Det handler om empati, uanset om det er med en efterskoleelev eller Romeo og Julie

Preben Birkeholm startede i efteråret som viceforstander på Langelands Efterskole. Her bruger han nogle af samme teknikker til at arbejde med eleverne, som han brugte, da han var leder på Børn og Unge Teatret i Svendborg.

Det vigtigste værktøj, Preben bruger, hedder empati. For uanset om du står og skal spille Romeo eller arbejde med en efterskoleelev, handler det om at kunne sætte sig ind i, hvordan den anden tænker.

”På teatret arbejdede vi jo med fiktive karakterer, men det handler alligevel om at sige: ’gad vide, hvordan Romeo regerer og tænker’ for at kunne spille rollen. På efterskolen skal jeg jo ikke spille en elev, men jeg skal også prøve at forstå, hvorfor en elev reagerer som han eller hun gør – også selvom det ikke altid lige giver mening i situationen”.

På efterskolen er forholdet til eleverne mere intenst
Både på Børn og Unge teatret og efterskolen arbejder Preben med unge mennesker, der frivilligt kommer for at lave projekter sammen. Men på efterskolen, er der den store forskel, at eleverne bor og spiser på skolen, så det pludselig er en kostskole, han er ansat på.

”Der er jo en helt anden pædagogisk opgave på en kostskole, fordi man møder eleverne i mange andre situationer end selve produktionen. Her har vi eksempelvis også på en helt anden måde ansvar for, at de elever op, der måske ikke lige som udgangspunkt har de bedste kort på hånden, bliver samlet op igen og får et godt forløb”.

Ud over det pædagogiske arbejde med børnene har styring og ledelse også altid tiltrukket Preben.

Han har efter B&U Teatret arbejdet i et par projektstillinger, hvor han blandt andet skulle lave et forløb om storytelling for skofirmaet Ecco. Her fandt han ud af, hvor meget historiefortællingen betød for ham i det visionære arbejde, og han tog en beslutning om, at gå efter et arbejde med både ledelse og teater igen.

Jobbet som viceforstander på Langelands efterskole blev slået op, og det tiltrak Preben, at halvdelen af jobbeskrivelsen handlede om ledelse og administration.

”På efterskolen er det ikke bare mig selv, der skal have visionerne og gennemføre dem. Her får jeg også nogle kolleger, der deler min interesse for at udvikle skolen. Og så er der også bare noget over at være sammen med eleverne udover den skemalagte undervisning, hvor man kan mærke, at man virkelig kan gøre en forskel i deres liv”, fortæller han.

Med på kursus for nye ledere
Med jobbet som viceforstander trådte Preben også ind i kredsen af Frie Skolers Ledere og var derfor til med på årets lederkonference og generalforsamling på Hindsgavl Slot. Lige inden lederkonferencen var han med på kurset for nye ledere, som blev afholdt for første gang i år med Lisbeth Qvortrup som kursusleder.

Her opdagede Preben, hvordan andre nye ledere deler nogle af de samme frustrationer og udfordringer, som han selv står med. Men også at deltagerne kom med vidt forskellig ledelsesmæssig erfaring.

”Det var stor forskel på, hvad folk havde med i bagagen på kurset, så jeg tror ikke, det giver mening, at vi skal lave et netværk med alle deltagerne fra kurset. Til gengæld var der nogle af deltagerne, jeg bondede med og kunne relatere til, så dem kunne jeg godt forestille mig at starte et netværk op med på eget initiativ”.

Kurset var bygget op omkring nogle fastlagte overskrifter, som deltagerne undervejs kunne udvælge og dykke ned i. Denne form var ifølge Preben et godt udgangspunkt for at få deltagerne til at fortælle om de konkrete ledelsesmæssige udfordringer hjemme på deres egne skoler.

”Overskrifterne åbnede en dialog imellem os deltagere, men samtidig var det også fagligt funderet, så Lisbeth formåede at hægte de ting, vi var interesserede i, op på nogle modeller, så vi også følte, at vi fik noget med hjem”.

Sådan en netværksproces med nye lederkolleger handler ifølge Preben også om empati og lysten til at undersøge, hvad der ligger bag, at mennesker handler og tænker, som de gør.

Af Jesper Kjems