Medlemmerne stillede spørgsmål til den nye lederaftale

Med udsigt til den gamle lillebæltsbro og wifikodeordet detbedstekagebord var omgivelserne i top til det første medlemsmøde på fyn om den nye lederaftale. Omkring 30 medlemmer deltog og fik efter en kort gennemgang af lederaftalen mulighed for at stille spørgsmål til aftalen.

Første spørgsmål handlede om den måde lønnen kan udbetales på – eller rettere ikke kan udbetales på med henvisning til, at det ikke længere er muligt at udbetale resultatløn eller honorering for særlig indsats som acontoudbetalinger. Et medlem forklarede, at skolens revisor ikke vil godkende aconto-resultatløn næste år:

”Jeg fik det godkendt med forbehold i år, men fik også at vide, at det ikke går næste år.”

Brian Bastiansen forklarede, at det siden 1. januar ikke længere er lovligt at udbetale løntillæggene fra bemyndigelesskrivelserne med aconto-udbetalinger. I stedet må midlertidige løntillæg udbetales, når resultatmålet for året er nået. Brian var helt med på, at det kan give nogle uheldige situationer, hvor det undervejs ser ud som om, at øverste leder har et lønefterslæb eller får mindre i løn end eksempelvis sin viceforstander.

Det vil dog på årsbasis stadig være øverste leder, der får mest, hvis han eller hun ellers når målene for tillægget. Og det har ikke været muligt at forhandle ind i aftalen, at midlertidige løntillæg kan udbetales aconto.

Et medlem forklarede, at problemet med løntillæg, der først udbetales sidst på året også er, at det på papiret ser ud til, at man får mindre i løn, end man reelt gør.

”Jeg kom fra folkeskolen og måtte gå 60.000 ned i løn på papiret. Der er jo kamp mellem offentlige og private skoler, og man kan godt frygte, at der er politiske kræfter, der ønsker at fremme det ene eller det andet.”

Der var dog ingen kommentarer om, at lønnen på årsbasis lå på et for lavt niveau, så ønsket blandt deltagernes handlede mest om, at løntillæg bliver varige, så de direkte kan ses på månedslønnen.

På sigt håber Brian også, at også øverste leder får mulighed for at forhandle varige løntillæg i stedet for sammen med acontoudbetalinger og resultatløn.

”Vi har dog vundet den del, der handler om, at vi nu har fået indføjet i overenskomsten, at der er mulighed for tillæg til øverste leder. Før vores egen aftale, lå disse i bemyndigelsesskrivelserne og var derfor udenfor overenskomsten.”

Brian advarede desuden medlemmerne mod at lave kreative løsninger for på trods af aftalen at få resultatlønnen udbetalt løbende, da man risikerer at få ministeriet på nakken med tilbagevirkende kraft.

Tillæg for merarbejde, når man ikke har maksimal arbejdstid
Et medlem ville gerne høre, hvordan det tillæg, der findes i aftalen om honorering for særlig indsats, kan fungere på skoler, hvor lederen ikke har en maksimal arbejdstid. Altså hvordan ved man så, hvornår man laver merarbejde?

Bjarne beroligede dog med, at man hvis man på skolen er enige om, at der skal være et tillæg, kan man fint aftale en ramme for både den normale arbejdstid og den tid, merarbejdet lægger oven i – også selvom der ikke er skrevet en maksimal arbejdstid ind i lederens aftale. Står du selv i en lignende situation, opfordrer Bjarne til at give ham et kald, så han kan hjælpe med at få formuleret en fornuftig aftale.

Tillæg kræver en arbejdsbeskrivelse
Et medlem delte sin bekymring over, at bestyrelsen på skolen ikke ved, hvad der står i hans arbejdsbeskrivelse. Så derfor er det svært at forhandle tillæg for resultater eller opgaver, der ligger udover arbejdsbeskrivelsen:

”Vi er jo nogen, der er ansat på små skoler, hvor vi ikke kan få en arbejdsbeskrivelse – eller faktisk selv skriver vores arbejdsbeskrivelser”.

Bjarne kendte godt problemstillingen og fortalte at noget af det bedste, man kan gøre, er at aftale så mange af sine tillæg så muligt ved ansættelsen.

Aftalen gælder fra 1/1 2019
Et simpelt spørgsmål fra salen lød: ”Hvornår gælder aftalen fra?”

Svaret var ikke helt så simpelt. Godt nok gælder aftalen fra 1/1  2019 og altså med tilbagevirkende kraft for i år. Alligevel opfordrede Bjarne til at forholde sig afventende lidt endnu, inden man farer hjem og starter nye forhandlinger om sin lederaftale.

”Lige nu ville jeg vente til den nye bemyndigelse skrivelse kommer. Den burde være på vej, selvom det er meget svært at få et svar fra ministeriet. Men når vi har den endelige aftale i hånden i løbet af efteråret, har skolelederne også det bedste afsæt til at lave nogle gode aftaler.”

Eksempler på løntillæg
På sidste del af mødet fik deltagerne til opgave at komme med gode eksempler på, hvad der kan udløse løntillæg. Det gav en livlig debat ved bordene, og her er et udpluk af de eksempler, deltagerne fandt frem til. Nemlig at det eksempelvis kan udløse et tillæg, når man:

  • holder budgettet
  • er leder for både skole og børnehave
  • leder byggeri sideløbende med skolearbejdet
  • står til rådighed 24/7 eller bare mere end normalt
  • laver ekstra markedsføring
  • laver forskellige former for pædagogisk udvikling
  • opkvalificerer personale
  • har merarbejde ved sygdom
  • skal lede skolen gennem en lockout
  • udvider eller fastholder elevtal
  • arbejder målrettet på bedre trivsel
  • får gode evalueringer
  • deltager i rejser
  • laver nye fag, linjer eller klasser

Til sidst var der mulighed for at stille generelle spørgsmål til den nye formand Brian, som i samme ombæring fortalte om kompetencefonden, der ledere kan søge op til 25.000 kroner til kurser og efteruddannelse. Det kan du læse mere om her.