Håber på en løsning før fælden klapper

Det er sin sag at sidde med ved bordet, når det er uenigheder om statens lønforhold, der bestemmer, om de frie og private skoler kastes ud i en konflikt.

Men sådan er det lige nu for Frie Skolers Ledere, der følger overenskomstforhandlingerne fra nærmeste hold – via skoleledernes forhandlingsfællesskab i LC-Lederforum.

Det kan undre, at lønnen for nogle helt andre faggrupper, som er ansat i staten, skal bestemme, om de frie skoler skal i konflikt.

Men sådan er logikken, når man som fagforening går med i de kollektive overenskomstforhandlinger, forklarer Brian Olsgaard Bastiansen, forstander på Rejsby Europæiske Efterskole i Skærbæk.

Der er flere grunde til, at Frie Skolers Ledere nu befinder sig midt i den logik:

Løn
Udgangspunktet er, at foreningen har forhandlingsretten for medlemmerne – altså retten til at stille krav til overenskomsten og til at forhandle dem.

”Vores medlemmer har konsekvent sagt, at de ønsker mere i løn, både i undersøgelser og på møder. Derfor blev krav om løn den største prioritet for Frie Skolers Ledere. Vi føler klart, at det er det mandat, vi har fået fra medlemmerne”, siger Brian Olsgaard Bastiansen.

”Derfor er vi parate til at strejke for mere i løn – også kollektivt, fordi det handler om løn”, siger Brian Olsgaard Bastiansen.

Frie Skolers Ledere har stillet sine egne krav, bl.a. om endnu et interval for lederløn – hvilket giver de store skoler bedre mulighed for at rekruttere ledere.

Forhandling
”Vi kan kun bruge forhandlingsretten, hvis vi sidder med ved bordet, hvor der forhandles. Og det gør vi gennem LC-Lederforum,” siger Brian Olsgaard Bastiansen.

Frie Skolers Ledere er med i den forhandlingsdelegation, der samler og forhandler kravene på vegne af alle skolelederne.

”Vi ønsker også en selvstændig lederaftale for de frie skoler. Hos skoleforeningerne har de en forståelse for både det og kravet om løn på et ekstra interval”, siger han.

Mens Lærernes Centralorganisation, LC, repræsenterer lærerne, også på de frie skoler, så repræsenterer LC-Lederforum 5.400 ledere fra flere skoleformer. Udover Skolelederforeningen og Frie Skolers Ledere er det Uddannelseslederne og Ledersektionen i Handelsskolernes Lærerforening.

Køreplan
Frie Skolers Ledere er en af de mindre brikker i det store spil. I toppen er CFU, Centralorganisationernes Fællesudvalg, der repræsenterer blandt andre alle offentligt ansatte.

Overenskomstforhandlingerne forløber efter en køreplan, som statens topforhandlere fra Moderniseringsstyrelsen aftaler med lønmodtagernes topforhandlere fra CFU.

I den køreplan starter man med at forhandle de generelle vilkår for alle, ikke mindst generel løn. Og først når de er på plads, kommer man til de særlige krav fra de forskellige fagforeninger.

”CFU er det øverste niveau i forhandlingerne, og her ligger knasten om et generelt løft af lønnen. Senere kommer vi til de enkelte områder, hvor vi præsenterer vores specifikke krav.”, siger Brian Olsgaard Bastiansen.

Dødvande
Det har i mange år været sådan, at overenskomsterne på de private skoler følger rammen for de offentlige skoler. Det er et vilkår, og i forhandlingerne sidder Skoleforeningerne på arbejdsgiversiden sammen med staten.

Overenskomstforhandlingerne gik i stå på øverste niveau på statens kampplads, hvor CFU og Moderniseringsstyrelsen nu er uenige om lønudviklingen: Har statens ansatte et efterslæb i forhold til de privatansatte, eller har de ikke?

Det bliver let en teknisk diskussion om det statistiske udgangspunkt for en aftalt hensigtserklæring fra sidste overenskomst: Måler man fra 2011, så sakker de agterud, måler man fra finanskrisen i 2008, så gør de ikke.

”Efter overenskomsterne i 2011, 2013 og 2015 fik vi ingen lønfremgang, men vi kunne holde den på en stagnation”, siger Brian Olsgaard Bastiansen.

Han bakker derfor op om CFU’s krav: ”Det er ved at være på tide med et løft i lønnen, nu hvor der er lønstigninger i det private”.

”Hvis man fra arbejdsgiverside mener, at vi har været lønførende, kan man jo undre sig over, at de så ikke tidligere har bragt det til torvs i forhandlingerne”, siger han.

Subsidieret
”Lønkravet forhandles nu på det generelle niveau. For os har det den effekt, at det definerer rammen for vore lønstigninger”, uddyber han.

Den kedelige logik er, at de frie skolers ledere overordnet ikke kan kæmpe en selvstændig kamp for lønnen – ligeså lidt som lærerne og arbejdsgiverne. For alle skal følge den ramme, som de generelle forhandlinger udstikker.

”Så længe de frie skoler er subsidieret af staten, så kræver staten, at vi underordner os det niveau. Vi får ikke bedre muligheder ved at melde os ud af systemet, tværtimod”, siger Brian Olsgaard Bastiansen.

”Som skoleleder kan man let føle sig afmægtig i den her situation. Men det er en overordnet overenskomst-kamp, som vi er en del af”.

Lovindgreb
Foreløbig er det begrænset, hvor stor en konflikt, de frie skoleledere ender i.

”Alle skoleledere går fri af lockouten. I første gang var kun den øverste leder undtaget lockouten”, fortæller Brian Olsgaard Bastiansen.

”Når situationen er så tilspidset, kan det let ende med et lovindgreb, og så kommer vores krav slet ikke til forhandling”, siger næstformand i Frie Skolers Ledere, Brian Olsgaard Bastiansen.

”Hvis Folketinget bestemmer, så bliver der slet ikke plads til at forholde sig til vores særlige krav”, siger han.

”Så selv om vi fastholder strejken for de ledere, der er udtaget til at strejke, håber vi, at forligskvinden får gang i forhandlingerne, før der kommer storkonflikt og lockout”, siger han.