Den nye Ugelbølle Friskole i Syddjurs er god til rejse penge og skaffe frivillige. Men det er forældrene, der styrer det. Lederens opgave er at melde klart ud og holde alle orienteret.

”Der er altid en, der kender en her”, siger Michael Kjær, leder af Ugelbølle Friskole.

Nyhedsbrevet havde spurgt ham: Hvad er det, du gør for at skaffe så mange midler til at bygge og udbygge din nye skole?

Jamen, jeg gør ikke så meget, svarer han. Det er forældrene, der rejser pengene, det er dem, der finder sponsorer og engagerer de frivillige.

”For eksempel havde vi ingen computere, da vi startede. Så sagde en far, at han havde en tjeneste til gode i et firma i København, og fra dem fik vi 28 bærbare computere, de ikke længere skulle bruge”, fortæller Michael Kjær.

Det eneste, han selv gjorde, var at sige: ”Vi har brug for computere.” Og så tog forældrene over.

På Ugelbølle Friskole er fundraisingen sat i system – med et resultat, der taler for sig selv.

ugel

Begyndte på en mark
Historien starter på mark lige uden for landsbyen, i en gammel hestefold, som nu var til salg. Her stod forældrene fra den lokale skole og så fremtiden forme sig: Her skal den nye skole ligge – og den skal vi bygge!

Som så mange andre friskoler blev Ugelbølle Friskole til, da kommunen lukkede den lokale folkeskole i 2010.

Det skal blive løgn, sagde forældrene. De havde visionerne om en ny friskole, og de ansatte 1. april 2010 Michael Kjær som skoleleder.

Fire måneder senere åbnede friskolen i den gamle folkeskoles lokaler – og to år efter flyttede den ind i nyopførte bygninger i hestefolden i den anden ende af landsbyen.

”Næsten alle forældrene fra den lukkede folkeskole var med. Vi startede med 127 elever. Nu har vi 225”, fortæller Michael Kjær.

Den anonyme kautions-model
Bestyrelsen stod for finansieringen af byggeriet. Bankerne stod ikke i kø for at finansiere den nye skole, men en lokal bank sagde ja på betingelse af, at bestyrelsen skaffede kautionister for de første tre millioner – ud af et samlet budget på over 27 millioner kroner.

Så gik de i gang og lavede et system, hvor forældrene anonymt kunne kautionere for alle beløb, der kunne deles med 10.000 kr. Det gjorde mange, nogle kautionerede for 100.000 kr., en enkelt mere end det.

”I et lokalsamfund er det lidt følsomt, hvem der giver hvad. Kun en enkelt i bestyrelsen ved det, kassereren, og sådan skal det være”, siger Michael Kjær.

ugel2

Organiseret i to ben
Bestyrelsen så snart behovet for en støtteforening, der netværker og rejser endnu flere penge.

”De pitchede ideen til nogle andre forældre, der var gode til det, og så havde vi en støtteforening”, fortæller Michael Kjær.

Der er ingen gengangere i bestyrelsen og støtteforeningen, ingen Tordenskjolds soldater, de to supplerer hinanden.

”Forældrene er veluddannede folk, der er vant til at trykke på nogle knapper for at få ting til at ske. ’Selvfølgelig kan det lade sig gøre’, siger de, og så går de i gang”, siger Michael Kjær og giver et andet eksempel:

”Da vi flyttede ind, havde vi bare en rå gymnastiksal og manglede 700.000 kroner til at indrette den. Hvem vil kautionere, spurgte vi forældrene. Det gav halvdelen. Derefter tog andre forældre over og skaffede de sidste 350.000 kroner.”

En forældre var lige kommet med i en fondsbestyrelse, der støtter byggerier og foreslog skolen at sende en ansøgning. Og det er støtteforeningen eksperter i.

De skrev en ansøgning med alle de rigtige argumenter – og fik pengene.

ugel3

Et tredje ben i lokalsamfundet
Ugelbølle Parklaug er et eksempel på en tredje måde, forældrene engagerer sig.

Den nye friskole kunne godt bruge mere udenomsplads. Ved siden af skolen ligger en grund, som kommunen havde udlagt til bypark – på betingelse af, at borgerne selv ville drive den.

