig sparring og gode samtaler er trækplastret denne gang chefredaktør ved Zetland, Lea Korsgaard, der om aftenen fortæller om sin bog: ”Den der råber, lyver”.

Tilmeld dig senest fredag den 5. april 2019 til mailadressen: avj@fsleder.dk – Studentermedhjælp Asta Victoria Jacobsen

 

GF: Generationsskifte og ny formand

Årets generalforsamling er lidt speciel. Vi skal have valgt en ny formand i stedet for Rud, der som bekendt har valgt at gå på pension efter 13 år som formand og næstformand i foreningen. Næstformand Brian O. Bastiansen har meldt ud, at han stiller op til formandsposten.

Bestyrelsen bakker enstemmigt op om Brian Bastiansen, forstander på Rejsby Europæiske Efterskole som formand og genvalg til Jeppe Tobberup, skoleleder Helsinge Realskole som næstformand.

Både Brian og Jeppe har været en del af forretningsudvalget de seneste 6 år sammen, og bestyrelsen kan anbefale alle at stemme på de to kandidater. På den vis kan det igangsatte arbejde fortsætte.

Der er selvfølgelig mulighed for, at andre kandidater kan melde sig i den kommende periode.

Hvis Brian bliver valgt til formand efterlader dette en ledig plads i bestyrelse, og der skal så vælges tre bestyrelsesmedlemmer.

Allerede nu har tre kandidater meldt, at de stiller op til de ledige bestyrelsesposter, nemlig:

Maria Have er, 34 år og afdelingsleder på Hjemly Fri- og Idrætsefterskole

Steffen Egon Eriksen, 39 år og skoleleder på Otterup Realskole

Thomas Wenzell Aziz, 33 år og afdelingsleder på Sorø Privatskole

Dirigent fra LC-Lederforum
Forhandlingschefen i LC-LederForum, Peter Cort, har sagt ja til at være dirigent på generalforsamlingen, og det hele kommer til at foregå på Hindsgavl Slot, fredag den 26. april 2019, 10.00 – 12.00. Til sidst på generalforsamlingen siger bestyrelsen farvel til formand, Rud Nielsen.

Du lærer gennem din egen praksis

På VIAs ”Lederuddannelse for de frie grund- og efterskoler” er de godt i gang med lære sig selv at kende, lære hinanden at kende – og derigennem lære en hel masse andet om ledelse. For her bringer man sig selv i spil.

I dag skal de lære om handlingsteorier – og om forskellen på skueteorier og brugsteorier.

Underviserens oplæg tager udgangspunkt i Viviane Robinsons grundbog om OTL-teori, Open To Learning, og fokus er på at validere formodninger ved at tjekke dem.

Det lyder enkelt, og det er det egentlig også. Men alligevel oplever deltagerne pludselig, at det her, de ofte går galt i byen, når de leder andre.

Det gælder ikke mindst formodninger om lederen selv – for vi tror, vi ved, hvorfor vi gør som vi gør, men i pressede situationer har vi dybereliggende kerneværdier og overbevisninger, som tager over. I teorien har alle nemlig to handlestrategier, som vi arbejder efter:

Fra teori til praksis
”Vi har ofte nogle foretrukne handle-strategier, skueteorier, som er baseret på vores værdisæt og overbevisninger. Men vi har også en Theory-in-use eller brugsteori, som vi tyr til, når vi bliver pressede, og som er baseret på et andet sæt værdier og overbevisninger”, siger underviseren.

Deltagerne lytter og tager noter, mens det vigtigste punkter og henvisninger projiceres på lærredet over underviseren.

Det er fjerde samling af lederuddannelsen, og deltagerne ved, at det ikke varer længe, før de selv kommer i spil.

”Vi skal arbejde lærende i et double-loop, hvor vi undersøger vores foretrukne handlingsteorier og vores brugsteorier – samtidig med at vi i en dialog må gennemskue den andens handlingsteori, værdier og overbevisninger”, forklarer underviseren.

Det lyder teoretisk, men er helt afgørende for at lede forandringsprocesser:

”Vanskeligheden ved at ændre en praksis er proportional med forholdet mellem handlingsteorien bag den nuværende praksis og handlingsteorien bag den foreslåede nye praksis. Vi må derfor ”måle” afstanden mellem de to, og finde ud af, hvad der blokerer”, fortæller han.

