Breaking news på Facebook: Rud stopper som formand

315 personer er Ruds Facebook-opslag allerede nået ud til. Mange læsere har altså nok allerede fundet ud af, at Rud stopper som formand. Eller som han selv formulerer det i sit opslag:

”Efter 7 år som næstformand og de sidste 6 år som formand for foreningen har jeg valgt at stoppe i forbindelse med generalforsamlingen i april måned”.

Rud takker i sit opslag medlemmerne for de mange diskussioner og meningsudvekslinger – og takker alle de andre spændende mennesker, han har mødt i arbejdet.

”Det har været sjovt, interessant, til tider meget arbejdsomt – men heldigvis også med gode resultater, der er kommet medlemmerne til gode”, skriver han.

Vil du vide mere?
Vi har på redaktionen besluttet at følge op i næste nyhedsbrev. For læserne har krav på at vide mere!

Læs interviewet i næste nyhedsbrev om, hvad Rud nu skal – og hvad han tager med fra arbejdet som formand i Frie Skolers Ledere.

Vores reporter vil stille kritiske spørgsmål som: ”Hvad har du lært?”, ”Hvad er du lykkes med?” og ”Hvordan gik det med arbejdet på din egen skole og privat?”.

Rud fortsætter
Vi har ikke spurgt Rud om lov til interview, for han vil nemlig helst bare klø på med arbejdet i foreningen lige til generalforsamlingen i forbindelse med lederdagene.

”Jeg fortsætter de kommende måneder frem til generalforsamlingen med den sædvanlige energi og med en stor glæde over at være og have været en del af en god faglig organisation”.

Skolefilm: Kodning for alle – IT-kreativitet, digital produktion og digitalt mod

Børnene er klar til kodning – det skal lærerne også være. I denne række film introducerer vi 3 forskellige programmer til kodning på forskellige klassetrin. Se hvordan eleverne kaster sig ud i de nye udfordringer med kreativitet og lærelyst og se hvor langt, de når som digitale producenter.

1. februar starter 45 skoler i en forsøgsordning med faget teknologiforståelse, hvor eleverne blandt andet skal lære at kode. Filosofien bag projektet er, at eleverne skal forstå en algoritme, ligesom de forstår en bageopskrift. De skal opleve sig selv som digitale producenter – som en deres del af teknologiforståelse.

På linket herunder finder du også undervisningsfilm der introducerer de tre programmer – så man som lærer bliver godt klædt på til sin første undervisning i kodning.

Se filmene her og download undervisningsmateriale

Se de andre andre skolefilm

”Jeg lærer noget, jeg kan bruge som mellemleder”

For Tina P. Gade er lederuddannelsen helt perfekt. Hun er afdelingsleder på Viborg Private Realskole – og kan let omsætte, hvad hun lærer.

”For mig er målet med at gå her at nå et højere fagligt niveau, så jeg bliver klogere på min lederrolle”, siger hun.

Det betyder meget for Tina Gade, at alle har den samme baggrund som ledere i de frie skoler.

”Det gør det lettere, når vi i netværksgrupperne reflekterer over det, vi lærer. Vi har allerede en historik sammen og kender hinandens verdener, selvom de egentlig er ret forskellige”, siger hun.

Formiddagens oplæg om Handlingsteorier er ikke spildt, for anvendeligheden slår også igennem, under de korte gruppearbejder to og to:

”Jeg har lært, hvor vigtigt det er at gå mere direkte til sagens kerne som leder. I stedet for at snakke rundt om problemet, så ridser man udgangspunktet for samtalen klart op. Det har vi både teori og praksis bag”, siger hun.

”Godt, det er så fleksibelt”
Tina P. Gade er tilfreds med formen med 2 dages undervisning på Hornstrup Kursuscenter hver sjette uge.

”Det er godt, at man kan passe arbejdet samtidigt, det tages der hensyn til i forløbet. Og man behøver ikke at have dårlig samvittighed over, hvis man ikke når at læse det hele”, siger hun.

”Det er også godt, at det er på et internat, ellers fylder de daglige overvejelser let for meget i hovedet.

