Undersøgelse: Sådan bruger lederne sociale medier

Forældrene er der: Danskere over 30 år bruger i gennemsnit 23 minutter hver eneste dag på sociale medier.

De unge er der: Unge mellem 13 og 29 bruger i gennemsnit 60 minutter dagligt på sociale medier. Det viser tal fra 2017 ifølge DR.

Samtidig er Facebook og andre sociale medier ofte udskældt for at være medier, hvor der kan foregå ukontrolleret mobning af medarbejdere og elever, og hvor skoler og andre pludselig kan opleve en regulær shitstorm af kritik og tilsvining.

Frie Skolers Ledere satte sig derfor for at undersøge, hvordan medlemmerne bruger eller ikke bruger de sociale medier i deres professionelle arbejde som ledere.

Facebook er også størst på arbejde
Ud af de ca. 200 ledere, der har svaret på undersøgelsen, bruger tre ud af fire Facebook arbejdsrelateret. På andenpladsen kommer LinkedIn, som godt en fjerdedel af skolerne bruger, mens Instagram bruges af knap en femtedel.

Over halvdelen af lederne (55 %) mener, at sociale medier er en hjælp i deres arbejde.

Samtidigt viser kommentarerne i undersøgelsen, at Facebook deler vandene:

Nogle er begejstrede

  • Facebook er et fantastisk medie til at give forældre og andre interesserede et indblik i, hvad der foregår på skolen. Det har sparet mange timers skrivning og udgivelse af ugentlige nyhedsbreve … som alligevel aldrig blev læst. 5 billeder på Facebook med en kort kommentar er nemt at overskue og er ikke nogen tidsrøver.

Nogle er midt i mellem

  • Jeg kan se både fordele og ulemper, men har altså valgt ikke at gøre brug af de sociale medier direkte.
  • Skolen har en profil på Facebook – ikke andet

Nogle er modstandere

  • Nødvendigt onde – reklamemæssigt
  • Man burde bruge andre kanaler til officiel kommunikation end de sociale medier.

Hvad bruger lederne de sociale medier til?
Knap en femtedel af lederne bruger ikke selv de mest udbredte sociale medier, men mange har i stedet uddelegeret opgaven til andre. Næsten alle skolerne har en Facebook-profil (90 %), som flere angiver er en vigtig markedsføring:

  • Vi bruger vores Facebook til markedsføring af skolen
  • Facebook bruges til envejskommunikation; til at vise skolen frem. Ingen dialog.
  • Vi bruger Facebook i markedsføringsøjemed, nyheder om hvad der sker til forældre og følgere
  • Vi bruger det nærmest kun som PR og info, der går ikke noget specifikt ud til forældre og andre ad den vej.

Ellers er kontakten til netværk via sociale medier den mest udbredte. De fleste svarer, at de holder sig ajour med deres professionelle netværk (64 %), og at de bruger sociale medier til at holde sig kontakt med professionelle kontakter (57 %).

Knap en tredjedel af lederne tjekker kandidater til jobs ud på sociale medier, mens lidt færre direkte søger efter kandidater til jobs på sociale medier. Det vil med andre ord sige, at mere end to tredjedele ikke udnytter de muligheder, som eksempelvis LinkedIn giver for at finde nye medarbejdere – eller at de som med skolens Facebookside uddelegerer opgaven til andre.

Mange har oplevet negativ omtale
Lidt under halvdelen af skolerne har oplevet negativ omtale af skolens arbejde på sociale medier (42 %). Og mere end hver tiende har været offer for chikane eller shitstorm (11 %).

Det tyder altså på, at der er en reel risiko for, at det, der foregår på de sociale medier, kan have negative konsekvenser for skolens omdømme og trivsel. Samtidigt tyder kommentarerne på, at det ikke er et stort og tilbagevendende problem:

  • Jeg har oplevet / hørt om chikane på min person i en lukket gruppe for forældre
  • Vi har kun i 2 tilfælde indenfor 26 år oplevet en vred forælder skrive noget dårligt på Facebook eller i pressen
  • Vi var ude for en shitstorm af falske googleanmeldelser i forbindelse med en sag med to elever i overbygningen. Det er foreløbig vores eneste negative erfaring.
  • Jeg er blevet omtalt negativt på Facebook, da nogle pædagoger stoppede hos os, men har aldrig selv læst det.
  • Jeg har oplevet én meget negativ omtale. En anmeldelse på Facebook. Jeg ser det ikke som et problem!
  • Jeg har i en tidligere ansættelse oplevet en regulær shitstorm omkring min person. I min tid på en fri grundskole har jeg ikke oplevet noget ubehageligt.

