Den nyvalgte formands beretning: Egne ledermedlemmer i strejke

For fem år siden, lige efter lockouten og regeringsindgrebet, sagde arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen i sommerudgaven af Efterskolebladet:

”Ledernes rolle har ændret sig. De skal så at sige være mere arbejdsgivere, og det kan de ikke uden en distance til lærerne. Derfor skal de have deres egen organisation”.

Og det fik vi så. Efter en del tilløb og vanskeligheder blev det til Frie Skolers Ledere, som vi kender i dag.

Fra forhandlingsret til strejkevarsel
Bestyrelsens valgte at løsrive os fra lærerne, men med forhandlingsretten bevaret. Det har i 5 år givet os muligheden for at fastholde samarbejdet med skoleforeninger og hele det faglige system samt forhandlingsfællesskabet i LC -Lederforum. Men det kom her i foråret også til at betyde, at vi nu skal sende vores egne ledermedlemmer i strejke, hvis det ender med en konflikt.

LC–området har sammen med de øvrige faglige organisationer indgået en musketer-ed i forhandlingerne med kommuner, stat og regioner om tre centrale punkter: Løn, betalt middagspause og lærernes arbejdstid. Så gennem LC-Lederforum er Frie Skolers Ledere altså med i dette forpligtigende fællesskab.

Da OK-forhandlingerne ikke førte til noget, besluttede LC at varsle strejke på vores område og udtage medlemmer til strejke. Det betyder, at 10 % af medlemmerne i LC – og dermed også 10 procent af vores medlemmer – er udtaget til at være en del af en kommende strejke.

Bordet fangede
Kan man sige nej i et sådant forløb? Nej, det kan man ikke. Vi havde ellers i Frie Skolers Ledere bestemt os for, at vi ikke ville være med i en strejke, hvis det udelukkende drejede sig om lærernes arbejdstid. Men det gjorde det jo ikke. Det var med tiden blevet meget større og inkluderede hele CFU-området.

Vi valgte derfor at følge Frie Skolers Lærerforenings udpegning af skoler, da det i vores optik ikke ville give mening at udvælge andre skoler. Det betød, at vi udvalgte 32 af vores medlemmer til kommende strejke – dog med det krav, at øverste leder blev friholdt fra at strejke. Vi valgte også at give en konfliktstøtte til vores strejkende medlemmer.

Umiddelbart efter indkaldte vi til medlemsmøde i Nyborg, hvor vi fik vendt situationen og få dage efter blev øvrige skoler udtaget til lockout, men her var alle ledere friholdt.

Allerede næste dag etablerede vi en lukket Facebook-gruppe, hvor små 50 procent af vores medlemmer har spændende debatter om blandt andet FSL’s ageren og laden. Måske meget godt, at det er en lukket gruppe.

Loyalitetsdilemma
En del af problematikken er, at det opleves som om, at Lærerforeningen har været meget udfarende og bombastisk i beskrivelsen af, hvordan vi som ledere kunne og skulle agere i tilfælde af lockout.

Vi er som ledere i et loyalitetsdilemma ved en eventuel konflikt, vi skal forholde os til konflikten og kampen for blandt andet flere lønkroner. Men dertil kommer, at vi er ansvarlige for en virksomhed, som vi også ønsker skal klare sig godt.

Når lærernes fagforening melder ud, hvordan vores medlemmer skal agere under en konflikt, så er det Frie Skolers Lederes ansvar at varetage ledernes interesser. FSL har en interesse i at få deres arbejdskamp til at fremstå så stærk som muligt, men der er et stykke vej hen til at diktere og anvise andre grupper i konflikten.