Måske eksamen
”Jeg ved ikke, om jeg vælger at gå til eksamen, men jeg har allerede bestemt mig for at tage næste modul, det ligger lige til højrebenet”, siger Tina.

”Det er vigtigere, at jeg tror på mig selv og min egen rolle, end at jeg går til eksamen, hvor det vigtige er at bringe teorierne og pensum i spil”, siger hun.

Rollen som 2’er
Halvdelen af deltagerne er øverste ledere, 1’erne, den anden halvdel er 2’ere, fra viceforstandere til afdelingsledere – og det er inspirerende med den forskel.

For nogle er det at være mellemleder bare et trin på vejen til at blive 1’er. Men på uddannelsen udforsker de mellemleder-rollen som en værdi i sig selv, og det kræver, at man definerer den klart.

”Måske har man som 2’er endda mere indflydelse på dagligdagen end den øverste leder? På Viborg Private Realskole har vi i ledelsen fælles projekter, men jeg har også mine egne projekter, hvor jeg så ikke behøver at vente på grønt lys”, siger Tina.

Læs også:

VIAs Lederuddannelse: “Du lærer gennem din egen praksis”

Forstander på Fjordvang Efterskole, Jacob G. Jørgensen: “Kurset er én, lang sparring i ledelse”

Kurset er én, lang sparring i ledelse

Forstanderen på Fjordvang Efterskole, Jacob G. Jørgensen, bliver hele tiden udfordret på lederuddannelsen – og det virker.

”Hvad det vigtigste er ved kurset? Hmm … Kurset varer ét år, og det er én lang sparring i ledelse. Det kan jeg bruge i dagligdagen”, siger Jacob G. Jørgensen.

”Du bliver utroligt meget klogere på dig selv som leder. Det starter med, at man laver hver sin projektbeskrivelse af et aktuelt problem, man alligevel arbejder med”, fortæller han.

Man lærer at se sig selv udefra
” Så man lærer at se sig selv udefra, helt fra begyndelsen. Der er hele tiden øvelser og gruppearbejder, hvor jeg skal analysere mig selv som leder og analysere kommunikationen med andre. Vi bliver hele tiden udfordret og møder modstand, får også nogle kindheste, uden det bliver personligt”, fortæller Jacob Jørgensen.

Dagens oplæg om Handlingsteorier er et godt eksempel på, hvordan teorien straks skal omsættes til den praktiske virkelige – og bringes ned på det personlige plan. Men for Jacob er teorien også vigtig:

”Modellen giver overblik og mere mening, og mere indsigt giver mere stabil ledelse. Og inderst inde ved vi det godt, at det hænger sådan sammen”, siger han.

Fællesskabet er vigtigt
Det næst-vigtigste for Jacob er samarbejdet med de andre skoleledere:

”Her er vi alle ledere, uanset om vi er mellemledere eller øverste ledere. Selvfølgelig træder vores forskellige erfaringer frem, når vi snakker konkrete cases. Men det gør ikke samarbejdet sværere”, siger han.

”Der gør en større forskel, om vi kommer fra en friskole eller en efterskole, hvor vi for eksempel ikke har så meget med forældrene at gøre. Men det er vigtigt, at vi alle kommer fra frie skoler, for der er meget længere til folkeskolens virkelighed”, tilføjer forstanderen fra Fjordvang Efterskole.

”Det tredje vigtigste er faktisk netværket. Det kan være ensomt at være leder, men her får vi et fortroligt forum.”

 

Læs også:

VIAs Lederuddannelse: “Du lærer gennem din egen praksis”

Afdelingsleder på Viborg Private Realskole, Tina P. Gade: ”Jeg lærer noget, jeg kan bruge som mellemleder”

Lederkonferencen 2019 – se program og meld dig til

Bliv klogere på lønforhandling, work-life balance, personlig storytelling, fremtidens nyhedsmedier og innovativ ledelse. Og nyd i øvrigt tre dage med fokus på din egen ledergerning – krydret med vinterbadning, bridgewalking, gåture/løbeture, erfaringsudveksling, slotsmiddag og god musik.