Næste skridt er at gøre det konkret og relevant for deltagernes verden. En film med forskellige scenarier af en medarbejder-samtale sættes på – og snart efter diskuterer deltagerne to og to, hvad problemet var i hver sekvens – og hjemme hos dem selv.

Slide fra uddannelsen

Lederuddannelse med nye horisonter
Det er nemlig ikke for sjov, at man på de frie skolers lederuddannelse bringer sig selv og sin skole i spil. Ikke bare lærer man bedst på den måde. Man kan også prioritere den praktiske tilgang over den teoretiske. Uddannelsen er nemlig ikke mere teoritung, end man selv vil.

Deltagerne bestemmer således selv, om de vil gå til eksamen og lave en skriftlig og mere teoretisk funderet opgave, eller om de har nok i den meget praktisk anvendelige læring, der kommer ud af samlingerne, hjemmeopgaverne med ens eget udviklingsprojekt og dialogen i netværksgrupperne.

Men hvis man har mod på det, giver den frie lederuddannelsen adgang til eksamen ”Pædagogisk ledelse” og ”Forandringsledelse”, som er faste moduler på Diplomuddannelsen i Ledelse.

Det næste modul for frie skoler er ’Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling’, der udbydes i efteråret. Det er et særligt tilrettelagt opfølger-modul for alle både fra det igangværende og fra tidligere forløb.

Formålet med uddannelsen er:

  • at styrke dine forudsætninger for ledelse i skolen på individ-, team- og organisationsniveau gennem indføring i relevant teori og systematisk refleksion af praksis.
  • at etablere netværk om udvikling af egen ledelsespraksis.

Læs også:

Forstander på Fjordvang Efterskole, Jacob G. Jørgensen: “Kurset er én, lang sparring i ledelse”

Afdelingsleder på Viborg Private Realskole, Tina P. Gade: ”Jeg lærer noget, jeg kan bruge som mellemleder”

Gratis introkurser til nye ledere

I forbindelse med lederkonferencen starter Frie Skolers Ledere et nyt tilbud om et at komme på introkursus for nye ledere.

Der er mange ting, man skal lære, når man lige er startet i jobbet som skoleleder. Der er selvfølgelig en masse praktiske opgaver med budget, skemalægning og organisering af det praktiske arbejde på skolen. Men ifølge Lisbeth Qvortrup, der underviser på introkurserne, handler det også om, at mange ledere oplever uklarhed i forhold til, hvad der forventes til dem:

”Alle har nogle forventninger til dig, men det er ikke særlig klart, hvad de er. Det er du som ny leder selv nødt til at finde ud af, og det eneste, der er sikkert er, at du ikke kommer til at leve op til dem alle sammen”, fortæller hun.

Derfor er det allervigtigste ifølge Lisbeth Qvortrup, at du bliver afklaret i din rolle som leder.

Lisbeth har netop sagt sin stilling som skoleleder på Kochs Skole i Aarhus op for blandt andet at lave kurser for skoleledere. Hendes ambition med kurserne er ikke at lære de nye ledere alt om at være skoleledere på en enkelt dag. I stedet skal lederne opleve, at de har en masse lederkolleger, som står med mange af de samme udfordringer, som dem selv – og hvordan man finder hjælp til at løse problemerne.

Kom hjem fra introkurset med et fagligt netværk
”Der er meget få nye ledere, der lige sætter en dag i kalenderen til at opdyrke et netværk med deres lederkolleger på andre skoler. Derfor er et af målene med introkurserne at få etapeleret nogle faglige netværk, så de nye ledere får nogle kolleger at spare med”.

Lisbeth har været skoleleder i 12 år og husker stadig følelsen, da hun første gang fik ansvaret for hele skolen.

”Jeg har jo selv været i præcis den situation, som deltagerne står i og kender efterhånden de udfordringer, jobbet som skoleleder giver. Og det mest rammende, man kan sige er, at udfordringerne for en skoleleder er meget forskellige fra skole til skole”.

Lisbeth vil derfor inden hvert kursus ringe til hver deltager og tage en snak om, præcis hvad der foregår lige nu i deres ledelsesrum, så hun kan tilpasse det enkelte kursus til netop det, deltagerne bokser med hjemme på skolerne.

