Generalforsamling 2019

Ny bestyrelse

Med det antal opstillede, der var brug for, havde ordstyrer Peter Cort en overkommenlig opgave til årets generalforsamling på Hindsgavl Slot. Alle opstillede blev valgt ind med klapsalver fra salen.

Brian Bastiansen fra Rejsby Europæiske Efterskole blev foreningens nye formand, og Jens Erik Høj-Pedersen fra Lukas-Skolen i Vejle blev næstformand sammen med Jeppe M. Tobberup som fortsætter på posten.

Se hele den nye bestyrelse her

Farvel og på gensyn til Rud

Generalforsamlingen blev samtidig Ruds sidste som formand, og selvom han egentlig havde frabedt sig en masse opmærksomhed om den sag, fik vi sendt ham behørigt afsted med taler fra nogle af de interne og eksterne samarbejdspartnere og venner, der har været tættest på Rud i de 13 år, han har været aktiv i Frie Skolers Ledere.

Rud kunne dog berolige forsamlingen med at han ville vende frygteligt tilbage til Hindsgavl Slot på næste års seniortræf.

Regnskab godkendt

Også gennemgangen af regnskabet forløb uden den store indsats fra ordstyreren og endte med af blive enstemmigt godkendt. Dog havde Jeppe en enkelt advarsel om, at vi fremover må beregne et lettere stigning i udgifterne til transport, da formanden med Ruds afgang ikke længere kan køre på pensionistbillet 🙂

Sæt kryds: Næste års lederkonference

Vi ved det er i god tid, men også at skoleledere er travle mennesker. Derfor kan vi allerede nu afsløre, at næste års lederkonference kommer til at forgå samme sted – på Hindsgavl Slot – d. 22. – 24. april 2020.