Læs mere og tilmeld dig her

Fra pædagog til forstander

For Thomas Lyhne er det ren optur at blive ansat som leder af Emmerske Efterskole i Tønder, en specialskole for 8.-10. klasses-elever, der lærer at læse, skrive og regne. Det er som om, at alle brikkerne i hans arbejdsliv nu falder på plads:

  • Utraditionel karrierevej – fra pædagog til skoleleder
  • God uddannelseskombination – med et diplom i ledelse oven på pædagoguddannelsen
  • Relationel tilgang til ledelse – som leder med pædagogisk baggrund
  • Relevante erfaringer – fra en kommunal specialskole og et 10. klasse-center
  • Fedt med en efterskole – hvor vi kan arbejde med eleverne døgnet rundt
  • Optur at komme på Emmerske – hvor de i forvejen kombinerer en stærk faglighed med en stærk pædagogisk tilgang

Den 3. december 2018 startede Thomas Lyhne som leder af Emmerske Efterskole i Tønder. Så han har ikke engang været en uge i jobbet, da nyhedsbrevet Frie Skolers Ledere kontakter ham. Alligevel er han glad for at fortælle om sit nye job, der virker som verdens bedste arbejde for ham, lige nu, lige her, hvor han knap nok er begyndt.

Det hele begyndte faktisk for over 12 år siden, da han som 32-årig blev færdig som pædagog fra Haderslev seminarium.

Trip, trap, karriere
Thomas Lyhne begyndte som leder, før han var det. Han blev ansat som leder på Høllevangsskolen i Toftlund, en specialskole fra 0.-9. klasse med 85 elever. Skoledagen forløb fra kl. 7 til 16, og Thomas Lyhne var leder af fritidsdelen – og virkede desuden som idrætslærer på skolen. Her var han i syv år. Samtidig tog han en diplomuddannelse i ledelse fra UC Syd, University College i Aabenraa.

Jobbet og uddannelse gav ham blod på tanden for at komme videre som leder. Næste skridt var at søger jobbet som leder af Tønder10, et kommunalt 10. klasse-center med 100 elever, der nu hører under Tønder Ungdomsskole. Som de sagde, da han var til ansættelsessamtale: Det var lidt en satsning at ansætte en pædagog frem for en lærer som leder. Men det gjorde de. Med sin idrætsbaggrund blev han samtidig leder af Tønder Sports College, der også hørte under ungdomsskolen. Her var han fire et halvt år.

Pædagogisk styrke
”Jeg ser ikke mig selv som først og fremmest pædagog. Jeg er leder med pædagogisk baggrund”, forklarer den nu 44-årige efterskoleforstander.

Altså, han er først og fremmest leder – at lede, det er det, han gør. Men den pædagogiske baggrund giver ham en tilgang, som ikke så mange andre skoleledere har – en tilgang, som også er en styrke.

”Den pædagogiske baggrund har hjulpet mig som leder, især når jeg har arbejdet med unge med udfordringer. Jeg er uddannet i at observere og beskrive børn og unge og i at forstå dem, hvor de er”, forklarer han.

På en kommunal specialskole har mange af eleverne både boglige og sociale udfordringer.

”De hjemlige forhold er med til at udfordre mange af eleverne, fordi de ikke trives derhjemme. Så nogle morgener kan det være som at begynde forfra med at bygge dem op”, siger han.

Fokus på trivsel
Samme pædagogiske tilgang kunne han også bruge som leder af 10. klasse-centeret, hvor han satte fokus på elevernes trivsel.

”Når de trives, lærer de bedre, det ved vi. På Tønder10 arbejdede vi relationelt, hvilket betød, at eleverne oplevede at blive mødt med forståelse af deres situation, fordi vi viste interesse for deres liv og ikke dømte dem på forhånd” uddyber Thomas Lyhne.

Noget andet han tog med fra Tønder10, var en erfaring i at holde afgangsprøver på 10. klasses niveau. På specialskolen i Toftlund var der også afgangsprøver, men kun op til 9. klasse.

Mere nuanceret syn
Man kan ikke få Thomas Lyhne til at sige, at det er bedre for en skoleleder at have en pædagogisk baggrund; man kan ikke en gang lægge ordene i munden på ham. Men han siger dog, at man med en pædagogisk baggrund har et mere nuanceret syn på den unge, hvor man med en lærerbaggrund måske har lettere ved at se på de faglige udfordringer.

