Du lærer gennem din egen praksis

På VIAs ”Lederuddannelse for de frie grund- og efterskoler” er de godt i gang med lære sig selv at kende, lære hinanden at kende – og derigennem lære en hel masse andet om ledelse. For her bringer man sig selv i spil.

I dag skal de lære om handlingsteorier – og om forskellen på skueteorier og brugsteorier.

Underviserens oplæg tager udgangspunkt i Viviane Robinsons grundbog om OTL-teori, Open To Learning, og fokus er på at validere formodninger ved at tjekke dem.

Det lyder enkelt, og det er det egentlig også. Men alligevel oplever deltagerne pludselig, at det her, de ofte går galt i byen, når de leder andre.

Det gælder ikke mindst formodninger om lederen selv – for vi tror, vi ved, hvorfor vi gør som vi gør, men i pressede situationer har vi dybereliggende kerneværdier og overbevisninger, som tager over. I teorien har alle nemlig to handlestrategier, som vi arbejder efter:

Fra teori til praksis
”Vi har ofte nogle foretrukne handle-strategier, skueteorier, som er baseret på vores værdisæt og overbevisninger. Men vi har også en Theory-in-use eller brugsteori, som vi tyr til, når vi bliver pressede, og som er baseret på et andet sæt værdier og overbevisninger”, siger underviseren.

Deltagerne lytter og tager noter, mens det vigtigste punkter og henvisninger projiceres på lærredet over underviseren.

Det er fjerde samling af lederuddannelsen, og deltagerne ved, at det ikke varer længe, før de selv kommer i spil.

”Vi skal arbejde lærende i et double-loop, hvor vi undersøger vores foretrukne handlingsteorier og vores brugsteorier – samtidig med at vi i en dialog må gennemskue den andens handlingsteori, værdier og overbevisninger”, forklarer underviseren.

Det lyder teoretisk, men er helt afgørende for at lede forandringsprocesser:

”Vanskeligheden ved at ændre en praksis er proportional med forholdet mellem handlingsteorien bag den nuværende praksis og handlingsteorien bag den foreslåede nye praksis. Vi må derfor ”måle” afstanden mellem de to, og finde ud af, hvad der blokerer”, fortæller han.

Næste skridt er at gøre det konkret og relevant for deltagernes verden. En film med forskellige scenarier af en medarbejder-samtale sættes på – og snart efter diskuterer deltagerne to og to, hvad problemet var i hver sekvens – og hjemme hos dem selv.

Slide fra uddannelsen

Lederuddannelse med nye horisonter
Det er nemlig ikke for sjov, at man på de frie skolers lederuddannelse bringer sig selv og sin skole i spil. Ikke bare lærer man bedst på den måde. Man kan også prioritere den praktiske tilgang over den teoretiske. Uddannelsen er nemlig ikke mere teoritung, end man selv vil.

Deltagerne bestemmer således selv, om de vil gå til eksamen og lave en skriftlig og mere teoretisk funderet opgave, eller om de har nok i den meget praktisk anvendelige læring, der kommer ud af samlingerne, hjemmeopgaverne med ens eget udviklingsprojekt og dialogen i netværksgrupperne.

Men hvis man har mod på det, giver den frie lederuddannelsen adgang til eksamen ”Pædagogisk ledelse” og ”Forandringsledelse”, som er faste moduler på Diplomuddannelsen i Ledelse.

Det næste modul for frie skoler er ’Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling’, der udbydes i efteråret. Det er et særligt tilrettelagt opfølger-modul for alle både fra det igangværende og fra tidligere forløb.

Formålet med uddannelsen er:

  • at styrke dine forudsætninger for ledelse i skolen på individ-, team- og organisationsniveau gennem indføring i relevant teori og systematisk refleksion af praksis.
  • at etablere netværk om udvikling af egen ledelsespraksis.

Læs også:

Forstander på Fjordvang Efterskole, Jacob G. Jørgensen: “Kurset er én, lang sparring i ledelse”

Afdelingsleder på Viborg Private Realskole, Tina P. Gade: ”Jeg lærer noget, jeg kan bruge som mellemleder”