Ledige pladser for nye og gamle

Der er stadig mulighed for at tilmelde dig to arrangementer, som vi holder i forbindelse med lederkonferencen 24. til 26. april.

Gratis introkursus for nye ledere
For første gang tilbyder vi i år et gratis introkursus for nye ledere. Kursusleder er Lisbeth Qvortrup, der har sagt sit job som skoleleder op og blevet selvstændig. Målet med kurset er, at få etapeleret nogle faglige netværk, så de nye ledere får nogle kolleger at spare med. Kurset tager udgangspunkt i de ting, hver deltager står med hjemme på deres egen skole.

Begrænsede pladser og tilmelding efter først-til-mølle ved at sende en mail til info@fsleder.dk

Seniortræf på lederkonferencen
I år vil seniorerne lægge seniortræffet under lederkonferencen, så deltagerne både kan netværke med seniorer og andre kolleger i foreningen. Ud over faglig sparring og gode samtaler er trækplastret denne gang chefredaktør ved Zetland, Lea Korsgaard, der om aftenen fortæller om sin bog: ”Den der råber, lyver”.

Tilmeld dig senest fredag den 5. april 2019 til mailadressen: avj@fsleder.dk – Studentermedhjælp Asta Victoria Jacobsen