”På læreruddannelsen har man ikke samme pædagogiske syn på barnets og den unge udvikling”, siger han og understreger samtidig, at det ikke gælder på specialskoler som Emmerske Efterskole, hvor lærerne kun kan hjælpe eleverne ved at have samme nuancerede tilgang.

”Jeg har ikke selv de faglige forudsætninger for at undervise, men jeg har dygtige lærere, der har styr på undervisningen”, siger han

Thomas Lyhne har tillid til sine nye kollegaer på Emmerske, og at skolen lever op til de faglige mål.

24syv pædagogik
”Det fantastiske ved at komme til en efterskole er, at vi kan arbejde med de unge døgnet rundt”, siger han.

En efterskole giver de unge en mere forudsigelig og struktureret hverdag, også efter skoletid, og det har flere af eleverne gavn af.

”Samtidig kan vi udnytte pædagogisk, at der er folk på hele tiden, med samme pædagogiske tilgang.”

Og den tilgang er den anerkendende tilgang: Tillid til, at de unge gør det bedste, de kan med de forudsætninger, de kommer med. Men også hvor de unge ikke kan putte sig som i en almindelig klasse, hvor det måske endda er blevet en overlevelsesstrategi.

Begejstret for skolen
Thomas Lyhne er begejstret for den Emmerske Efterskole og det, som lærerne kan.

”Her kender vi hver enkelt elev. Vi kender deres baggrund og deres mål. Og alle er i samme båd, så af den grund behøver de ikke at putte sig”, forklarer Thomas Lyhne.

Skolen giver dem redskaber til at knække de koder, der er, når man har regne-, læse- og skrivevanskeligheder, og dem træner de, også i fritiden.

Skaber det sammen
For Thomas Lyhne bliver det allervigtigste som ny leder at styrke den fælles pædagogiske retning, som langt hen ad vejen allerede er på skolen.

”Jeg ser på, hvad man gør andre steder og kan kvalificere det med evidensbaseret teori”, siger han.

Heldigvis har han i Birgit Seistrup Clausen en viceforstander, der har kompetencerne til at være den ”fag-faglige” leder og samtidig har hukommelsen og erfaringerne efter cirka 10 år skolen.

”Vi ser på hinandens kompetencer og fordeler lederrollerne”, siger Thomas Lyhne.

Vil være lille og bedst
Hvor det på nogle skoler er viceforstanderen, der er pædagogisk leder, bliver det nok mere et delt fokus for begge ledere.

”Jeg er den fremadkikkende, innovative leder, der godt kan lide udvikling. Jeg skal fremtidssikre en skole, der fungerer rigtigt godt i forvejen”, siger han.

”Vi skal være en af Danmarks bedste efterskoler på vores område …”

”Men vi skal ikke være større end de 94 elever, vi er gearet til. Eleverne har behov for den tryghed, der er på en mindre skole.”

Se mere på www.eeskole.dk

Julehilsen fra formanden

Kære medlemmer

”Fra den dag gjorde jeg det til min vigtigste mission at stræbe efter at sikre, at intet menneske, der arbejder under min ledelse, skal se tilbage på den tid af deres liv med fortrydelse. Det er sgu ikke nemt, skulle jeg hilse at sige, og jeg skal være den første til at betvivle, om jeg er lykkedes med det”.

Det afsnit i Morten Albæk nyeste bog ”Ét liv, én tid, ét menneske” (okt. 2018) fik mig til at reflektere – og glæde mig til at læse hele bogen i juleferien.

Afsnittet slutter med sætningen: ”Som leder bærer man det privilegium og ansvar, det er, direkte og indirekte gennem sin position og sit lederskab at røre hundrede eller tusindvis af menneskers liv”. 

Som ledere på de frie skoler er ovenstående en del af vores job og vores ansvar ved siden af – eller ovenover – alt det andet, som vi skal forholde os til: Ændrede tilskudssatser og ændrede prøvedatoer, daglige forældrehenvendelser, alt for mange omsorgsdage placeret i december, alle julearrangementerne i december, den umiddelbare glæde ved elevernes drillenisserier, byggeplaner, skift af rengøringsselskab, snerydningsplaner i juleferien m.m. Der er mange ting, der fylder vores hverdage som ledere – nogle af dem er sure og øv-ting, og rigtig mange er glædesfyldte ting, som giver stor glæde ved vores job.

Vi har mange meget forskellige ting på vores to-do-lister enten i form af gule post-it-sedler, som kan fjernes i dagens løb samtidig med, at der kommer nye til (nogle af jer har det mere nutidigt elektronisk), og derfor bliver det rigtig dejligt at nå frem til juleferien denne uge. Ferien giver et tiltrængt break fra hverdagen og for at ”være på hele tiden” – så den er både os ledere, lærere og elever rigtig velundt.

Forhåbentlig giver juleferien flere af os tid og ro til refleksion, og måske kan nogle af os inspireres til at reflektere, på samme vis som Morten Albæk, om vi også stræber efter, at alle mennesker, der arbejder og har arbejdet under vores ledelse, kan se tilbage på den tid af deres liv uden fortrydelse.  Det tror jeg ikke, at vi kan svare ja til, men jeg tror godt, at man kan have det som et pejlemærke og på den vis skabe et 2019, som kan blive et endnu bedre år for os selv, vores ansatte og elever.

Alle medlemmer ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår – det samme ønskes alle Frie Skolers Lederes samarbejdspartnere.

Rud Nielsen, Formand

Flere tilbud til nye ledere

Omkring 100 nye ledere starter hvert år i de frie skoler, og Frie Skolers Ledere er i kontakt med rigtig mange af dem i forbindelse med besættelsen af lederstillingen.

Foreningens bestyrelse har besluttet at øge de fremtidige aktiviteter og tilbud for nye ledere. Vores erfaring er nemlig, at der kan være mange udfordringer i forbindelse med opstarten – særligt hvis det er det første lederjob.

I forvejen indbyder vi nye ledermedlemmer til en fælles eftermiddag i forbindelse med den årlige Lederkonference. I år var ca. 10 nyansatte ledere samlet den første dag.

Fra næste år satser vi på flere tilbud – og på at komme i kontakt med så mange nye ledere som muligt.

Blandt andet planlægger vi en række inspirationsdage flere steder i landet – herom senere.

Samtidig vil vi løbende følge med i annonceringen og besættelsen af lederstillingerne i de frie skoler, således at vi løbende har et overblik over hvem der ansættes i de ledige stillinger.

Seniortræf 2019 på lederkonference

På årets Seniortræf på Rude Strand blev deltagerne enige om, at det var tid at prøve noget nyt. De opfordrede derfor bestyrelsen til at lave næste træf i forbindelse med den årlige Lederkonference i april måned.

Foreningens bestyrelse slog straks til – og programmet for næste gang ser derfor således ud:

24. april 2019 på Hindsgavl Slot ved Middelfart

12.00 – 13.00  ankomst og frokost

13.00 – 17.00  program efter aftale med seniorerne

18.00 – 19.15  let buffet

19.15 – 19.30  velkommen til Lederkonferencen 2019

19.30 – 21.00  ”Den der råber, lyver”, ved Lea Korsgaard, chefredaktør ved Zetland

Der er samtidig mulighed for at overnatte på enkeltværelse til torsdag morgen inkl. slottets morgenbuffet.

Tilmeld dig senest fredag den 5. april 2019 til mailadressen: avj@fsleder.dk – Studentermedhjælp Asta Victoria Jacobsen

Undersøgelse: Sådan bruger lederne sociale medier

Forældrene er der: Danskere over 30 år bruger i gennemsnit 23 minutter hver eneste dag på sociale medier.

De unge er der: Unge mellem 13 og 29 bruger i gennemsnit 60 minutter dagligt på sociale medier. Det viser tal fra 2017 ifølge DR.

Samtidig er Facebook og andre sociale medier ofte udskældt for at være medier, hvor der kan foregå ukontrolleret mobning af medarbejdere og elever, og hvor skoler og andre pludselig kan opleve en regulær shitstorm af kritik og tilsvining.

Frie Skolers Ledere satte sig derfor for at undersøge, hvordan medlemmerne bruger eller ikke bruger de sociale medier i deres professionelle arbejde som ledere.