Over en tredjedel har regler
En mindre andel har et beredskab over for ”angreb” på de sociale medier (17 %). Men flere nævner, at regulerer deres egen og de ansattes brug af sociale medier.

”Principielt er jeg aldrig Facebook-ven med ansatte, forældre, bestyrelse – dette sikrer i nogen grad at man ikke bliver udsat for shitstorm og lignende”, skriver en leder.

Godt en tredjedel af skolerne har et regelsæt for brugen af sociale medier (38 %), og det handler det mest om, at medarbejderne ikke må være venner eller tale om private ting med elever og forældre på sociale medier.

En leder fortæller: ”Vi har en Facebookside for skolen – det officielle ansigt. Her kan andre ikke slå opslag op. Desuden har vi en lukket gruppe for skolens forældre, ansatte og elever – denne bruges udelukkende til ’hygge’: fotos fra arrangementer, salg af brugt legetøj mm. Ikke til debat om skolen og vores arbejde.”

Regler for venskaber og likes
15 ledere fortæller om klare regler for venskaber: ”Man er ikke venner med elever og deres forældre på Facebook”, ”Ingen vennerelationer til eleverne” og ”Altid huske, at man i en vis grad repræsenterer skolen”.

Tilsvarende har nogle skoler regler for likes og kommentarer:

  • Man kommenterer ikke på opslag, liker kun.
  • For forældre gælder, at der kun må likes, deles eller kommenteres positivt.
  • Ingen personlige samtaler på grupper.
  • kun generelle fortælleringer og info som kan siges højt i offentligt rum.

Andre regler beskytter eleverne:

  • Et mundtligt regelsæt, hvor vi sørger for at offentliggøre billeder af elever, der ikke udstiller eleverne.
  • Desuden blander vi os en smule i elevernes indbyrdes sprog til hinanden på deres Facebookgruppe.

Sociale medier er ikke en fair platform
Flere skoler har lavet regler om, at al dialog mellem lærere og forældre skal foregå på Skoleintra:

  • SkoleIntra er vores samarbejdsplatform. Medarbejderne må ikke være i samarbejdsplatforme med nuværende elever og forældre andre steder.
  • Det er udelukkende skoleintra, der bruges til information og kommunikation med forældre.
  • Vi bruger Yammer som intranet. Det fungerer meget som Facebook, men det er kun skolens forældre, børn og ansatte, der ar adgang til netværkets åbne og lukkede grupper.

De færreste ledere anser de sociale medier som en ”fair” kommunikationsplatform mellem skole og hjem. Tre fjerdedele af lederne er således helt uenige eller delvist uenige i, at sociale medier er en fair platform for kommunikation mellem skole og hjem.

Et forsigtigt bud på disse høje tal kan være, at vi opfatter både fairness og sociale medier forskelligt. Nogle vil eksempelvis betegne det meget udbredte SkoleIntra som et sociale medie, andre ikke. Nogle forbinder måske Facebook med shitstorm og dermed ikke med en ”fair platform”. Det siger undersøgelsen imidlertid ikke noget om.

Ledere uddelegerer sociale medier
”Ledelsen skal tjekke opslag på skolens Facebookside, inden de slås op, så vi forhindrer, at misforståelser opstår. Vi er tre administratorer. For private opslag, er der ingen spilleregler”, skriver en leder.

Men generelt bruger lederne ikke lang tid på sociale medier. Langt de fleste ledere (76 %) bruger under to timer om ugen på sociale medier. Det hænger for flere af dem sammen med, at de har uddelegeret det til andre:

  • Jeg sender materiale t. et bestyrelsesmedlem, der står for skolens Facebookside.
  • Andre på skolen er dedikeret til arbejdet med sociale medier.
  • Nogle kollegaer har det som arbejdsopgave.
  • Andre medarbejdere arbejder bevidst med kommunikation og beskyttelse.
  • Kun få medarbejdere har administrationsrettigheder.

Som en leder skriver i kommentarfeltet må en Facebook-politik have ”retningslinjer for hvad, hvem og hvordan der lægges på Facebook”.

Sådan bruger du sociale medier mere effektivt på din skole
I de næste nyhedsbreve giver vi nogle tips til, hvordan du som leder kan udnytte de muligheder, kommunikation på sociale medier giver for pr, rekruttering og trivsel på skolen.

Men også hvordan du samtidig sikrer, at medarbejdere og elever har de rette rammer og regler, så ingen lider overlast.