Og her så forældrene straks muligheden. Hvis man tænkte de to arealer sammen, ville det gavne både skolen og byen. Sammen med forsamlingshuset, landsbyrådet og et par andre af byens borgere lavede de Ugelbølle Parklaug.

Andre forældre og borgere blev organiseret i parkens beplantning: Købe en busk for 60 kr., et æbletræ for 700 kr. og en stor lind for 1000 kr.

Resultat: Nu har skolen plads nok at boltre sig på. Og borgerne har en park at være i.

Ånden fra hestefolden
Hele styrken i forældrenes engagement bunder i ånden fra det møde ude på marken, hvor forældrene besluttede, at her skal de bygge en skole.

”En ny forældre spurgte, hvorfor har I ikke noget klatrestativ? Og det er jo rigtigt, vi mangler stadig meget. Det er mest de gamle forældre, der ser, hvor langt vi er nået”, siger Michael Kjær.

”En vigtig opgave for os alle er at fortælle historien videre – om ånden fra hestefolden der har skabt skolen – og som stadig ligger bag de mange forældres engagement.”


.

5 TIPS fra skolelederen

  1. Lederen skal prioritere
    Skolelederens vigtigste rolle i forældrenes fundraising er at kommunikere. Som leder er Michael Kjær bindeleddet mellem bestyrelsen, støtteforeningen og forældrene.
    ”Jeg mødes med støtteforeningen et par gange om året og lægger strategien for, hvad skolen har mest brug for”, fortæller han.
    Det handler om at prioritere og melde klart ud, så støtteforeningen kan fokusere sin indsats. Man skal ikke komme med en hel ønskeliste om alt det, der kunne være godt at have.
  1. Lederen skal sætte rammerne
    Lige nu arbejder skolen på at skaffe 300.000 til en stor bålhytte; et udendørs undervisningslokale, hvor eleverne kan have natur/teknik og sløjd.
    Støtteforeningen kunne sagtens se både formålet og ideen, det var noget de kunne arbejde med.
    ”De spurgte, hvordan bålhytten skal se ud, vi gav dem en arkitekttegning, og så løber de med stafetten”, siger Michael Kjær.
  1. Lederen skal føre tilsyn
    Også når det kommer til det praktiske arbejde med at bygge og anlægge, er forældrene i gang. For de kender altid en fagmand, der kan noget, og andre, der kan stille et hold af frivillige hjælpere.
    ”Ofte er der slet ikke arbejdsløn involveret i projekterne. Jeg gør ikke andet end at følge projektet, som en slags tilsynsførende på, at de enkelte frivillige følger planerne og tegningerne”, fortæller Michael Kjær.
  1. Lederen skal ikke blande sig
    Støtteforeningen skaffer penge på mange måder:
    Til nytår laver de fyrværkerisalg for hele området, de laver boder på skolen, og organiserer løb på Ugelbølle-dagen. På den måde laver de over 100.000 kr. om året.
    Derudover netværker støtteforeningen med de lokale sponsorer som Rotarys, Lions og virksomheder, og de skriver ansøgninger til alle mulige fonde. Det giver endnu større beløb.
    ”Jeg blander mig ikke i, om de skal sælge sandwich til skolefesten, eller hvordan de skaffer pengene. Forældrene er meget bedre til at lave ansøgninger, end jeg er”, siger Michael Kjær.
  1. Lederen skal anerkende de aktive
    For Michael Kjær handler anerkendelse ikke om at gå rundt og rose de aktive forældre. Det handler om fortælle alle andre om, hvad de gør.
    ”Vi holder hele tiden forældrene orienteret på intranet om, hvad der sker. Og vi fortæller om, hvorfor vi gør det, så det giver mening”, siger han.
    ”Og så bruger vi de lokale medier så meget som muligt til at fortælle om, hvad de aktive forældre gør.”
    Det gælder både medier som den lokale ugeavis og regionale medier som TV2 Østjylland, der har været forbi flere gange i skolens korte levetid.

Blå bog: Michael Kjær

  • 44 år og familiefar med diplom i ledelse
  • Har tidligere undervist på Rønde Privatskole og Rønde Efterskole
  • Var på privatskolen formand for pædagogisk råd og medarbejderrepræsentant i skolens bestyrelse
  • Som ung var han lærer på en lille, dansk skole i Afrika og på en High School i North Carolina USA
  • Har ledererfaring som frivillig i idræt og spejder