Facebook er også størst på arbejde
Ud af de ca. 200 ledere, der har svaret på undersøgelsen, bruger tre ud af fire Facebook arbejdsrelateret. På andenpladsen kommer LinkedIn, som godt en fjerdedel af skolerne bruger, mens Instagram bruges af knap en femtedel.

Over halvdelen af lederne (55 %) mener, at sociale medier er en hjælp i deres arbejde.

Samtidigt viser kommentarerne i undersøgelsen, at Facebook deler vandene:

Nogle er begejstrede

  • Facebook er et fantastisk medie til at give forældre og andre interesserede et indblik i, hvad der foregår på skolen. Det har sparet mange timers skrivning og udgivelse af ugentlige nyhedsbreve … som alligevel aldrig blev læst. 5 billeder på Facebook med en kort kommentar er nemt at overskue og er ikke nogen tidsrøver.

Nogle er midt i mellem

  • Jeg kan se både fordele og ulemper, men har altså valgt ikke at gøre brug af de sociale medier direkte.
  • Skolen har en profil på Facebook – ikke andet

Nogle er modstandere

  • Nødvendigt onde – reklamemæssigt
  • Man burde bruge andre kanaler til officiel kommunikation end de sociale medier.

Hvad bruger lederne de sociale medier til?
Knap en femtedel af lederne bruger ikke selv de mest udbredte sociale medier, men mange har i stedet uddelegeret opgaven til andre. Næsten alle skolerne har en Facebook-profil (90 %), som flere angiver er en vigtig markedsføring:

  • Vi bruger vores Facebook til markedsføring af skolen
  • Facebook bruges til envejskommunikation; til at vise skolen frem. Ingen dialog.
  • Vi bruger Facebook i markedsføringsøjemed, nyheder om hvad der sker til forældre og følgere
  • Vi bruger det nærmest kun som PR og info, der går ikke noget specifikt ud til forældre og andre ad den vej.

Ellers er kontakten til netværk via sociale medier den mest udbredte. De fleste svarer, at de holder sig ajour med deres professionelle netværk (64 %), og at de bruger sociale medier til at holde sig kontakt med professionelle kontakter (57 %).

Knap en tredjedel af lederne tjekker kandidater til jobs ud på sociale medier, mens lidt færre direkte søger efter kandidater til jobs på sociale medier. Det vil med andre ord sige, at mere end to tredjedele ikke udnytter de muligheder, som eksempelvis LinkedIn giver for at finde nye medarbejdere – eller at de som med skolens Facebookside uddelegerer opgaven til andre.

Mange har oplevet negativ omtale
Lidt under halvdelen af skolerne har oplevet negativ omtale af skolens arbejde på sociale medier (42 %). Og mere end hver tiende har været offer for chikane eller shitstorm (11 %).

Det tyder altså på, at der er en reel risiko for, at det, der foregår på de sociale medier, kan have negative konsekvenser for skolens omdømme og trivsel. Samtidigt tyder kommentarerne på, at det ikke er et stort og tilbagevendende problem:

  • Jeg har oplevet / hørt om chikane på min person i en lukket gruppe for forældre
  • Vi har kun i 2 tilfælde indenfor 26 år oplevet en vred forælder skrive noget dårligt på Facebook eller i pressen
  • Vi var ude for en shitstorm af falske googleanmeldelser i forbindelse med en sag med to elever i overbygningen. Det er foreløbig vores eneste negative erfaring.
  • Jeg er blevet omtalt negativt på Facebook, da nogle pædagoger stoppede hos os, men har aldrig selv læst det.
  • Jeg har oplevet én meget negativ omtale. En anmeldelse på Facebook. Jeg ser det ikke som et problem!
  • Jeg har i en tidligere ansættelse oplevet en regulær shitstorm omkring min person. I min tid på en fri grundskole har jeg ikke oplevet noget ubehageligt.

Over en tredjedel har regler
En mindre andel har et beredskab over for ”angreb” på de sociale medier (17 %). Men flere nævner, at regulerer deres egen og de ansattes brug af sociale medier.

”Principielt er jeg aldrig Facebook-ven med ansatte, forældre, bestyrelse – dette sikrer i nogen grad at man ikke bliver udsat for shitstorm og lignende”, skriver en leder.

Godt en tredjedel af skolerne har et regelsæt for brugen af sociale medier (38 %), og det handler det mest om, at medarbejderne ikke må være venner eller tale om private ting med elever og forældre på sociale medier.

En leder fortæller: ”Vi har en Facebookside for skolen – det officielle ansigt. Her kan andre ikke slå opslag op. Desuden har vi en lukket gruppe for skolens forældre, ansatte og elever – denne bruges udelukkende til ’hygge’: fotos fra arrangementer, salg af brugt legetøj mm. Ikke til debat om skolen og vores arbejde.”

Regler for venskaber og likes
15 ledere fortæller om klare regler for venskaber: ”Man er ikke venner med elever og deres forældre på Facebook”, ”Ingen vennerelationer til eleverne” og ”Altid huske, at man i en vis grad repræsenterer skolen”.

Tilsvarende har nogle skoler regler for likes og kommentarer:

  • Man kommenterer ikke på opslag, liker kun.
  • For forældre gælder, at der kun må likes, deles eller kommenteres positivt.
  • Ingen personlige samtaler på grupper.
  • kun generelle fortælleringer og info som kan siges højt i offentligt rum.

Andre regler beskytter eleverne:

  • Et mundtligt regelsæt, hvor vi sørger for at offentliggøre billeder af elever, der ikke udstiller eleverne.
  • Desuden blander vi os en smule i elevernes indbyrdes sprog til hinanden på deres Facebookgruppe.

Sociale medier er ikke en fair platform
Flere skoler har lavet regler om, at al dialog mellem lærere og forældre skal foregå på Skoleintra:

  • SkoleIntra er vores samarbejdsplatform. Medarbejderne må ikke være i samarbejdsplatforme med nuværende elever og forældre andre steder.
  • Det er udelukkende skoleintra, der bruges til information og kommunikation med forældre.
  • Vi bruger Yammer som intranet. Det fungerer meget som Facebook, men det er kun skolens forældre, børn og ansatte, der ar adgang til netværkets åbne og lukkede grupper.

De færreste ledere anser de sociale medier som en ”fair” kommunikationsplatform mellem skole og hjem. Tre fjerdedele af lederne er således helt uenige eller delvist uenige i, at sociale medier er en fair platform for kommunikation mellem skole og hjem.

Et forsigtigt bud på disse høje tal kan være, at vi opfatter både fairness og sociale medier forskelligt. Nogle vil eksempelvis betegne det meget udbredte SkoleIntra som et sociale medie, andre ikke. Nogle forbinder måske Facebook med shitstorm og dermed ikke med en ”fair platform”. Det siger undersøgelsen imidlertid ikke noget om.

Ledere uddelegerer sociale medier
”Ledelsen skal tjekke opslag på skolens Facebookside, inden de slås op, så vi forhindrer, at misforståelser opstår. Vi er tre administratorer. For private opslag, er der ingen spilleregler”, skriver en leder.

Men generelt bruger lederne ikke lang tid på sociale medier. Langt de fleste ledere (76 %) bruger under to timer om ugen på sociale medier. Det hænger for flere af dem sammen med, at de har uddelegeret det til andre:

  • Jeg sender materiale t. et bestyrelsesmedlem, der står for skolens Facebookside.
  • Andre på skolen er dedikeret til arbejdet med sociale medier.
  • Nogle kollegaer har det som arbejdsopgave.
  • Andre medarbejdere arbejder bevidst med kommunikation og beskyttelse.
  • Kun få medarbejdere har administrationsrettigheder.

Som en leder skriver i kommentarfeltet må en Facebook-politik have ”retningslinjer for hvad, hvem og hvordan der lægges på Facebook”.

Sådan bruger du sociale medier mere effektivt på din skole
I de næste nyhedsbreve giver vi nogle tips til, hvordan du som leder kan udnytte de muligheder, kommunikation på sociale medier giver for pr, rekruttering og trivsel på skolen.

Men også hvordan du samtidig sikrer, at medarbejdere og elever har de rette rammer og regler, så ingen lider overlast.