Leder forskelligt på kontoret, gangen og personalestuen

Artikelserie om fysisk ledelsesrum:
Normalt, når vi snakker om ledelsesrum, handler det om, hvor grænserne for ledelse går på et abstrakt plan.

Men ledelsesrum er også de fysiske rum, hvor ledelsen foregår, ligesom rammerne for ledelse ændrer sig, når vi eksempelvis går fra kontoret til lærerværelset eller ud på gangen.

Vi vil derfor i denne artikelserie lade ledere på en række forskellige skoler fortælle om den måde, de leder på, mens vi går en tur rundt på skolen og ser de fysiske rum, hvor ledelsen foregår.

På vores tur rundt på Feldballe friskole står det hurtigt klart, at skoleleder René Jakobsen leder forskelligt alt efter hvilket rum, han befinder sig i.

Af Jesper Kjems

Der er ting, lærerne aldrig ville sige til René inde på hans kontor, men som fint kan være samtaleemne på personalestuen. Og når han om morgenen går ud på gangen, er han helt bevist om, at hans handlinger her bliver et eksempel for både elever, forældre og lærere.

På kontoret får medarbejderne Renés fulde opmærksomhed
Vi starter vores tur rundt på skolen på Renés kontor, hvor der ud over skrivebord til René og hans viceskoleleder, står et nyere firkantet sort mødebord. René fortæller, at hans skrivebord og mødebord har forskellige ledelsesmæssige funktioner:

”Der er noget formelt ved at gå over til mødebordet. Det er eksempelvis her, jeg vil have en vanskelig samtale med et forældrepar eller med en medarbejder om en konflikt eller noget sårbart. Så vil jeg ikke have en situation, hvor jeg skal sidde ved computeren, og medarbejderen skal stå op ved siden af og snakke, uden at vi kan være i øjenhøjde.”

Når døren er åben, er kontoret det sted, hvor medarbejderne kan stikke hovedet ind, når der lige er et eller andet hurtigt, de skal afklare med René eller viceskolelederen. Men rummet giver også mulighed for at lukke døren og slå det lille skilt på døren over på rød, så folk kan se, at de ikke skal komme ind.

”Hvis en lærer kommer ind med noget lavpraktisk, så bliver jeg typisk siddende, og så kommer læreren hen til computeren og snakker. Hvis jeg så kan fornemme, at her er der et eller andet mere på spil, så rejser jeg mig og siger: ’lad os lige sætte os her ved mødebordet’. Det er jo en måde at vise min interesse for det, medarbejderen siger, at vi sætter os ved et bord, hvor der ikke er en computer i mellem.”

På den måde bliver kontoret også det sted på skolen, René bruger til mere formelle og alvorlige samtaler.

”Selvfølgelig kan samtaler her på kontoret godt udvikle sig til også at blive uformelle, men vi vælger ikke dette rum som udgangspunkt til uformelle snakke om noget fritidsagtigt. Der går vi ind på personalestuen.”, fortæller han.

Stilen på lederkontoret betyder noget for opfattelsen af skolen
Da René startede som skoleleder på Feldballe friskole, havde han et gammelt cafebord og nogle stole, de havde fået fra den gamle Rutebilstation i Århus på kontoret.

”Jeg har altid haft en ret ydmyg tilgang til at være leder, måske fordi jeg kun havde været lærer i 2,5 år, da jeg fik jobbet. Men på et tidspunkt var der en medarbejder, der kom hen og sagde: ’Prøv lige at høre her, du må altså lige få opgraderet de møbler der.”, husker René og fortsætter:

”I starten kunne jeg godt tænke, at det jo ikke er møblerne, der er vigtige. Altså det er mere det, der sker i rummet, der er vigtigt. Men der kan godt ligge noget i at opgradere rummene, så de får en anden udstråling. Det handler også om, at lærerne ønsker, at det rum forældre møder, når de kommer ind til en samtale, skal være præsentabelt, fordi det eller andet sted også legitimerer det, lærerne laver.”

På gangen kan jeg lede alle grupper med det gode eksempel
Fra Renés lederkontor bevæger vi os ud på den lange klassiske skolegang med lange rækker rum fyldt til lidt over randen med jakker, halstørklæder og idrætstasker. Umiddelbart ikke et klassisk ledelsesrum, men René forklarer, at gangen har en speciel ledelsesmæssig funktion, fordi både forældre, elever og lærere kommer i rummet hver dag.

Når René eksempelvis tager en kost og fejer gangen, er det ikke kun en praktisk opgave, der skal løses, men også en måde at sende et signal i det rum, hvor alle grupper på skolen kommer forbi.

