Fra efterskoleforstander til øverste leder på talentakademi – og tilbage igen

René Holm Hansen blev i 2016 øverste leder af Dansk Talentakademi i Holstebro med fem afdelingsledere under sig. 14 måneder senere sagde han op og fik sit gamle job som forstander af Viby Efterskole tilbage.

Turen væk fra efterskolen startede med, at René var træt af markedsføringen af Viby efterskole, som optog mere og mere af hans tid som forstander.

”Jeg begyndte så småt at tænkte: ’Hmm, er det det her, du gider, eller er det mere de ledelsesmæssige ting, der skal fylde noget?’ Altså det at være leder for andre og måske også prøve at være leder for andre ledere.”

Han havde taget en diplomuddannelse i ledelse, og blev udfordret, da han så et jobopslag for en stilling som leder af Dansk Talentakademi. Akademiet har med musik, dans, teater, forfattere og kunstnere af gøre, så kunne han kombinere det kreative med professionel ledelse.

På Viby Efterskole var han chef for mange kunstneriske mennesker, så på den måde var området ikke nyt for ham. Samtidigt kunne han her prøve kræfter med en mere kompleks organisation med flere andre ledere under sig.

Desuden tiltalte det René, at Dansk Talentakademi tilbyder en tre årig uddannelse, hvor de lidt ældre elever i endnu højere grad end på efterskolen har valgt at gå i dybden og bruge mere tid på at dyrke et kunstnerisk fag.

Spændende at lede ledere
René fik jobbet og blev dermed leder for fem afdelingsledere, som havde hver deres undervisningsteam under sig ude på det enkelte fag.

”Det var faktisk det, jeg syntes var mest spændende og interessant. Altså det med ledelse af ledere, frem for ledelse af medarbejdere, som jeg var vant til på efterskolen”.

Selvom René ikke havde erfaring med at lede andre ledere, lå opgaven ikke fjernt fra at lede lærere:

”Lærere er faktisk også dygtige ledere, fordi de har et klasseledelsesjob ind over deres undervisningsopgaver. Så jeg havde på den måde erfaring med at lede ledere, men fik her mulighed for at indgå i et ledelsesteam, hvor jeg som øverste leder skulle skabe en udvikling sammen med de mellemlederne, som så skulle have det til at fortsætte længere ned i organisationen”.

Det ekstra mellemlederlag gjorde afstanden mellem René og eleverne større i forhold til den flade struktur, han kendte fra efterskolen.

”Når jeg diskuterede noget med lærerne på efterskolen, så var de direkte i en undervisningssituation bagefter. I det nye job kunne vi snakke mål eller strategi , som de bagefter skulle kanalisere videre ned i organisationen til nogle undervisere, der til sidst gennemførte det ude hos nogle elever. Det var klart en udfordring, hvor jeg tænkte, at jeg kunne udvikle mig som leder”.

Udfordrende, ja, men der manglede noget
Den ledelsesmæssige udfordring levede fuldt ud op til Renés forventninger til det nye job. Men efter et stykke tid fandt han ud af, at han savnede kontakten med de unge mennesker.

”Pludselig sad jeg i en organisation, hvor min kontakt var afdelingsledere og engang i mellem måske nogle undervisere. Men den der pingpong med de unge, hvor man udfordrer dem, og de udfordrer en tilbage, som jeg havde været vant til i 22 år på efterskolen, den var der ikke”.

René indså, at netop den daglige og uformelle kontakt med de unge faktisk var det, der gav ham energi blandt alle ledelsesopgaverne.

”Man bruger nogle ressourcer og noget energi på de opgaver, man har i sit job, men der er også nogle ting, der lader dig op. Så nu kunne jeg mærke, at det, der havde givet mig den energi tidligere, det var der ikke længere”.

I første omgang forsøgte René at opsøge pingpongen med de unge i det nye job. Men da eleverne først møder ind på Talentakademiet sent på dagen efter, de har været i gymnasiet, var det svært at få til at overlappe med lederjobbet, hvor kontakten til myndigheder og andre ledere primært foregår i dagtimerne.

”Jeg skulle omlægge min arbejdstid for at få den kontakt med eleverne, som jeg savnede, og det var bare sjældent, at det lykkedes. Så da jeg havde været et årshjul igennem og ligesom kendte mulighederne, var min vurdering faktisk, at det her tror jeg ikke på, at jeg vil komme til at trives i”, siger han og fortsætter:

”Eleverne vidste måske lige, hvem jeg var af navn, men heller ikke mere, og det var faktisk sådan lidt en partykiller for mig. Og det havde jeg ikke set komme, fordi jeg bare havde været vant til, at eleverne var der på efterskolen, på godt og ondt”.

Det René savnede var de snakke, han havde med eleverne, når de spiste middagsmad. Eller hvis han fik sagt noget til en morgensamling, som provokerede en elev, som lige måtte hen bagefter og diskutere, om man nu ikke også kunne se det på en anden måde.

”Det svarer egentlig til familien, der mødes med hinanden hjemme over spisebordet og snakker om løst og fast. De der ustrukturerede møder, som på efterskolen alligevel var så strukturerede, at jeg mødte eleverne hver dag”, fortæller ham.

Besluttede sig for at søge tilbage
Efter godt et år i den nye stilling  besluttede René at kigge sig om efter et forstanderjob i efterskoleverdenen. Stort set samtidig så han, at hans gamle job som forstander på Viby Efterskole var blevet ledigt igen.

”Så tænker jeg, at det må da være et vink med en vognstang. Jeg var jo rigtig glad for Viby Efterskole, men havde bare af personlige årsager lavet et karriereskift og fundet ud af, at det ikke var det, der gjorde mig gladere som menneske”.

Så derfor søgte han sit gamle job som forstander – og fik det.

Nu med kunstnerisk netværk
Jobbet som leder af Dansk Talentakademi har givet René et kæmpe netværk inden for den kunstneriske verden, fordi Talentakademiet samarbejder med flere andre skoler og institutioner end efterskolen. Samtidig lærte han, hvordan hele det kommunale system fungerer, så han i dag er mere målrettet, når han skal samarbejde med Middelfart Kommune eller andre samarbejdspartnere.

”Det med eksterne samarbejder er noget, vi kan blive meget bedre til i efterskoleverdenen. Vi kan godt have en tendens til at leve lidt i vores egen osteklokke, men nu er jeg helt sikkert blevet bedre at tænke i eksterne samarbejder”.

Men det vigtigste ved turen omkring Dansk Talentakademi og tilbage til Viby efterskole er, at René grundlæggende har lært sig selv bedre at kende. Han fortæller, at man ofte er helt klart over, hvad der er irriterende ved et job, men sjældent tager sig tid til at sætte sig ned og spørge sig selv:

”Hvad gjorde egentlig det her til en god dag? Hvorfor var det, du gik hjem og smilte, selvom det var en lang dag? Det havde jeg ikke gjort før, så de her to jobskift har helt sikkert givet mig en større bevidsthed om, hvad der skaber livsglæde og arbejdsglæde for mig”.

Af Jesper Kjems