Øverste leder: Vent med at aftale tillæg

Ledernes muligheder for at opnå løntillæg er for skolens øverste leder reguleret af den såkaldte Bemyndigelsesskrivelse fra Undervisningsministeriet. Ifølge ministeriet er en ny bemyndigelsesskrivelse lige på trapperne, og derfor anbefaler vi, at lederne venter med at aftale løntillæg, til vi er helt sikre på indholdet i den nye skrivelse.

Den gældende bemyndigelsesskrivelse fra 2002/2003 er på mange måder forældet, særligt efter vi fik vores egen organisationsaftale, som gælder fra 1. januar 2019. Men selvom indholdet i den nye bemyndigelsesskrivelse er ved at blive opdateret, har vi dog ingen forventninger om, at ministeriet letter på det stramme regelsæt for udbetaling af løntillæg. I de udkast, vi indtil nu har set, må øverste leder altså undvære muligheden for varige tillæg.

Skolens øvrige ledere har allerede i dag med den nye organisationsaftale mulighed for at opnå varige og/eller midlertidige løntillæg.

Men den mulighed får øverste leder altså ikke og må i stedet forhandle sine tillæg efter reglerne i den bemyndigelsesskrivelse, vi nu venter på. De vederlag øverste leder kan forhandle er altså  engangsvederlag. Den kan enten være vederlag for aftalte mål og resultater eller for en særlig indsats. Den øverste beløbsgrænse er i øjeblikket 124.500 kroner pr. år ekskl. pension (grundbeløb pr. 31. marts 2012), og engangsvederlaget skal være pensionsgivende.

Hvis der er tale om særlige omstændigheder, kan den øverste beløbsgrænse forhøjes efter ansøgning og bevilling fra Undervisningsministeriet.

Aftaleperioden er normalt ét år – skoleår eller kalenderår. Da det er formuleret som engangsvederlag i skrivelsen, skal der altså hvert år ligge nye beskrivelser af de mål og resultater, der udløser tillægget, så det reelt er et engangsvederlag for en bestemt indsats eller opnået resultat. Det nytter altså ikke, at udbetale samme engangsvederlag for den samme særlige indsats år efter år til øverste leder, da det vil opfattes som et skjult varigt tillæg.

Vederlag som resultatløn.
En resultatlønskontrakt kan bruges som et strategisk styringsredskab for skolens bestyrelse til at aftale og fremme skolens konkrete mål med lederen.

Resultatlønskontrakten kan også gøre arbejdet med skolens mål mere synligt, så alle kan se, både hvor skolen er på vej hen og fejre, når man kommer i mål med de forskellige projekter. I modsætning til vederlag for særlig indsats, handler resultatløn om resultatet. Det er altså ikke arbejdet eller processen, man belønnes for, men resultatet. Som altid, når man arbejder med mål, er det smart at gøre målet så konkret og målbart, så muligt. Det skal helst formuleres, så det er let for alle parter at se præcis, hvornår målet er opnået.

Her er eksempler på, hvordan mål for en skole kunne se ud i en resultatlønskontrakt:

Målet er, at:

  • skolens elevtal ligger på minimum 150 elever i hele 2020 – altså mål for skolens vækst
  • vi går fra gennemsnitligt ”godt tilfreds” til ”meget godt tilfreds” i næste års trivselsundersøgelse blandt medarbejderne – altså mål for medarbejdernes trivsel
  • mindst 5 procent af unge mellem 16-18 på Fyn kender skolens navn, når vi spørger dem om 8 måneder – altså mål for skolens PR-indsats og synlighed
  • vi har oprettet 4 nye kreative fag i løbet af næste skoleår – altså mål for skolens udbud eller ”produkt”
  • skolen bygger en ny idrætshal inden for budgettet med indflytning senest december 2020 – altså mål for byggeri

Vederlag som særlig indsats.
Vederlag for særlig indsats bruges modsat resultatløn til at aftale et vederlag for en bestemt indsats i en periode. Her er det indsatsen, men aftaler at belønne mere end resultatet. Det kan være smart, når man ønsker at give et område ekstra opmærksomhed, men ikke nødvendigvis ved fra starten, hvad der kommer ud af det. Eller det kan være, at man gerne vil belønne den indsats, lederen laver i forbindelse med projekt uanset resultatet, som også afhænger af udefrakommende faktorer. Typisk vil det være for opgaver, som ligger ud over, hvad man almindevis vil kunne forvente til stillingen.

Ligesom for aftaler om resultatløn, er det smart, at beskrive så konkret så muligt, hvilken indsats I aftaler, der skal udløse tillægget. Det kan eksempelvis være hvor mange timer eller penge, der skal bruges på indsatsen.

Aftale om vederlag for særlig indsats kan eksempelvis omhandle:

  • Nye pædagogiske indsatsområder
  • Vedligeholdelse og udvikling af skolens profil
  • Nye elevgrupper
  • Evalueringer af skolens indsatser
  • Inddragelse af elever

For både aftaler om resultatløn og aftaler om vederlag for særlig indsats gælder det, at vederlaget udbetales bagud efter periodens afslutning.

Frie Skolers Ledere har lavet en folder, som beskriver lønsystemet for alle lederkategorier på de frie skoler – du finder folderen her.