Supplement til fagforening classic
Introkurserne er et forsøg på at supplere den mere traditionelle hjælp, man får fra sin fagforening om lønkontrakter, overenskomster eller juridiske problemer i forbindelse med en fyring. En introduktion til de mere personlige ledelsesudfordringer, der også fylder meget hos de nye ledere.

”Det kan være, hvordan jeg forholder mig til det med pludselig at være leder for tidligere kolleger eller være leder for forældre. I virkeligheden er det ofte de her helt personlige udfordringer, der er de sværeste specielt i starten af din lederkarriere”, fortæller Lisbeth Qvortrup.

Først til mølle
Kurserne er et gratis tilbud for medlemmer af Frie Skolers Ledere. Alle kan søge om at deltage, men målgruppen er først og fremmest nye ledere. Der er 16 pladser på kurset, som fordeles efter først-til-mølle princippet. Vi udsender en invitation til kurset direkte til medlemmerne i løbet af februar, men vil du sikre dig en plads allerede nu, kan du sende en mail til info@fsleder.dk

Tid: Onsdag d. 24. april – 10.00 – 17.00

Sted: Hindsgavl Slot (holdes lige inden lederkonferencen, som foregår samme sted – du kan godt deltage på introkursus selvom, du ikke er med på lederkonferencen)

Pris: Gratis for medlemmer

Underviser: Lisbeth Qvortrup

Breaking news på Facebook: Rud stopper som formand

315 personer er Ruds Facebook-opslag allerede nået ud til. Mange læsere har altså nok allerede fundet ud af, at Rud stopper som formand. Eller som han selv formulerer det i sit opslag:

”Efter 7 år som næstformand og de sidste 6 år som formand for foreningen har jeg valgt at stoppe i forbindelse med generalforsamlingen i april måned”.

Rud takker i sit opslag medlemmerne for de mange diskussioner og meningsudvekslinger – og takker alle de andre spændende mennesker, han har mødt i arbejdet.

”Det har været sjovt, interessant, til tider meget arbejdsomt – men heldigvis også med gode resultater, der er kommet medlemmerne til gode”, skriver han.

Vil du vide mere?
Vi har på redaktionen besluttet at følge op i næste nyhedsbrev. For læserne har krav på at vide mere!

Læs interviewet i næste nyhedsbrev om, hvad Rud nu skal – og hvad han tager med fra arbejdet som formand i Frie Skolers Ledere.

Vores reporter vil stille kritiske spørgsmål som: ”Hvad har du lært?”, ”Hvad er du lykkes med?” og ”Hvordan gik det med arbejdet på din egen skole og privat?”.

Rud fortsætter
Vi har ikke spurgt Rud om lov til interview, for han vil nemlig helst bare klø på med arbejdet i foreningen lige til generalforsamlingen i forbindelse med lederdagene.

”Jeg fortsætter de kommende måneder frem til generalforsamlingen med den sædvanlige energi og med en stor glæde over at være og have været en del af en god faglig organisation”.

Skolefilm: Kodning for alle – IT-kreativitet, digital produktion og digitalt mod

Børnene er klar til kodning – det skal lærerne også være. I denne række film introducerer vi 3 forskellige programmer til kodning på forskellige klassetrin. Se hvordan eleverne kaster sig ud i de nye udfordringer med kreativitet og lærelyst og se hvor langt, de når som digitale producenter.

1. februar starter 45 skoler i en forsøgsordning med faget teknologiforståelse, hvor eleverne blandt andet skal lære at kode. Filosofien bag projektet er, at eleverne skal forstå en algoritme, ligesom de forstår en bageopskrift. De skal opleve sig selv som digitale producenter – som en deres del af teknologiforståelse.

På linket herunder finder du også undervisningsfilm der introducerer de tre programmer – så man som lærer bliver godt klædt på til sin første undervisning i kodning.

Se filmene her og download undervisningsmateriale

Se de andre andre skolefilm

”Jeg lærer noget, jeg kan bruge som mellemleder”

For Tina P. Gade er lederuddannelsen helt perfekt. Hun er afdelingsleder på Viborg Private Realskole – og kan let omsætte, hvad hun lærer.

