Denne side henvender sig primært til skolens bestyrelse. Det er skoleforeningernes opgave at rådgive bestyrelserne. Vi vil gerne være med til at sikre at vores medlemmer får en rimelig og sikker løn, der forhandles trygt og professionelt i al fordragelighed. Bestyrelsen skal hvert år forhandle op til 25 procent af den øverste leders samlede løn. Det er en arbejdsgiveropgave, som det er godt at være klædt på til. Her kan forståelse, gode processer og redskaber være en stor hjælp for både lederen og bestyrelsen.
Ledere i frie grundskoler og efterskoler er ildsjæle, der brænder for at lave de allerbedste skoler ud fra lige præcis jeres skoles værdier.
Men de har også brug for en løn, der matcher lignende stillinger og deres ansvar og opgaver – og de har udgifter lige som alle andre.
I bestyrelsen kan I tage afsæt i følgende:
En tryg og rimelig løn er en vigtig parameter for en bestyrelse, der som arbejdsgiver ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde dygtige ledere.
Det gør det lettere for både ledere, bestyrelse og nye kandidater, hvis I på skolen aftaler en generel lønpolitik for ledere, der er tilpasset lige præcis jeres skole og de lokale forhold.
En lønpolitik beskriver, hvordan skolens strategi og målsætning spiller sammen med ledernes lønforhold, så skolen kan tiltrække de ledere, den har brug for. Bestyrelsen kan lade sig inspirere af principperne fra overenskomsten, der sigter mod:
Skolens bestyrelsen er velkommen til at kontakte skoleforeningerne eller Frie Skolers Ledere såfremt man ønsker yderligere oplysninger om lønforholdene for ledere på de frie skoler.
Alle ledergrupper kan forhandle et løntillæg ud over deres grundløn. Løntillægget kan eventuelt være midlertidigt, hvis opgaverne skal løses i en bestemt periode.
For øvrige ledere kan tillægget også være et fast, varigt løntillæg, hvis det er for opgaver og særlige funktioner, som fortsat vil være en del af stillingen, eller hvis det er en honorering for særlige kvalifikationer og faglige kompetencer.
Hvis øverste leder eller de øvrige ledere har enkeltopgaver, der ligger ud over det sædvanlige i jobbet, kan man aftale en ekstra honorering.
Eksempler på opgaver, der kan udløse en ekstra honorering:
Resultatløn betyder, at øverste leder eller de øvrige ledere aftaler et antal konkrete mål for skolen for en periode på eksempelvis 3-5 år. Husk at aftalerne skal fornyes hvert år. I kan også aftale, at det udløser et beløb at nå årlige delmål på vej mod et langsigtet mål.
Eksempler på emner der kan udløse resultatløn:
Bestyrelsen har mulighed for at aftale endnu større engangsvederlag end rammen, hvis I ansøger ministeriet om det. Vederlaget må først udbetales, når ministeriet har imødekommet ansøgningen.
Lønsystemet skal først og fremmest skabe sammenhæng mellem stillingens aflønning og det konkrete stillingsindhold og ansvarsområde, herunder kvalifikationskrav eller andre krav
til stillingen. Løntabellerne finder I på vores hjemmeside.
For de øverste ledere er der er et interval, lønnen skal ligge indenfor, uanset hvilken skoletype, man er leder på. Intervallerne afhænger af skolens elevtal.
Intervallønnen udbetales hver måned, men er ikke meget højere end lønnen til erfarne lærere. Op til 25 procent af lederens samlede løn kan udgøres af et årligt bagudbetalt engangsvederlag. Enten som resultatløn, hvor indsatsen er aftalt på forhånd eller som honorering for særlig indsats, når der er opstået noget uforudset i løbet af året fx en pandemi.
Øverste leder er ikke dækket at Lønmodtagernes Garantifond i tilfælde af konkurs eller lignende. Husk at tegne en særlig forsikring.
For de øvrige ledere er basislønnen fastlagt på forhånd.
I kan slå op i løntabellen for basisløn og finde det relevante basisløntrin, der kun afhænger af skolens elevtal.
Basislønnen er lavere end lærerlønnen, så der skal forhandles varige tillæg og eventuelt midlertidige tillæg, der matcher kvalifikationer og opgaver. Øvrige ledere kan også få årlige engangsvederlag, men det er knap så aktuelt.
Øverste leders løn er “loftet” for øvrige ledere. Der bør være en forskel, der afspejler forskellen i ansvar.
Du kan løbende følge med i nyheder fra Frie Skolers ledere ved at tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbrev.