Pædagogisk udvikling – med få, men tydelige rammer

Der var tændt for visionerne, da Marieskolen i Tønder åbnede i august sidste år. Den nye skole, anført af to 30-årige kvinder, var ikke i tvivl om formålet:  ”At gøre skolen og samfundet til et bedre sted”. Og der var heller ingen tvivl om skolens værdier: Faglighed. Dannelse. Nærvær.

For de to skoleledere var det ikke bare flotte ord. Siden de var nyuddannede, har de snakket om at lave deres egen skole og skabe en ny pædagogisk praksis, de kan stå inde for. De er begge fra Tønder, og det var her, det skulle ske.

Kulturbærende forventninger
Efter halvandet år har de lært, hvordan man i praksis lykkes med at skabe en fælles pædagogisk tilgang til undervisning og læring: ”Man skal sætte få, men tydelige rammer. Og det er helt lavpraktisk. For eksempel har vi aftalt, at læreren skriver dagens program for hver lektion”, siger Birgitte Klippert, den ene af de to skoleledere. Det var bare et af nogle få eksempler.

”Det er sådan vi gør det. I virkeligheden er det kun få ting, som er nødvendige for at bære en kultur. Man skal have fælles værdier og en retning, men man skal ikke overgøre de konkrete krav”, siger hun.

Gennemsigtighed på intranettet
Alle lærerne er med på ideen om, at de skal formidle dagens program før hver session. ”Vi kan jo se, om de gør det, når vi kommer ind i klassen. Og vi snakker om det til teammøder og personalemøder. Men det er ikke noget, vi tjekker”, siger Birgitte Klippert.

Ikke nok med, at lærerne skal skrive et program for hver session. De skal også dele deres powerpoints, lektier, og hvad de ellers har elektronisk, med elever og forældre på skolens intranet.
For de to skoleledere er pointen ikke at indskrænke lærernes metodefrihed – men at gøre metoderne gennemsigtige, så både elever og forældre kan følge med. Alle kan så at sige se hinanden i kortene.

Otte forventninger til lærerne
Der er 10 lærere på Marieskolen – der kommer fra 10 forskellige skoler. Men selv om de alle kommer fra en tradition med metodefrihed, så er det ikke ”plejer”, der fylder på den nye skole. Det er underforstået, at skolens lærere også formulerer læringsmål for hver session. Og så er det op til hver enkelt lærer at formidle læringsmålene.

”Det handler om at have meget tydelige forventninger til lærerne. Vi har et dokument, der hedder ’Forventninger til lærere’ med otte punkter”, fortæller Sarah Røll, den anden halvdel af skolens ledelse.
Formelt er det hende, der i Erhvervs- og selskabsstyrelsen står opført som skoleleder. Reelt er de ligestillede – og lige optaget af pædagogisk ledelse.

Ikke gnidningsfrit
Når de snakker, skiftes de gerne, så det ene ord tager det andet – og det i sidste ende ikke er afgørende, hvem der siger hvad: At skabe en ny pædagogisk praksis er ”gået smertefrit”, siger de to:

”Vi satte retningen, sådan gør vi. Og det har vi gjort”.

Men smertefrit betyder ikke gnidningsfrit. Der har været diskussioner. Og krav. Nogle gange kompromisløse krav.

”Vi har snakket os så meget ind på skolens værdier, at det kom bag på os, at lærerne ikke nødvendigvis havde samme opfattelse af værdierne. På trods af, at vi har samme uddannelse og samme læringssyn og menneskesyn, havde vi ikke samme billede af, hvad for eksempel ’dannelse’ er”.

Fra værdier til virkelighed
”Alt hvad vi gør på skolen skal måles ud fra de tre værdier: Faglighed. Dannelse. Nærvær. Vi opdagede, at vi var nødt til at forklare værdierne, forsvare dem og diskutere dem i praksis. Man er nødt til at snakke om værdier, for at de bliver levende”.

Selv er de to ledere også blevet skarpere på værdierne, der er blevet mere elevorienterede og nu, nærmest som et manifest, ligger på skolens hjemmeside.