”For mig er målet med at gå her at nå et højere fagligt niveau, så jeg bliver klogere på min lederrolle”, siger hun.

Det betyder meget for Tina Gade, at alle har den samme baggrund som ledere i de frie skoler.

”Det gør det lettere, når vi i netværksgrupperne reflekterer over det, vi lærer. Vi har allerede en historik sammen og kender hinandens verdener, selvom de egentlig er ret forskellige”, siger hun.

Formiddagens oplæg om Handlingsteorier er ikke spildt, for anvendeligheden slår også igennem, under de korte gruppearbejder to og to:

”Jeg har lært, hvor vigtigt det er at gå mere direkte til sagens kerne som leder. I stedet for at snakke rundt om problemet, så ridser man udgangspunktet for samtalen klart op. Det har vi både teori og praksis bag”, siger hun.

”Godt, det er så fleksibelt”
Tina P. Gade er tilfreds med formen med 2 dages undervisning på Hornstrup Kursuscenter hver sjette uge.

”Det er godt, at man kan passe arbejdet samtidigt, det tages der hensyn til i forløbet. Og man behøver ikke at have dårlig samvittighed over, hvis man ikke når at læse det hele”, siger hun.

”Det er også godt, at det er på et internat, ellers fylder de daglige overvejelser let for meget i hovedet.

Måske eksamen
”Jeg ved ikke, om jeg vælger at gå til eksamen, men jeg har allerede bestemt mig for at tage næste modul, det ligger lige til højrebenet”, siger Tina.

”Det er vigtigere, at jeg tror på mig selv og min egen rolle, end at jeg går til eksamen, hvor det vigtige er at bringe teorierne og pensum i spil”, siger hun.

Rollen som 2’er
Halvdelen af deltagerne er øverste ledere, 1’erne, den anden halvdel er 2’ere, fra viceforstandere til afdelingsledere – og det er inspirerende med den forskel.

For nogle er det at være mellemleder bare et trin på vejen til at blive 1’er. Men på uddannelsen udforsker de mellemleder-rollen som en værdi i sig selv, og det kræver, at man definerer den klart.

”Måske har man som 2’er endda mere indflydelse på dagligdagen end den øverste leder? På Viborg Private Realskole har vi i ledelsen fælles projekter, men jeg har også mine egne projekter, hvor jeg så ikke behøver at vente på grønt lys”, siger Tina.

Læs også:

VIAs Lederuddannelse: “Du lærer gennem din egen praksis”

Forstander på Fjordvang Efterskole, Jacob G. Jørgensen: “Kurset er én, lang sparring i ledelse”

Kurset er én, lang sparring i ledelse

Forstanderen på Fjordvang Efterskole, Jacob G. Jørgensen, bliver hele tiden udfordret på lederuddannelsen – og det virker.

”Hvad det vigtigste er ved kurset? Hmm … Kurset varer ét år, og det er én lang sparring i ledelse. Det kan jeg bruge i dagligdagen”, siger Jacob G. Jørgensen.

”Du bliver utroligt meget klogere på dig selv som leder. Det starter med, at man laver hver sin projektbeskrivelse af et aktuelt problem, man alligevel arbejder med”, fortæller han.

Man lærer at se sig selv udefra
” Så man lærer at se sig selv udefra, helt fra begyndelsen. Der er hele tiden øvelser og gruppearbejder, hvor jeg skal analysere mig selv som leder og analysere kommunikationen med andre. Vi bliver hele tiden udfordret og møder modstand, får også nogle kindheste, uden det bliver personligt”, fortæller Jacob Jørgensen.

Dagens oplæg om Handlingsteorier er et godt eksempel på, hvordan teorien straks skal omsættes til den praktiske virkelige – og bringes ned på det personlige plan. Men for Jacob er teorien også vigtig:

”Modellen giver overblik og mere mening, og mere indsigt giver mere stabil ledelse. Og inderst inde ved vi det godt, at det hænger sådan sammen”, siger han.

Fællesskabet er vigtigt
Det næst-vigtigste for Jacob er samarbejdet med de andre skoleledere:

”Her er vi alle ledere, uanset om vi er mellemledere eller øverste ledere. Selvfølgelig træder vores forskellige erfaringer frem, når vi snakker konkrete cases. Men det gør ikke samarbejdet sværere”, siger han.

