Introdøgn for nye ledere (begrænset antal pladser)

Så har du igen muligheden for at blive inspireret

Det moderne lederliv stiller utrolig mange krav til dig som ny leder. Du skal være i stand til at veksle mellem forskellige opgaver, lige fra nærværende samtaler, langsigtede og økonomiske beslutninger samt brandslukning for bare at nævne nogle. Desuden forventes der, at du kan planlægge og strukturere en effektiv arbejdsdag, navigere i det grænseløse arbejde i en hverdag, hvor man ikke altid selv har indflydelse på, hvornår udfordringerne kommer væltende.

Forud for introdøgn tilbydes du en personlighedstest med individuel feedback. Testen stiller skarpt på dine kompetencer og bevidstgøre dig om disse. Den afdækker dine talenter og forcer samt afspejler dine kognitive evner samt mønstre og måder at agere på som menneske. Med indsigt i dine ”toptalenter” ud fra personlighedstesten TT38 vil du få større indblik i, hvad der giver dig energi og arbejdsglæde i hverdagen.

På introdøgnet bliver du klogere på dig selv og din ledelse. Sammen med Krestina Buus Jeppesen, som er indehaver af konsulentvirksomheden MINDMATTER, sættes der fokus på, hvordan du kan tilrettelægge din dag optimalt, samt hvilke faktorer der er vigtige for, at du kan skabe et arbejdsliv i balance og være den leder, du ønsker. Der bliver blandt andet sat fokus på:

  • Energistyring og energityve
  • Det grænseløse arbejde
  • Prioritering, planlægning og rammer for et effektivt arbejde
  • Indre ro og selvregulering i en mentalt krævende hverdag

Har du lyst til at tilbringe et døgn med andre nye ledere, hvor du fagligt bliver inspireret, mens du bliver forkælet i de dejlige rammer Hindsgavl Slot byder på, så̊ har du muligheden nu. Sæt kryds i kalenderen:

Tirsdag den 4. oktober kl. 10.30 til onsdag den 5. oktober kl. 12.00 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart.

Prisen for arrangementet er 2900 kr. Overnatning, forplejning og personlighedstest er inkluderet i prisen. Du tilmelder dig på vores hjemmeside, og betaler ved tilmeldingen. Sidste tilmeldingsfrist er mandag den 12. september 2022. Der er begrænsede antal pladser, og disse fordeles efter ”først-til-mølle-princippet”.

TILMELD DIG HER