Kristian Bertelsen, skoleleder på Poulstrup Friskole og Børnehus i Hjørring. 38 år.

Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Frie Skolers Ledere har her stillet 10 hurtigere spørgsmål til tre deltagere, der er i gang med uddannelsen.

Hvorfor startede du på lederuddannelsen?

Jeg er ny leder og kommer med erfaring fra efterskoleverdenen som ganske almindelig lærer og var med til at starte den her skole op i 2015. Så jeg synes lederuddannelsen lød som et rigtig godt arbejdsredskab til arbejdet med at bygge skolen op. Det ligger godt i tråd med det DNA, vi har på skolen og som også gælder medarbejdere: At hvis man lyst til at dygtiggøre sig, så skal der også være mulighed for det.

Men vi har også et slogan, der lidt kæphøjt proklamerer, at ”Vi gør det bedre” – og det forpligter jo. Så hvis jeg vil gøre det bedre, så bliver jeg også nødt til at være en skarp leder, og det lærer jeg her.

 

Hvad er den største aha-oplevelse, du har haft på kurset?

Jeg sidder med nogle andre kursister, som har de samme problemstillinger. Det betyder, at jeg nu er i et netværk med en afdelingsleder på en efterskole og en afdelingsleder på en friskole, og selvom vi geografisk sidder spredt – en på Bornholm og en anden i Vestjylland – så sidder vi med de samme ting. Og bare det at finde ud af, at man ikke er alene, det er der noget aha-oplevelse over.

Plus at det går op for en, at ledelse jo ikke er forbeholdt skolelederen, der foregår også rigtig meget ledelse ude i klasselokalet. Og på lærerværelset. Og på kryds og tværs af afdelinger. Det er også rigtig vigtigt at kunne kvalificere den form for ledelse, og det er også noget af det, man lærer på kurset.

 

Hvad er den bedste ved uddannelsen?

Det er faktisk at komme herned og sidde sammen med de andre på holdet. Man mødes kun fire kursusgange af to dage, men allerede nu er det nogle mennesker, som man har et ekstremt intimt forhold til. Vi diskuterer meget personlige ting, og nogle af de cases, vi har oppe i undervisningen, er også meget personlige. Altså det er jo ting, vi har stået i, både negative og positive, så vi lærer rigtig meget om hinanden.

 

Hvad er den største udfordring ved at gå på lederuddannelsen?

Tid. Det må jeg sige. Jeg har en forholdsvis stor medarbejderskare på lidt over 50 og en stor skole og en stor økonomi at forholde mig til. Så man skal virkelig gøre op med sig selv, at man skal investere den tid, det koster, hvis man vil have noget ud af det. Der er ikke meget lektielæsning eller krav til vores afleveringer, men man skal være til stede, når man er her, for ellers er det spildt. Og så spilder vi hinandens tid.

 

Hvad har du ændret eller gjort anderledes, siden du startede?

Jeg er nok blevet mindre ”hvad sagde jeg”-agtig. Jeg har fået en forståelse af, at de udfordringer, man står med i dagligdagen, dem skal man egentlig behandle med … jeg vil ikke sige respekt, men ordentligt. Hvis man har noget for med nogen, så skal man også vide, at man sætter noget i gang. Og hvis man bare træffer sådan nogle halve beslutninger ud fra, hvad man selv synes, uden at gøre sig de observationer, som vi her på kursus lærer er vigtige, ja så bidrager man bare til stilstand i stedet for fremdrift.

Det, man lærer her, er jo også, hvornår man faktisk leder – og det tror jeg ikke altid, jeg har været klar over. Jeg har ikke været bevidst om, hvornår det, jeg laver, egentlig er ledelse, og hvornår det egentlig bare er at holde skruen i vandet.

Desuden bruger jeg det i mit ledernetværk, hvor flere af kollegaerne også har gået på uddannelsen. Det kvalificerer de snakke, vi har på strategisk og organisatorisk plan, at man har det samme ordforråd omkring nogle ting.

 

Hvordan får du tid til at studere og lave opgaver?

Jeg har et meget eftergivende personale, og en souschef og nogle afdelingsledere som også er gode til at træde ind for mig, når jeg er afsted. Så har jeg et rigtig godt bagland, med en god kone derhjemme som sørger for, at ungerne og alt muligt andet ikke lider under, at jeg er væk. Det er selvfølgelig også vigtigt.

Uddannelsen fylder jo nok meget på papiret, men den er også ret kompakt, så det ikke er ret mange måneder, man skal sætte af til det.

 

Hvad siger dine kolleger og medarbejdere til det?

For det første er de selvfølgelig lidt misundelige på den buffet, vi får, og som jeg heller ikke er bleg for at tage billeder af og sende hjem.

Og så har jeg en lærer som faktisk sagde det meget godt; at hun simpelthen er så glad for, at jeg er startet på den her uddannelse, fordi hun føler, at det også er noget, hun kan få noget ud af. Vi har den politik derhjemme, at når man har været på et kursus, så er man nærmest forpligtet til at give det videre til sine kolleger.

Så de ting, jeg lærer her, dem skal jeg selvfølgelig også sætte i spil derhjemme. Blandt andet har vi arbejdet rigtig meget med vores værdigrundlag på pædagogiske dage, og det er 100 procent inspireret af den undervisning, jeg har haft heroppe.

 

Hvem vil du anbefale at tage lederuddannelsen?

Alle der står med en ledelsesfunktion på en eller anden måde; om den er praktisk, pædagogisk eller handler om personaleledelse, så synes jeg, at uddannelsen er med til at kvalificere nogle ting. Om ikke andet, så sætter den tanker i gang, som er ekstremt brugbare ude på skolerne. Jeg synes egentlig, der er et relativt højt afkast for en relativt lille investering.

 

Hvad lærer du af de andre kursister?

Jeg lærer kunsten at sparre. Jeg har lært at lytte og kvalificere mine svar. Det har jeg også kunne bruge hjemme på skolen, når jeg har samtaler med forældre. At lytte på et problem, de kommer med og forholde mig objektivt, hvor jeg måske tidligere kunne have en tendens til at gøre det subjektivt, fordi man nogle gange godt kan føle, det er et angreb på en selv, når der kommer nogle forældre med et kritikpunkt.

Andre ledere om lederuddannelsen:

Morten Henneberg: “De fleste har erfaring med i bagagen, fordi de har siddet i en lederstilling i en længere periode. De kommer med nogle problemstillinger, som jeg ikke har nået at sidde i endnu, og hvor jeg synes, det er fedt, at jeg kan være med til at sparre, selvom jeg ikke har den lange erfaring endnu”.

d

Sarah Juul Dalgaard: “Jeg blev opmærksom på, at det nogle gange handler mere om mig selv, end det egentlig handler om sagen, altså min måde at tænke ledelse og struktur på, i stedet for sagen. Det har været en kæmpe aha-oplevelse”.