”Der gør en større forskel, om vi kommer fra en friskole eller en efterskole, hvor vi for eksempel ikke har så meget med forældrene at gøre. Men det er vigtigt, at vi alle kommer fra frie skoler, for der er meget længere til folkeskolens virkelighed”, tilføjer forstanderen fra Fjordvang Efterskole.

”Det tredje vigtigste er faktisk netværket. Det kan være ensomt at være leder, men her får vi et fortroligt forum.”

 

Læs også:

VIAs Lederuddannelse: “Du lærer gennem din egen praksis”

Afdelingsleder på Viborg Private Realskole, Tina P. Gade: ”Jeg lærer noget, jeg kan bruge som mellemleder”

Lederkonferencen 2019 – se program og meld dig til

Bliv klogere på lønforhandling, work-life balance, personlig storytelling, fremtidens nyhedsmedier og innovativ ledelse. Og nyd i øvrigt tre dage med fokus på din egen ledergerning – krydret med vinterbadning, bridgewalking, gåture/løbeture, erfaringsudveksling, slotsmiddag og god musik.

Læs mere og tilmeld dig her

Fra pædagog til forstander

For Thomas Lyhne er det ren optur at blive ansat som leder af Emmerske Efterskole i Tønder, en specialskole for 8.-10. klasses-elever, der lærer at læse, skrive og regne. Det er som om, at alle brikkerne i hans arbejdsliv nu falder på plads:

  • Utraditionel karrierevej – fra pædagog til skoleleder
  • God uddannelseskombination – med et diplom i ledelse oven på pædagoguddannelsen
  • Relationel tilgang til ledelse – som leder med pædagogisk baggrund
  • Relevante erfaringer – fra en kommunal specialskole og et 10. klasse-center
  • Fedt med en efterskole – hvor vi kan arbejde med eleverne døgnet rundt
  • Optur at komme på Emmerske – hvor de i forvejen kombinerer en stærk faglighed med en stærk pædagogisk tilgang

Den 3. december 2018 startede Thomas Lyhne som leder af Emmerske Efterskole i Tønder. Så han har ikke engang været en uge i jobbet, da nyhedsbrevet Frie Skolers Ledere kontakter ham. Alligevel er han glad for at fortælle om sit nye job, der virker som verdens bedste arbejde for ham, lige nu, lige her, hvor han knap nok er begyndt.

Det hele begyndte faktisk for over 12 år siden, da han som 32-årig blev færdig som pædagog fra Haderslev seminarium.

Trip, trap, karriere
Thomas Lyhne begyndte som leder, før han var det. Han blev ansat som leder på Høllevangsskolen i Toftlund, en specialskole fra 0.-9. klasse med 85 elever. Skoledagen forløb fra kl. 7 til 16, og Thomas Lyhne var leder af fritidsdelen – og virkede desuden som idrætslærer på skolen. Her var han i syv år. Samtidig tog han en diplomuddannelse i ledelse fra UC Syd, University College i Aabenraa.

Jobbet og uddannelse gav ham blod på tanden for at komme videre som leder. Næste skridt var at søger jobbet som leder af Tønder10, et kommunalt 10. klasse-center med 100 elever, der nu hører under Tønder Ungdomsskole. Som de sagde, da han var til ansættelsessamtale: Det var lidt en satsning at ansætte en pædagog frem for en lærer som leder. Men det gjorde de. Med sin idrætsbaggrund blev han samtidig leder af Tønder Sports College, der også hørte under ungdomsskolen. Her var han fire et halvt år.

Pædagogisk styrke
”Jeg ser ikke mig selv som først og fremmest pædagog. Jeg er leder med pædagogisk baggrund”, forklarer den nu 44-årige efterskoleforstander.

Altså, han er først og fremmest leder – at lede, det er det, han gør. Men den pædagogiske baggrund giver ham en tilgang, som ikke så mange andre skoleledere har – en tilgang, som også er en styrke.

”Den pædagogiske baggrund har hjulpet mig som leder, især når jeg har arbejdet med unge med udfordringer. Jeg er uddannet i at observere og beskrive børn og unge og i at forstå dem, hvor de er”, forklarer han.

På en kommunal specialskole har mange af eleverne både boglige og sociale udfordringer.

”De hjemlige forhold er med til at udfordre mange af eleverne, fordi de ikke trives derhjemme. Så nogle morgener kan det være som at begynde forfra med at bygge dem op”, siger han.

Fokus på trivsel
Samme pædagogiske tilgang kunne han også bruge som leder af 10. klasse-centeret, hvor han satte fokus på elevernes trivsel.

”Når de trives, lærer de bedre, det ved vi. På Tønder10 arbejdede vi relationelt, hvilket betød, at eleverne oplevede at blive mødt med forståelse af deres situation, fordi vi viste interesse for deres liv og ikke dømte dem på forhånd” uddyber Thomas Lyhne.

Noget andet han tog med fra Tønder10, var en erfaring i at holde afgangsprøver på 10. klasses niveau. På specialskolen i Toftlund var der også afgangsprøver, men kun op til 9. klasse.

Mere nuanceret syn
Man kan ikke få Thomas Lyhne til at sige, at det er bedre for en skoleleder at have en pædagogisk baggrund; man kan ikke en gang lægge ordene i munden på ham. Men han siger dog, at man med en pædagogisk baggrund har et mere nuanceret syn på den unge, hvor man med en lærerbaggrund måske har lettere ved at se på de faglige udfordringer.

”På læreruddannelsen har man ikke samme pædagogiske syn på barnets og den unge udvikling”, siger han og understreger samtidig, at det ikke gælder på specialskoler som Emmerske Efterskole, hvor lærerne kun kan hjælpe eleverne ved at have samme nuancerede tilgang.

”Jeg har ikke selv de faglige forudsætninger for at undervise, men jeg har dygtige lærere, der har styr på undervisningen”, siger han

Thomas Lyhne har tillid til sine nye kollegaer på Emmerske, og at skolen lever op til de faglige mål.

24syv pædagogik
”Det fantastiske ved at komme til en efterskole er, at vi kan arbejde med de unge døgnet rundt”, siger han.

En efterskole giver de unge en mere forudsigelig og struktureret hverdag, også efter skoletid, og det har flere af eleverne gavn af.

”Samtidig kan vi udnytte pædagogisk, at der er folk på hele tiden, med samme pædagogiske tilgang.”

Og den tilgang er den anerkendende tilgang: Tillid til, at de unge gør det bedste, de kan med de forudsætninger, de kommer med. Men også hvor de unge ikke kan putte sig som i en almindelig klasse, hvor det måske endda er blevet en overlevelsesstrategi.

Begejstret for skolen
Thomas Lyhne er begejstret for den Emmerske Efterskole og det, som lærerne kan.

”Her kender vi hver enkelt elev. Vi kender deres baggrund og deres mål. Og alle er i samme båd, så af den grund behøver de ikke at putte sig”, forklarer Thomas Lyhne.

Skolen giver dem redskaber til at knække de koder, der er, når man har regne-, læse- og skrivevanskeligheder, og dem træner de, også i fritiden.

Skaber det sammen
For Thomas Lyhne bliver det allervigtigste som ny leder at styrke den fælles pædagogiske retning, som langt hen ad vejen allerede er på skolen.

”Jeg ser på, hvad man gør andre steder og kan kvalificere det med evidensbaseret teori”, siger han.

Heldigvis har han i Birgit Seistrup Clausen en viceforstander, der har kompetencerne til at være den ”fag-faglige” leder og samtidig har hukommelsen og erfaringerne efter cirka 10 år skolen.

”Vi ser på hinandens kompetencer og fordeler lederrollerne”, siger Thomas Lyhne.

Vil være lille og bedst
Hvor det på nogle skoler er viceforstanderen, der er pædagogisk leder, bliver det nok mere et delt fokus for begge ledere.

”Jeg er den fremadkikkende, innovative leder, der godt kan lide udvikling. Jeg skal fremtidssikre en skole, der fungerer rigtigt godt i forvejen”, siger han.

”Vi skal være en af Danmarks bedste efterskoler på vores område …”

”Men vi skal ikke være større end de 94 elever, vi er gearet til. Eleverne har behov for den tryghed, der er på en mindre skole.”

Se mere på www.eeskole.dk