”Nogle gange er vi uenige med lærere, og så argumenterer vi. For nogle lærere var det en udfordring at skulle hæfte sig ved sådan et værdigrundlag. De kom med hver deres vaner og arbejdsmåder, og det er først og fremmest en styrke, men ikke altid i enhver situation, i enhver klasse”.

Forventningerne går begge veje
Det er også en forventning, at læreren reflekterer over sin egen undervisning, blandt andet på det ugentlige personalemøde og på teammøderne. Men det er ikke kun ledelsen, der har forventninger til lærerne. Det går begge veje.

”Vi har fra starten lagt vægt på, at lærerne også skal stille krav til ledelsen. På møderne siger vi altid: Hvad kan vi som ledelse gøre”, siger Birgitte Klippert.

For eksempel havde en lærer brug for at få opfrisket den didaktiske relationsmodel, så Sarah Røll læste op på den og havde en 1-til-1 session på to timer med læreren. En anden lærer havde brug for at få snakket forskellige udviklingssyn på plads og få dem placeret i forhold til Marieskolens praksis.

Start med dig selv
”Det er ikke sådan, at vi abonnerer på en bestemt teori, men vi er åbne og tager, det vi kan bruge”, siger hun.

Hvis de to unge skoleledere – hårdt presset – skal give et råd til deres mere erfarne kollegaer blandt de frie skolers ledere, så er det at pege på sig selv først.

”Hvis I skal lave udvikling, så start med at spørge lærerne, hvad de forventer af jer som ledere. Hvad kan I gøre? Så kan I som næste træk sætte ord på jeres forventninger til dem – sammen med dem”.

Det giver en effekt, når alle går i gang med at implementere de nye metoder samtidig – den ene smitter den anden, og det ender med at give synergi.

Hold fast
”Vi gik i gang fra dag 1. Og så gælder det om at holde fast. For eksempel er morgensamlingen vigtig på vores skole. Så da en lærer spurgte, om ikke hun kunne slippe for at holde en morgensamling, så var svaret helt klart: Nej, det kan du ikke”.

På samme måde er reglerne for eleverne ikke til diskussion: ”Vi har samme holdning og melder det samme ud”.

For eksempel har alle lærere samme politik om mobiler, og der er bare ingen tvivl: De skal ligge i tasken i timerne, på lydløs – eller bliver de konfiskeret resten af dagen.

”Nu ved eleverne, at det går ikke, og det accepterer de. Det tog et halvt år”.

Det samme med sociale medier. De store elever bruger computerne i timerne, men går de på Facebook, så bliver computeren konfiskeret.

”Fælles retningslinjer skaber tryghed, ikke bare for forældre og elever, men også for os selv”.

Fakta

  • Marieskolen åbnede den 10. august 2015 med 54 elever
  • Til skolestart i 2016 var der 122 elever
  • Medarbejderstaben udgøres af 10 lærere, 1 sekretær, 2 pædagogmedhjælpere/pedel og 3 vikarer, der også virker som timelærere.
  • Se mere på marieskolen.dk

Faglighed
Faglighed er den mest væsentlige værdi på Marieskolen, fordi undervisning er skolens primære opgave. Faglig udvikling fremmer motivationen og motiverer eleverne til at udnytte deres muligheder optimalt. Fagligheden dækker over elevernes faglige udvikling og de ansattes kompetencer.

Dannelse
Det er vigtigt, at eleverne bliver dannet. De bliver dannet til hele mennesker, der kan agere som aktive medborgere i det samfund, de er en del af. Dannelse er også evnen til at handle hensigtsmæssigt over for sig selv og sine omgivelser.

Nærvær
Grundstenen for læring og trivsel er nærvær. Nærvær giver tryghed i elever, forældre og ansattes dagligdag og giver rum til faglig fordybelse og fremmer de sociale kompetencer. Nærvær er at være til stede her og nu og at være opmærksom på sine medmennesker samt at være engageret i andres ve og vel.