”Når jeg som leder også tager kosten, understøtter det den der fortælling om, at vi er et team, som gør tingende sammen. Og flere forældre kommenterer det og siger ’hov, det er da egentlig ret fedt, at du også lige fejer gangen’.”, fortæller han.

Også når der opstår store kriser på skolen – det kunne være en lærer, der blev alvorligt syg, dødsfald eller lignende – går René også ud og snakker med forældre og elever på gangen.

”Ved at gå ud til elever og forældre, forsøger jeg at vise, at vi kan godt snakke om det her og køre skolen videre på trods af krisen.”

Dont tell it, show it
Gangen er ifølge René også et oplagt sted at lede lærerne pædagogisk gennem det gode eksempel.

”Hvis nu der kommer et barn her på gangen, der opfører sig uhensigtsmæssigt, så ville det være let for mig som leder bare at råbe ’Stop!’. Men det ville også gå lidt imod, at vi har valgt at bruge systemisk tankegang på skolen, der handler om at se på, hvad i barnets omgivelser, der er årsag til adfærden. Så her forsøger jeg i stedet at gå foran med det gode eksempel og vise lærerne, hvordan konflikten i stedet kan løses ved at undersøge, hvorfor barnet reagerede, som det gjorde.”

Personalestuen er en ledelsestemperaturmåler
Den ledelses der foregår på personalestuen, er meget forskellig fra den, der forgår på Renés kontor. Her er stemningen mere uformel, og der er masser af plads til både grin, jokes og galgenhumor. Ledelsesmæssigt bruger René rummet som en slags temperaturmåler på lærernes trivsel.

”Jeg kan jo styre ret aktivt, hvor jeg vælger at sætte mig i rummet, og medarbejderne sidder ofte de samme steder, så der kan jeg mere aktivt lige flytte mig lidt rundt og snakke uformelt om, hvordan det går. Det er også her, jeg kan se, hvis der sidder en medarbejder og hænger med mulen. Så kan jeg efter pausen lige gå hen og sige: ’Jeg skal bare lige høre, er du egentlig ok eller?’.”

Hvis René opdager, at en lærer bokser med et eller andet problem på personalestuen, vil han ofte tage en snak med medarbejderen inde på sit kontor. Den uformelle tone på personalestuen er altså fin til at opfange, hvis der er problemer, mens fortroligheden på kontoret er bedre til at få taget hånd om problemerne eller finde løsninger og handlemuligheder.

Personalestuen er også lærernes ventil
Personalestuen er ifølge René også en slags ventilrum for lærerne, hvor de får mulighed for at læsse af, hvis de lige har haft et problematisk netværksmøde eller lignende.

”Lige der hvor man kommer ned på personalestuen med bakken med kaffe, og forældre og psykologer er gået, og man bare har et eller andet, man skal ud med. Så er der mulighed for at komme ud med de umiddelbare følelser.”

Ligeværdighed i klasseværelse og fritidsordning
René har med vilje valgt at bibeholde nogle undervisningstimer hver uge, ligesom han også har lidt timer i fritidsordningen. På den måde bliver hans funktion i klasseværelserne og fritidsordningen den samme som medarbejdernes.

”Det giver mig en legitimitet, hvis der er medarbejdere, der vil spare med mig om noget undervisning eller pædagogik. I stedet for at jeg bare havde siddet 10 år inde bag mit lederskrivebord, så er det en måde at skabe en eller anden form for ligeværdighed i samarbejdet på.”

Andre gange handler det modsat om at være den leder, der taler på hele skolens vegne. Eksempelvis laver skolen hvert år et teaterstykke i hallen, hvor lærerne direkte har efterspurgt, at René stiller sig op og siger tak til de medvirkende elever og lærere efter forestillingen.

”Det er nok et spørgsmål om, at jeg som leder blåstempler det, de laver, og fortæller forældrene, hvorfor vi gør sådan noget her som skole. Når jeg som skoleleder stiller mig op i det store rum, bliver det ligesom hele skolens projekt i stedet for bare det team af lærere, der har været med.”

Behov for ledelsesrum uden for skolen
To gange om året tager René og hans viceskoleleder væk fra skolens lokaler for at fordybe sig i skolens visioner og planer.

”Vi har jo med vilje skabt en række åbne rum her på kontoret, hvor vi kan blive afbrudt – og det er også sådan, vi ønsker det skal være. Men så er der enkelte gange, hvor vi som ledelse har brug for at kunne fordybe os, så der finder vi sådan et ledelsesrum et sted uden for skolen.”

 

Fakta Feldballe friskole:

  • René Jakobsen har været leder siden skolen blev oprettet i 2010 efter kommunen nedlagde kommuneskolen.
  • Siden overtog skolen også børnehave/vuggestue ligesom René sidder i hallens bestyrelse.
  • René havde kun været lærer i 2,5 år, da han blev skoleleder.