Tag dialogen om registrering af din arbejdstid
Fra 1. juli 2024 skal alle ansatte have deres arbejdstid registreret.
Loven aktualiserer en række overvejelser og opmærksomhedspunkter for lederansatte. Vi anbefaler, at man tager en dialog i ledelsesteamet og med skolens bestyrelse, så man får en fælles lokal forståelse og politik.
Lederne er omfattet af registreringspligt
Loven skal tolkes indskrænkende og dermed følger skoleforeningerne den generelle tolkning, hvor kun ganske få ansatte såsom forskere, ledende advokater og biskopper – men ikke præster – betragtes som ”selvtilrettelæggere”.
Logikken er, at en daglig leder må forventes at være på skolen i nogenlunde samme tidsrum som medarbejderne, og dermed kan lederen ikke selv tilrettelægge det meste af sin tid.
Om man er ”selvtilrettelægger” eller ej skal vurderes individuelt ud fra lovens kriterier. På større skoler kan den øverste leder have mindre daglig ledelse og mere strategisk ledelse, der ikke forudsætter samme grad af tilstedeværelse på skolen. I så fald kan lederen være undtaget.
Hvis man bliver enig med skolens bestyrelse om, at ledelsen eller øverste leder er ”selvtilrettelægger”, skal det fremgå af ansættelseskontrakten. Det kan tilføjes under ”ændringer” eller som en allonge.
Ledere har også krav på beskyttelse
Lovens formål er først og fremmest at sikre, at den ugentlige arbejdstid ikke overstiger 48 timer i gennemsnit over en 4 måneders periode samt, at den ansatte får tilstrækkelig pause- og hviletid. Det er ikke nyt. Det nye er kun pligten til at registrere arbejdstiden.
Vi ved fra vores vilkårsundersøgelse fra 2022, at 46 % af lederne på vores skoler vurderer, de arbejder mellem 44-49 timer om ugen og 16 % anslår de arbejder over 50 timer om ugen. Tidsregistrering kan være en velkommen anledning til at synliggøre en stor belastning i tid og work-life-balance.
Når man er ansat som leder har man ikke en øvre arbejdstid, men man har heller ikke en nedre. Det ligger i selve det at lede, at man kan fordele, prioritere og uddelegere. Lederansvaret indebærer, at man står til rådighed, når situationen kræver det uden at kunne nægte eller at få overarbejdsbetaling for det. Det indebærer ikke, at man skal arbejde mere. Vi anbefaler, at man stræber efter en nogenlunde normal arbejdstid – 48 timer om ugen er ikke det nye loft.
Bestemmelserne om hviletid og fridøgn er også relevante for ledere. Reglerne kan godt fraviges i begrænset omfang. For lærerne fremgår afvigelserne af organisationsaftalens bilag 9 for grundskoleområdet og bilag 10 for frie fagskoler og efterskoler. Man skal her være opmærksom på, at tilkaldevagter, hvor der er krav om, at man står “klar-parat” ikke anses for hviletid og derfor betragtes som arbejdstid i forhold til registreringspligten.
Selvom man ikke er selvtilrettelægger i forhold til beskyttelsesformålet, har man som leder normalt mulighed for at planlægge, så man enten følger lærerne eller kompenserer på anden vis.
Men det er vigtigt at holde øje med. I perioder af en skoles udvikling eller på efterskoler og skoler med kostafdeling, kan der være ledere, der påtager sig mere end godt er for at få driften til at køre. Det kan honoreres økonomisk, men penge opvejer ikke et ordentligt arbejdsmiljø og et bæredygtigt arbejdsliv.
Tidsregistrering kan begrænse ledelsesrummet
Den daglige arbejdstid kan aftales på forhånd, så man kan nøjes med at registrere afvigelserne. Vil man følge op på hviletidsbestemmelserne kan det også være aktuelt at registrere gå- og kommetider.
Hvordan tiden bruges eller hvor man befinder sig, mens man arbejder, skal ikke registreres. Spørgsmålet følger dog i fristende forlængelse: ”Hvad bruger du så al den tid på?”
Det er helt legitimt, at skolens bestyrelse som arbejdsgiver har en holdning til hvad skolen og dermed den daglige ledelse skal prioritere på et overordnet strategisk plan. Men hvor langt ned i detaljen skal og kan de gå?
Formålet med arbejdstidsregistreringen er at beskytte den ansatte leder. Men i den forkerte (h)ånd kan den blive et redskab til kontrol og indgriben i den daglige ledelse.
Arbejdstidsregistrering for ledere kan give bedre beskyttelse, større transparens og tydeligere opgavefordeling-/prioritering, men det kan også skabe splid og hæmme arbejdslysten.
Loven giver derfor afsæt til gode og åbne samtaler i ledelsesteamet og mellem den ansatte daglige ledelse og den valgte overordnede arbejdsgiverledelse.
Tal sammen om arbejdstidsregistrering
I dagligdagens mange gøremål vil nogen nok vælge at give registreringspligten mindst mulig opmærksomhed, men da bestyrelsernes sammensætning skifter, er det en god idé at benytte nyhedens interesse og tage dialogen.
I samtalerne bør tages stilling til hvor, hvornår på dagen og hvordan skal registreringen foregå. Hvordan defineres arbejdstid? Hvem kontrollerer registreringen og hvilke konsekvenser har manglende registrering? Hvad skal registreringen bruges til? Hvad gør vi, hvis registreringen viser, at arbejdstidsreglerne ikke overholdes? Hvordan håndterer vi balancen mellem arbejdsmiljø og skolens drift?
Når I har opnået en god forståelse, kan det være hensigtsmæssigt at nedfælde den på skrift og evaluere den efter et stykke tid og med aftalte mellemrum, så I sikrer fortsat konsensus.
Frie Skolers Ledere har fokus på ledernes arbejdsvilkår
Arbejdsvilkår og løn er kerneopgaver for os som fagforening, og arbejdstidsregistrering sætter nyt lys på ledernes vilkår. Derfor følger vi implementeringen tæt, og vi hører meget gerne om jeres erfaringer og oplevelser ude på skolerne.
Da jeres forhold er forskellige fra skole til skole, og der kan opstå individuelle udfordringer, er du som medlem meget velkommen til ringe til os for rådgivning og sparring.
”Hvem passer på chefen?” er også et tema, vi vil forfølge på vores næste lederkonference i april 2025 som I kan tilmelde jer allerede nu.